Bredgade 54 - Postboks 2181 - DK 1017 København K

Telefon: 33 76 76 00 - Telefax: 33 76 76 99

Hjemmeside: www.apotekerforeningen.dk


16. juni 2009
_________________________________________________________

Konkurrencestyrelsen frikender danske medicinpriser

De danske medicinpriser er lavere end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med, understreger den netop offentliggjorte Konkurrenceredegørelse fra Konkurrencestyrelsen. 

Tallene, der ligger bag redegørelsen, viser, at medicin sidste år i gennemsnit var hele 14 procent billigere end i de andre EU-lande. De bekræfter de lave priser, som Danmarks Apotekerforening tidligere har kunnet dokumentere. Konkurrencestyrelsen skriver i den nye redegørelse, at ”Nettopriserne på medicin alene ligger under nettopriserne i de andre EU9-lande.” Det glæder Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen:
"Det er meget positivt, at det billede, vi har tegnet af, at medicinpriserne i Danmark er markant lavere end EU-gennemsnittet, nu er bekræftet af Konkurrencestyrelsen,” siger han.

Ser man alene på den medicin, danskerne bruger mest, koster den ifølge en ny undersøgelse fra det internationale analyseinstitut IMS Health endda under det halve i Danmark i forhold til 11 andre lande i Europa. Siden 2000 er apotekets medicinpriser faldet med hele 28 procent.

Mens priserne på medicin, der kun må sælges på apoteket, er raslet ned, er det gået stik modsat med priserne på håndkøbsmedicin i fri handel. Forsøget med at liberalisere visse type håndkøbsmedicin til salg i kiosker, supermarkeder og andre detailbutikker i 2001 har nemlig ført til 15 procent højere priser i samme periode. Liberalisering er altså ikke lig med lavere medicinudgifter, tværtimod, viser Lægemiddelstyrelsens prisindeks. 

Formand for Apotekerforeningen, Niels Kristensen siger:
”Erfaringerne fra håndkøbsliberaliseringen viser med al ønskelig tydelighed, at fri prissætning i detailleddet ikke giver lavere medicinpriser for borgerne. Så sent som i morges gav økonomiprofessor Hans Keiding i P1morgen udtryk for, at der ikke er mere at hente ved at sætte medicin i frihandel,” siger Niels Kristensen og tilføjer, at det ikke kun er i Danmark, at den medicin, der sælges uden for apotek uden priskontrol, stiger i pris. Både Norge og Tyskland har gjort de samme erfaringer.


Læs mere om lægemidler i Danmark.


For yderligere information:
Per Nielsen, analysechef i Danmarks Apotekerforening
Telefon 33 76 76 33 - Mobil 27 51 86 87
_________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Nyt fra Danmarks Apotekerforening bliver udgivet af Danmarks Apotekerforening.

Ansvarshavende:

Kommunikationsdirektør
Erik Harr

 

Har du en bekendt eller en kollega, der  kunne have interesse i at modtage nyhedsbrev fra Danmarks Apotekerforening?

Kontakt: 

Webredaktør
Julie Brogaard

Ønsker du ikke at modtage flere nyhedsbreve, kan du afmelde dig her

BEMÆRK!

Du kan ikke besvare denne e-mail.

Se tidligere nyhedsbreve her.