Dehns Palæ

De omkring 70 ansatte i sekretariatet i Danmarks Apotekerforening har til huse i Kanonbådsskurene på Holmen. Efter en brand i Dehns Palæ i Bredgade i København i maj 2010 er sekretariatet flyttet til Holmen, mens palæet bliver genopført. Når Dehns Palæ igen står klar, er planen, at sekretariatet flytter tilbage.

Dehns Palæ ligger i Bredgade 54 - midt i hjertet af København i den over 250 år gamle Frederiksstad. Huset er opkaldt efter manden, der byggede det. Huset har haft en bevæget historie og endte som en ruin efter mere end 200 års virke. I 1980'erne blev palæet sat i stand igen.

Frederiksstaden blev til
Da det oldenburgske kongehus havde 300 års regeringsjubilæum i 1749, besluttede kongen, Frederik V, at markere det ved at opføre en helt ny bydel - Frederiksstaden. Han valgte et noget sumpet område uden for det daværende København. Og han valgte Nicolai Eigtved som arkitekt til at tage sig af helhedsplanen for bydelen. De fire palæer i Amalienborg skulle forme en ottekantet plads, der sammen med Frederikskirken (også kaldet Marmorkirken) skulle være det centrale i bydelen.

For at indramme stykket mellem kirken og Amalienborg skulle der bygges to ens palæer. Det var vanskeligt for kongen at finde to bygherrer, der kunne løfte opgaven økonomisk. Valget faldt på de to nyudnævnte geheimeråder Johan Hartvig Ernst Bernstorff og baron Frederik Ludvig von Dehn. De fik grundene foræret og slap for at betale ejendomsskat i 30 år. Til gengæld skulle de påtage sig at opføre hver sit palæ, der i det ydre skulle være ens.

Eigtved havde nok regnet med at skulle være arkitekt for bygningerne, men i stedet valgte man den tyske arkitekt Johann Gottfried Rosenberg. Grundstenen blev nedlagt i 1752, og to år efter stod palæerne færdige i en stil, der både har elementer af barok og rokoko.

Fra palæ til ruin
Baron von Dehn var ungkarl og må have haft rigeligt med plads i palæet. Om det er årsagen til, at han sælger det, vides ikke. Men efter at have boet der i kort tid, flyttede han i 1762. Og et par år efter solgte han det til grev Ditlev Reventlow. 30 år efter blev det købt af hertugen af Augustenborg, der flyttede ind med sin 15-årige brud Louisa Augusta - datter af dronning Caroline Mathilde og Struense. Også prins Frederik af Hessen har boet her. I 1806 blev det imidlertid solgt til en byggespekulant, der opdelte palæet i to parceller, hvad det stadig er i dag.

Palæet fik sin anden storhedstid, da Christopher McEvoy, en hovedrig plantageejer fra St. Croix, i 1818 overtog hovedparcellen af den noget skamferede bygning. Han ofrede store summer på dets udsmykning. Med G.F. Hetsch som arkitekt moderniserede han interiøret i tidens empirestil. Hans overdådige udsmykninger og pengeforbrug vakte stor opmærksomhed i samtiden, der var præget af smalhals som følge af statsbankerotten. Og han lå konstant i strid med kongen, der ikke brød sig om hans ødselhed og ekstravagance. McEvoy anlagde et gasværk på kirkeruinen, således at han kunne belyse palæet, og han hentede mahogny fra Cuba til at bygge de store, smukke døre, der indtil maj 2010, hvor en brand hærgede i palæet, kunne ses på Belle Etage.

I 1844 blev palæet overtaget af en bror til Christian den 9's dronning Louise. Han lejede fløjen mod Frederiksgade ud til blandt andet forfatteren Johan Ludvig Heiberg og hans kone, skuespillerinden Johanne Louise Heiberg. I 1871 overtog hof-pianofabrikant Frederik Møller hovedfløjen for at bruge den til koncertafholdelser, pianofabrik og privatbolig.

Palæet genskabt
Efter mere end 200 år som henholdsvis beboelse og fabrik stod det fredede palæ for en omfattende renovering, hvis det skulle reddes. Huset var praktisk taget en ruin. Stuk og tapeter hang i laser, og der var bygget ekstra etager ind.

Yderligere havde man en overgang sænket grundvandet i Frederiksstaden, hvilket afstedkom store problemer for nogle af de gamle smukke ejendomme. Dehns Palæ begyndte at skride i fundamentet, og i 1976 overtog staten selv ansvaret for det fredede palæ. Der blev lagt nyt tag på, og man måtte foretage en pilotering, fordi ejendommen var ved at brække midt over. Planen var at bruge palæet til repræsentationslokaler for Udenrigsministeriet, men det blev opgivet. Derfor blev det solgt til Jespersen og Søns A/S, der solgte det videre til Apotekerforeningen.

Statens klausul var, at der skulle gennemføres en restaurering. Professor Vilhelm Wohlert, der var statens rådgivende arkitekt, stod for den gennemgribende istandsættelse. Så vidt det var muligt, blev alle historiske og arkitektoniske detaljer genskabt. Det var muligt, fordi man fandt Hetsch' tegninger fra renoveringen i 1818. Også Nationalmuseet og en dødsboliste fra McEvoy var en hjælp til at finde frem til de oprindelige farver og interiøerer.

Inden branden i maj 2010 blev palæet genskabt, som det må have set ud, da McEvoy residerede for over 100 år siden - et af hovedværkerne i dansk senklassicisme. Det lykkedes at finde en del af det enteriør, som oprindeligt har været i palæet, men som nu desværre er brændt.

Både Dehns Palæ og Bernstorffs Palæ (hvor Østre Landsret i dag har sekretariat) bevarede deres pragttrapperum uændrede, og disse rum er blevet betegnet som Nordeuropas mest betagende rokokointeriører.

Opdateret den 28. maj 2010 af webredaktøren