Bredgade 54 - Postboks 2181 - DK 1017 København K

Telefon: 33 76 76 00 - Telefax: 33 76 76 99

Hjemmeside: www.apotekerforeningen.dk


17. februar 2010
_________________________________________________________

Danskerne blåstempler apotekernes indsats

Danskernes tillid til apotekernes rådgivning om medicin og sundhed er tårnhøj. Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt 1.100 danskere over 18 år, som MEGAFON i januar 2010 har foretaget for Danmarks Apotekerforening. 93 procent af danskerne er tilfredse med nærheden til apoteker i Danmark, og hele 96 procent af danskerne har tillid til apotekets rådgivning, slår undersøgelsen fast.

"Jeg ser det som et håndfast bevis på, at landets apoteker leverer kvalitet og rådgivning til alle danskerne. Vi vil gøre en stor indsats for at blive ved med at leve op til befolkningens forventninger og store tillid," siger Apotekerforeningens formand Niels Kristensen.

Overordnet set viser undersøgelsen, at 84 procent af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med apotekets indsats. Det glæder apotekernes formand. 

"Jeg er meget glad for danskernes tiltro til apotekerne. Vi arbejder målrettet med at rådgive hver eneste dag, og det lader til at ramme plet. Sådan et resultat kommer man ikke sovende til, og det kræver også sit at fastholde det høje niveau," siger Apotekerforeningens formand Niels Kristensen.

Apotekerne arbejder også løbende med at sikre et højt kvalitetsniveau og en høj grad af patientsikkerhed. Det er senest kommet til udtryk ved, at apotekerne som de første i sundhedsvæsenet er blevet akkrediteret under Den Danske Kvalitetsmodel.

Fakta fra MEGAFON-undersøgelse:
• 84 procent er tilfredse med apoteket alt i alt
• 93 procent er tilfredse eller meget tilfredse med afstanden til nærmeste apotek
• 85 procent er tilfredse med apotekets rådgivning og vejledning
• 84 procent er tilfredse med åbningstiderne
• 87 procent har tillid til, at apoteket tilbyder den billigste receptpligtige medicin 
• 97 procent har tillid til, at det er sikkert og trygt at få udleveret sin medicin på apoteket
• 12 procent har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin tilsendt fra udlandet 
• 12 procent synes, det ville være godt, hvis man kunne købe receptpligtig medicin andre steder end på apoteket 

For yderligere oplysninger kontakt:
Lise Møller Aarup, journalist, Danmarks Apotekerforening, 
tlf. 33 76 76 93 / 24 23 51 00.

 

 

 

 
Nyt fra Danmarks Apotekerforening bliver udgivet af Danmarks Apotekerforening.

Ansvarshavende:

Kommunikationsdirektør
Erik Harr

 

Har du en bekendt eller en kollega, der  kunne have interesse i at modtage nyhedsbrev fra Danmarks Apotekerforening?

Kontakt: 

Webredaktør
Julie Brogaard

Ønsker du ikke at modtage flere nyhedsbreve, kan du afmelde dig her

BEMÆRK!

Du kan ikke besvare denne e-mail.

Se tidligere nyhedsbreve her.