Udgifterne til medicin købt på apotekerne faldt i 2012 for 4. år i træk. Faldet i udgifterne skyldes faldende priser. Danskerne fik i 2012 udleveret 1 procent mere medicin på apotekerne sammenlignet med året før. Men danskernes samlede udgifter til medicin købt på apotekerne er samlet set faldet med 4 procent. Faldet i udgifterne i 2012 skyldes, at apotekets medicinpriser faldt med omkring 7 procent i 2012.

Udgifterne til medicin forbrugt på hospitalerne voksede i 2012 med omkring 8 procent, og samlet set beløb udgifterne sig til godt 6 mia. kr. efter fradrag af Amgros-rabat, svarende til cirka 8 milliarder kroner målt i afregningspriser og tillagt moms.

Danskerne købte medicin på apoteket for lidt over 12 milliarder kroner inklusive moms i 2012, og samlet set brugte danskerne således knap 21 milliarder kroner på medicin (inklusiv moms). Gennem de seneste 4 år er danskernes medicinforbrug på apotek vokset med over 11 procent, målt i mængder, mens udgifterne til apoteksmedicin samlet set er faldet med 1 milliard kroner. Omvendt er udgifterne til forbruget af medicin på hospitalerne de seneste 4 år samlet set vokset med over 1 milliard kroner.

Læs analysen her

Læs det udsendte nyhedsbrev her