Til forsiden
   


Sektorens opbygning

Apotek, apoteksfilial, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg og medicinudleveringssted. Det kan være svært at finde rundt i, hvad de forskellige enheder, der er tilknyttet apotekssektoren, kan og må - bl.a. i relation til udlevering af forskellige typer medicin. Få en forklaring under Hvad er hvad?

Apotekssektoren er en vigtig del af den primære sundhedssektor og i den forbindelse underlagt en indgående, offentlig regulering. Samtidig er det et liberalt erhverv, og apotekeren ejer selv sit apotek. Se Et styret liberalt erhverv.

Således er det er også myndighederne, der er med til at fastsætte, hvor meget apotekerne må tjene på at sælge medicin. Hvert andet år forhandler Danmarks Apotekerforening og Indenrigs- og Sundhedsministeriet den såkaldte bruttoavance på plads. Se Avancen reguleres centralt.

Nogle apoteker ligger i travle byområder - andre i tyndt befolkede landområder. Det er en af grundene til den meget stor forskel på, hvor meget de enkelte apoteker omsætter for. Ud fra et lighedsprincip skal alle danskere have forholdsvis kort afstand til apoteket. Det er baggrunden for, at de apoteker, der har en relativt stor omsætning, betaler en omsætningsafgift, der benyttes til økonomisk støtte for apotekere med en beskeden omsætning. Se Udligning mellem apotekerne.

På landets apoteker var der i oktober 2009 ansat 550 farmaceuter og 2.589 farmakonomer, når man omregner det til fuldtidsstillinger. Dertil kommer 542 farmakonomelever samt 833 "øvrige ansatte" - blandt andet chauffører og rengøringsfolk. Danmarks Apotekerforening forhandler overenskomst og fastlægger dermed løn- og personaleforhold på alle apotekeres vegne. De fleste apoteksfaglærte er medlem af Farmakonomforeningen eller Pharmadanmark, der er Apotekerforeningens vigtigste forhandlingsparter.

Opdateret den 1. december 2009 af webredaktøren




Forhøjet blodtryk

Apotekerne sætter i øjeblikket særlig fokus på forhøjet blodtryk

Klik på billedet for at se apotekets brochure om blodtryk

Kanonbådsvej 10
1437 København K
Tlf: 33767600
Midlertidig fax: 48206060
E-mail: Send e-mail