Bredgade 54 - Postboks 2181 - DK 1017 København K

Telefon: 33 76 76 00 - Telefax: 33 76 76 99

Hjemmeside: www.apotekerforeningen.dk


1. maj 2009
_________________________________________________________

Astma-kampagne på landets apoteker

Antallet af børn og voksne med astma stiger hvert år. I løbet af tyve år er antallet af astmatikere fordoblet, så man i dag anslår, at op mod en halv million danskere har astma. Samtidig har mange astmatikere svært ved at bruge deres inhalationsmedicin, så de ikke får fuld effekt af medicinen, og det kan give forringet livskvalitet.

I forbindelse med World Asthma Day den 5. maj, sætter landets apotekere derfor særligt fokus på korrekt brug af astmamedicin. Mennesker med astma kan uden tidsbestilling komme ind på apoteket og få tjekket, om de inhalerer deres medicin korrekt.

"På apotekerne kan vi se, at mange astmatikere har problemer med at bruge deres medicin korrekt. Så får man ikke fuld effekt af medicinen, fordi den simpelthen ikke når derhen i kroppen, hvor den skal virke. Det kan desværre betyde, at sygdomme ikke kommer under kontrol og dermed forværres," siger farmaceut i Danmarks Apotekerforening, Helle Jacobsgaard.

De største problemer er, at folk bruger inhalatoren forkert – og at folk ikke har nok fokus på at holde luftvejene åbne og frie, når de skal inhalere medicinen, fortæller Helle Jacobsgaard. Og det er der råd for på landets apoteker, der har erfaring med undervisning i blandt andet inhalationsteknik. Gennem de seneste år har apotekerne hjulpet over 140.000 astmatikere med at bruge deres inhalationsmedicin korrekt.

"Astma er en alvorlig og ubehagelig sygdom, og undersøgelser viser, at hver anden, der har fået konstateret astma, bruger medicinen forkert. Her er inhalationsteknikken en vigtig faktor. Det koster energi og livskvalitet i det daglige at tage sin astmamedicin forkert - og det kan resultere i alvorlige astmaanfald, som kræver indlæggelse på hospital," siger Helle Jacobsgaard.

For yderligere information:

Lise Møller Aarup
, journalist, Danmarks Apotekerforening, telefon 33 76 76 93/ 24 23 51 50
_________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Nyt fra Danmarks Apotekerforening bliver udgivet af Danmarks Apotekerforening.

Ansvarshavende:

Adm. direktør
Anders Kretzschmar

 

Har du en bekendt eller en kollega, der  kunne have interesse i at modtage nyhedsbrev fra Danmarks Apotekerforening?

Kontakt: 

Webredaktør
Julie Brogaard

Ønsker du ikke at modtage flere nyhedsbreve, kan du afmelde dig her

BEMÆRK!

Du kan ikke besvare denne e-mail.

Se tidligere nyhedsbreve her.