| _________________________________________________________ |
Bekæmp lusene med hjælp fra
apoteket
Pludselig har lusene indtaget børnenes hovedbund, og det får både mor, far og børn til at klø sig desperat i håret. Når der først er gået lus i det hele, kan det være svært at slippe af med de små blodsugere igen.
"Det er ikke nemt at behandle lus, men der er flere måder at komme dem til livs på. Det er tidskrævende og rummer en risiko for fejlbehandling, men der er hjælp at hente," siger farmaceut Helle Jacobsgaard fra Apotekerforeningen.
Den 31. januar er det Store Lusedag, hvor forældre kan gå på apoteket og få råd og vejledning til at bekæmpe lusene. Ifølge Helle Jacobsgaard er kammen det naturlige førstevalg til at komme lusene til livs, fordi den er effektiv og kan bruges igen og igen.
Lusemidler kan også være effektive, hvis brugsanvisningen følges nøje, og lusene ikke er resistente overfor det pågældende produkt.
"Tættekammen kan stå alene, hvis man er indstillet på en grundig kæmning. Hvis forældrene vælger at bruge et lusemiddel eller de nyere alternativer, skal de dog bruge tættekammen dagen efter behandlingen for at tjekke, om det har virket," siger Helle
Jacobsgaard.
Det er vigtigt at fortælle apoteket, om man har prøvet et lusemiddel, der ikke fik fjernet lusene. Så skal man nemlig ikke prøve det samme middel en gang til.
Når man har vundet slaget mod lusene, er det er en rigtig god idé at blive ved med at rede barnets hår igennem med en tættekam en gang om ugen. Så opdager man hurtigt, hvis lusene er ved at bide sig fast i hovedbunden igen. Det er også vigtigt at give skole, SFO, børnehave eller vuggestue besked med det samme, hvis man finder levende lus i barnets hår for på den måde at undgå at smitte andre.
Skoler, SFO'er, børnehaver og vuggestuer kan gå på apoteket og få en sjov plakat, der sætter fokus på kampen mod lus. Desuden kan man læse mere om at behandle lus i
Apotekets brochure Lus. Brochuren er udviklet i samarbejde med Danmarks
JordbrugsForskning, Skadedyrlaboratoriet, Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen og fås på det
lokale apotek eller på www.apoteket.dk.
For yderligere information:
Farmaceut Helle Jacobsgaard – 33 76 76 60
Journalist Anders Høj Eggers – 33 76 76 20 / 27 73 21 82
_________________________________________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
| Nyt
fra Danmarks Apotekerforening bliver udgivet af Danmarks
Apotekerforening.
Ansvarshavende:
Kommunikationschef Birger
Lenvig |
| |
|
|
Har du en bekendt eller en kollega,
der kunne have interesse i at modtage nyhedsbrev fra Danmarks
Apotekerforening?
Kontakt:
Journalist
Iben Nielsen
BEMÆRK! Du
kan ikke besvare denne e-mail. Ønsker
du ikke at modtage flere nyhedsbreve, kan du afmelde dig hos
webredaktøren. Se tidligere nyhedsbreve
her. |
|