| _________________________________________________________ |
|
Kolesterol er en snigende dræber
Hvert tredje dødsfald i Danmark skyldes hjerte-kar-sygdomme, og her spiller forhøjet
kolesterol en medvirkende faktor.
370.000 danskere er i medicinsk behandling mod forhøjet
kolesterol. Således skønnes det, at et familiemedlem i hver danske familie har et højt
kolesteroltal, mange uden at vide det.
Alligevel er der alt for lidt viden om kolesterol i
befolkningen, og alt for mange stopper af forskellige årsager den forebyggende og livsvigtige medicinbehandling, som ordineres hos lægen.
”Forhøjet kolesterol kan hverken ses eller mærkes. Det gør det ekstra problematisk, fordi patienterne er
tilbøjelige til ikke at tage deres medicin, når de ikke mærker en effekt. Men
ubehandlet forhøjet kolesterol kan være farligt, fordi det på
sigt kan føre til blodpropper,” siger Helle Jacobsgaard, specialkonsulent og farmaceut hos Danmarks Apotekerforening.
Det er baggrunden for, at apotekerne sætter fokus på kolesterol fra den 27. januar og frem til
den 1. marts 2008. Her kan folk, der får medicin mod forhøjet kolesterol, få professionel rådgivning om bedre og korrekt brug af medicinen, de såkaldte lipidsænkende
midler.
Man kan selv gøre rigtig meget for at holde den farlige kolesterol i sit blod nede ved at ændre nogle af sine vaner.
Du kan f.eks. droppe smør og margarine i din mad, fed ost, fede mælkeprodukter, fedtholdigt kød og pålæg. Og så selvfølgelig spise mere af alt det grønne, frugt, fisk og groft
brød. Det hjælper med at sænke dit kolesterol i blodet. Dermed formindsker du risici for en lang række hjerte-kar-sygdomme.
Kan du ikke alene ved en kostomlægning får kolesteroltallet langt
nok ned, kan din læge vurdere, at det kan være en god idé at tage
medicin for at sænke det.
Nogle apoteker tilbyder, at du kan få målt dit kolesteroltal med en blodprøve.
Kom godt i gang og læs vores brochure "Kolesterol" på www.apoteket.dk.
Kolesterol – kort og godt:
Forhøjet kolesterol er ikke i sig selv en sygdom, men kolesterol er udtryk for, hvor meget fedt man har i blodet. Dermed er det en indikator for, hvor stor risici der
er for, at du udvikler en hjerte-kar-sygdom.
Fedtstofferne i blodet måles i en blodprøve, som du kan få taget på apoteket eller hos lægen.
Kolesterolsænkende midler er ligesom blodtryksnedsættende medicin en livslang behandling.
For yderligere information:
Specialkonsulent, farmaceut Helle Jacobsgaard – 33 76 76 60
Journalist Lasse Borgwardt Schmidt – 33 76 76 28
_________________________________________________________
|
|
Bekymrende højt salg af næsespray
Et lille pift med en næsespray kan være løsningen på kort sigt, hvis en forkølelse har stoppet næsen. Flere og flere danskere køber da også næsespray for at få bugt med den tilstoppede næse. Siden 2001, hvor salget af håndkøbslægemidler blev liberaliseret i Danmark, er salget steget med hele 33 procent. Det svarer til, at der bliver solgt 26 millioner dagsdoser næsespray, og det vækker bekymring hos
specialkonsulent og farmaceut Helle Jacobsgaard fra Danmarks Apotekerforening.
"Selvom man kan få næsespray i håndkøb, er det stadig et lægemiddel, der skal behandles med respekt. Hvis man ikke bruger det på den rigtige måde, kan man få alvorlige bivirkninger. Man risikerer at få meget irriterede slimhinder i næsen, hvis man bliver ved at spraye, og så er man både afhængig af næsespray og har en næse, der bliver ved med at være stoppet," siger Helle
Jacobsgaard.
Man må højst bruge næsesprayen i 10 dage, og så skal man holde pause i en måned. På den måde sikrer man, at man lettere får luft igennem næsen, når man sprayer. Slimhinderne i næsen trækker sig nemlig sammen ved begrænset brug af næsespray, og så bliver næsen mindre stoppet. Men hvis man bruger sprayen i længere tid end anbefalet, svulmer slimhinderne op og stopper næsen til. Så er man fanget i en ond cirkel, hvor næsesprayen, der skulle være et middel mod en stoppet næse, i virkeligheden er med til at holde næsen tilstoppet.
Fakta:
Langvarig brug af næsespray kan skjule, at man ikke er forkølet, men lider af allergi.
De mest kendte næsesprays er Iliadin, Otrivin og Zymelin.
Forbrug af næsespray til behandling af forkølelse
For yderligere information:
Specialkonsulent, farmaceut Helle Jacobsgaard 33 76 76 60
Journalist Anders Høj Eggers – 33 76 76 20 - Mobil 27 73 21 82
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
| Nyt
fra Danmarks Apotekerforening bliver udgivet af Danmarks
Apotekerforening.
Ansvarshavende:
Kommunikationschef Birger
Lenvig |
| |
|
|
Har du en bekendt eller en kollega,
der kunne have interesse i at modtage nyhedsbrev fra Danmarks
Apotekerforening?
Kontakt:
Journalist
Iben Nielsen
BEMÆRK! Du
kan ikke besvare denne e-mail. Ønsker
du ikke at modtage flere nyhedsbreve, kan du afmelde dig hos
webredaktøren. Se tidligere nyhedsbreve
her. |
|