Apotekets rådgivning om huden - kampagnefokus i foråret 2017

Huden er kroppens største organ, og en række lidelser er knyttet til huden. Nogle af disse hudlidelser kan være forbundet med tabu. 

Apoteket møder hver dag kunder, der kommer for at hente medicin til behandling af hudlidelser, fx psoriasis, atopisk eksem, rosacea, aktinisk keratose, fodvorter og akne.

Apoteket har en central rolle i at rådgive kunderne om korrekt medicinbrug og hensigtsmæssig hudpleje i forhold til den konkrete hudlidelse. Apoteket spiller også en rolle i at rådgive om almindelig hudpleje og solbeskyttelse. 

Apotekerne har i foråret sat fokus på huden med tre overordnede temaer - børneeksem, hudlidelser som rosacea, psoriasis og akne samt på mænd og solbeskyttelse.

 

Kvinder i overgangsalderen - kampagnefokus i efteråret 2016

Mange kvinder ved ikke, hvad de skal stille op i kampen mod de gener, som ofte følger med overgangsalderen. Derfor sætter apotekerne landet over fokus på emnet. På apoteket og på apoteket.dk kan kvinderne få svar på, hvad overgangsalderen forandrer i kroppen, hvilke gener der kan opstå, og hvad de selv kan gøre for at afbøde generne.

Se mere på apoteket.dk - en Kvindeting

Se kampagnefilmen "Kvinders overgangsalder – ifølge mænd"


ØVRIGE KAMPAGNER:

Men's Health Week - juni

International gigtdag - oktober

Verdens Diabetesdag - november

Europæisk Antibiotikadag - november

Lungedagen - november