Apotekernes sundhedsfaglige indsats sparer årligt danskerne for over 3 millioner besøg hos lægen, over 100.000 skadestuebesøg og omkring 87.000 indlæggelser på hospital. Tilsammen sparer det samfundet for 1,3 milliarder kroner i direkte sundhedsudgifter. Det viser en analyse udarbejdet af konsulentfirmaet PwC for Apotekerforeningen.

Apotekerforeningen har som mål haft at dokumentere de besparelser, de danske apoteker sikrer det danske sundhedsvæsen ved at yde en sundhedsfaglig indsats i forbindelse med udleveringen af og rådgivning i forhold til både recept- og håndkøbsmedicin. PwC har regnet på tallene for Apotekerforeningen på baggrund af tidligere erfaringer med lignende analyser i Irland og Finland. Beregningerne tager udgangspunkt i de skønnede besparelser på sundhedsudgifterne, som apotekerne bidrager med ved deres sundhedsfaglige indsats i form af værdien af forbedret compliance ved brugen af receptmedicin, værdien af receptkorrektioner, værdien af færre lægemiddelrelaterede problemer ved receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin samt værdien af apotekernes anden rådgivning i forbindelse med håndkøbsmedicin.

Apotekernes sundhedsfaglige indsats sparer deres kunder og der­med samfundet for en række besøg hos læge og på skadestue samt en række indlæggelser på hospital. Det er i analysen identificeret, at effekten af de forskellige sundhedsfaglige indsatsområder på apotekerne giver en samlet besparelse på mellem 1,1 mia. kr. årligt i en forsigtig vurdering og 2,4 mia. kr. årligt i en optimistisk vurdering. PwC vurderer, at den mest sandsynlige besparelse ligger på 1,3 mia. kr. Analysens resultat viser, at lidt under halvdelen af den skønnede besparelse findes inden for apotekernes sundhedsfaglige indsats i forbindelse med salg af receptmedicin, mens lidt over halvdelen af besparelsen findes inden for apotekernes sundhedsfaglige indsats i forbindelse med salg af håndkøbsmedicin.

Analysen baserer sig på en lang række forskningsartikler og undersøgelser af apotekernes ydelser og værdien af disse. Det har været vigtigt for analysens kvalitet og resultater, at parametre og antagelser, der påvirker resultatet, er vurderet og kommenteret af sundhedsfaglige eksperter. Der har derfor været nedsat en følgegruppe bestående af interessenter fra en række sundhedsfaglige organisationer, universiteter og virksomheder. Og selvom følgegruppens medlemmer ikke kan tages til indtægt for resultatet af analysen, har deres kommentarer været et meget værdifuldt bidrag i arbejdet.

Læs rapporten her 

Apotekernes faglige indsats under pres i Norge

Apoteksforsker peger blandt andet på, at det faglige niveau på apotek er kommet under pres i Norge, fordi apotekerne drives med fokus på avance i det liberaliserede norske marked.

Farmaciforbundet: Omreguleringen af apotek i Sverige har forringet apotekerne

Farmaciforbundet i Sverige peger på, at omreguleringen af apotek i Sverige har forringet servicen på apoteket, givet ringere adgang til medicin og et  dårligere arbejdsmiljø for medarbejderne.

Forbrugerrådets næstformand: Useriøs fejlkonklusion i TÆNK

Konklusion om liberalisering af apotekerne burde være modsatrettet! Kun det fagligt funderede apotekervæsen, som vi kender i dag, er det rigtige valg også i fremtiden.

Læs det udsendte nyhedsbrev her