Bredgade 54 - Postboks 2181 - DK 1017 København K

Telefon: 33 76 76 00 - Telefax: 33 76 76 99

Hjemmeside: www.apotekerforeningen.dk


7. april 2008
_________________________________________________________
Rygestopdagen ramte plet

   Den Nationale Rygestopdag, som apotekerne afholdte den 7. marts, blev godt modtaget af rygerne. Flere tusinde danske rygere gik på apoteket og fik råd, vejledning og en rygestoppakke på selve dagen.
   Idéen bag Rygestopdagen var i år at hjælpe rygerne til at forberede deres rygestop grundigt. Selve rygestoppet er planlagt til at ske i dag den 7. april, hvor rygerne kan holde en slags ekstra nytårsaften og bruge den anledning til at springe ind i "det nye år" som eks-ryger.
   De foreløbige optællinger fra 67 af de 195 medvirkende apoteker viser, at 1.200 danskere gik på apoteket og fik udleveret en rygestoppakke med en rygestopguide fra Sundhedsstyrelsen, information om apotekets rygestoprådgivning og et målebånd med datoer, så man kan tælle ned til rygestopdagen. Apotekerforeningen vurderer på den baggrund, at tallet for alle de involverede apoteker er hele 3.500 rygere.
   Desuden har 250 rygere meldt sig til et af apotekernes rygestopkurser, så der er ingen tvivl om, at rygerne har taget rygestopdagen til sig, mener farmaceut Rikke Hansen fra Danmarks Apotekerforening.
   "Det er gået over al forventning, og det siger mig, at der stadig er rygere, der har brug for hjælp til at stoppe. Hver eneste gang, vi hjælper en ryger med at stoppe, er det en succes. Derfor er det godt at se, at så mange rygere tager i mod en hjælpende hånd," siger hun.
   Det er blandt andet på Padborg Apotek, at rygerne har taget godt imod rygestopdagen. Udover at apoteket har givet vejledning og rygestoppakker til 30 kunder på rygestopdagen, har Padborg Apotek også lavet 20 aftaler med rygere om at starte på et senere rygestopkursus, fortæller apoteker Anna Marie Bucka.
   "Vi satte alle sejl til for at hjælpe rygerne med at stoppe. Professionel rådgivning ved et rygestop giver langt de bedste resultater, og det er aldrig for sent at holde op med at ryge. For eksempel betyder et rygestop, at risikoen for at få blodpropper bliver sat ned næsten øjeblikkeligt," siger Anna Marie Bucka.
   Apotekets ihærdige rygestopvejleder Bente Jensen holdt også 15 såkaldte "Korte samtaler om rygning og rygestop" på Rygestopdagen. Det er en samtale, der går ud på at give rygerne viden og afklaring om, hvad rygning gør ved kroppen, og hvordan viden om egen afhængighed kan være en fordel, hvis man vil stoppe med at ryge. Det er en samtale, der går ud på at give rygerne viden og afklaring om, hvad rygning gør ved kroppen, og hvordan viden om egen afhængighed kan være en fordel. Endelig kan den ”Korte samtale om rygning og rygestop” hjælpe rygeren til en afklaring af, hvorfor han ryger, og den kan måske øge motivationen for et senere rygestop.

  • Der er 1,2 millioner rygere i Danmark, og næsten halvdelen vil gerne stoppe med at ryge

  • Ifølge flere danske undersøgelser dør 14.000 hvert år af rygning, og 2.000 dør af andres rygning

  • Apotekerne har mere end 10 års erfaring med rygestoprådgivning – både med gruppeforløb og individuelle samtaler

  • På www.apoteket.dk kan man se mere om rygning og rygestop

For yderligere oplysninger:
Anna Marie Bucka, apoteker på Padborg Apotek og Tinglev Apotek – tlf. 74 67 39 38 / 74 64 40 25
Rikke Hansen, farmaceut i Danmarks Apotekerforening - tlf. 33 76 76 07
Bente Jensen, farmakonom og rygestopvejleder på Padborg Apotek og Tinglev Apotek – tlf. 74 67 39 38 / 74 64 40 25

_________________________________________________________

 
Nyt fra Danmarks Apotekerforening bliver udgivet af Danmarks Apotekerforening.

Ansvarshavende:

Adm. direktør
Anders Kretzschmar

 

Har du en bekendt eller en kollega, der  kunne have interesse i at modtage nyhedsbrev fra Danmarks Apotekerforening?

Kontakt: 

Webredaktør
Julie Brogaard

Ønsker du ikke at modtage flere nyhedsbreve, kan du afmelde dig her

BEMÆRK!

Du kan ikke besvare denne e-mail.

Se tidligere nyhedsbreve her.