Når artiklen alligevel argumenterer for, at priserne er for høje, så skyldes det konklusionerne i en undersøgelse, foretaget af to forskere fra Københavns Universitet, som har kigget nærmere på prisudviklingen på kopimedicin siden 1998.

I det danske system byder producenter ind med deres priser på en slags auktion, som myndighederne afholder hver anden mandag på al medicin, der forhandles på apoteket. Det er ca. 2.000 grupper af medicin, som virksomhederne altså kan byde på hver 14.
dag. Det giver en skarp priskonkurrence på kopimedicin, som sparer medicinbrugerne og samfundet for et milliardbeløb hvert år, når apotekerne udleverer den billigste kopi til en pris, der i gennemsnit er Europas laveste.

Undersøgelsen viser så, at der over en periode på omkring 20 år af den ene eller den anden grund er sket et prishop på mere end 50 pct. fra den ene auktion til den næste i 3.000 tilfælde. Det er afgjort et stort spring, som rammer den enkelte medicinbruger. Men når man ser de 3.000 tilfælde i forhold til, at der i samme periode har været knap en million auktioner i alt, så er det trods alt kun 0,3 pct. af auktionerne, der ender i de store prisstigninger, som forskerne påtaler.

Artiklen i Jyllands-Posten sammenligner bl. a. det danske system med det svenske, hvor priserne forhandles en gang om måneden, hvilket har været medvirkende til, at der er færre prishop hinsidan.

Til gengæld koster en pakke kopimedicin i gennemsnit over 25 pct. mere på den svenske side af Øresund end på den danske.

Jagten på at sænke andelen af store prishop fra de 0,3 pct., som den er i dag, risikerer med andre ord at koste medicinbrugerne og det offentlige en ekstraregning på op mod 1 mia. kr. om året, hvis vi forsøger at kopiere den svenske model. Kan systemet justeres, så der kommer endnu færre prishop, så er vi helt med på det. Men det må ikke gå ud over vores europarekord i lave medicinpriser.

Kan systemet justeres, så der kommer endnu færre prishop, så er vi helt med på det.