Deregulering af apotekssektoren i Europa skuffer forventningerne om bedre tilgængelighed til medicin og lavere priser, og den sundhedsfaglige kvalitet kommer under pres.

Det østrigske sundhedsinstitut Gesundheit Österreich (GÖG FP, tidligere ÖBIG) har analyseret og evalueret apoteksreguleringen i 5 liberaliserede lande (Sverige, Nederlandene, Storbritannien, Irland og Norge) og i 4 regulerede lande i Europa (Danmark, Finland, Østrig og Spanien) med fokus på tilgængelighed, økonomi og kvalitet.

En af de centrale hovedkonklusioner er, at de forventninger, der ofte knytter sig til en deregulering af apotekssektoren – øget konkurrence, forbedret tilgængelighed, lavere priser og fastholdt høj sundhedsfaglig kvalitet – som oftest ikke helt kan opfyldes i praksis.

Erfaringerne fra andre lande viser, at deregulering af apotekssektorer risikerer at medføre konsekvenser, der modvirker god og lige adgang til lægemidler herunder:

  • Ulige fordeling af apoteker, med flere apoteker i byerne men ikke i tyndt befolkede egne ("urban clustering")
  • Dominerende markedsposition til udvalgte aktører (f.eks. grossistejede kæder)
  • Risiko for at et lægemiddel ikke er på lager, når kunden henvender sig
  • Økonomisk pres for mersalg med øget fokus på salg af håndkøbsmedicin og frihandelsvarer

Samtidig er der ikke nogen klare tegn på, at medicinpriserne bliver lavere af en deregulering. Der er tværtimod eksempler på, at deregulering kan føre til højere priser på liberaliseret håndkøbsmedicin og/eller til højere apoteksavance som i Sverige.

Den sundhedsfaglige kvalitet af apotekernes services synes at være i orden i alle lande, også de deregulerede lande. Det kan henføres til en høj faglig standard i farmaceutprofessionen. Rapporten finder imidlertid tegn på, at den sundhedsfaglige kvalitet kan komme under pres af de kommercielle hensyn ved deregulering i form af:

  • Øget arbejdspres for de apoteksansatte efter deregulering giver mindre tid til rådgivning og efteruddannelse
  • Tendens til at individuelle farmaceuter mister deres professionelle uafhængighed ved en deregulering, der ofte fører til kædedannelse
  • Nogle kæder prioriterer standarder for kvalitet, mens andre kæder vælger et mere rent detailhandelsfokus med mindre vægt på sundhedsfaglighed.
  • Tendens til mindre kundetilfredshed med rådgivningens kvalitet efter deregulering (i Sverige).

Rapporten fremhæver behovet for regulering, ikke mindst af hensyn til svage grupper, idet medicindistribution er et atypisk marked, der er en del af sundhedssektoren, som ikke kan overlades til markedskræfterne for udbud og efterspørgsel. Baggrunden er en tredeling af kunderollen, hvor den, der skal bruge lægemidlet, ikke selv vælger det (det gør lægen) og ikke selv dækker den fulde omkostning (staten dækker resten). Hertil kommer, at medicinsk behandling af den enkelte også har betydning for hele samfundets folkesundhed, og at den enkelte ikke selv har forudsætninger for at kunne vurdere behov for og kvalitet af en given behandling.

Rapporten bekræfter gevinsterne ved apoteksregulering for at sikre god og lige adgang til lægemidler, som også er slået fast af EF-domstolen, der i to domme konkluderede at ejerskabs- og etableringsbegrænsninger er velbegrundet af hensyn til folkesundheden.  Senest har EU Kommissionen frafaldet alle verserende sager imod medlemslande herom.

Læs et engelsk resumé af rapporten her.

Læs hele rapporten på 250 sider her.

 

SVT: Tilgængeligheden til medicin er faldet

Der er kommet flere apoteker i Sverige – men tilgængeligheden til medicin er faldet. Kunderne går forgæves på apotek, fordi apotekerne ikke har den efterspurgte medicin på lager.
Læs mere her.

 

Kvaliteten af rådgivning på apotek er faldet

Svenske forbrugere oplever, at kvaliteten af rådgivning og vejledning på apotek er faldet betydeligt siden omreguleringen. Tilfredsheden med apotekerne er faldet fra 95 pct. af forbrugerne før omreguleringen til 77 pct. af forbrugerne efter omreguleringen.
Læs mere her. 

Læs det udsendte nyhedsbrev her