Debatindlæg:

Medicintilskud bør fordeles over hele året

24. marts 2017 Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening

Hver dag er der borgere på landets apoteker, som ikke har råd til deres receptmedicin og derfor vender næsen hjemad med uforrettet sag. Det er et problem, for vi har brug for den medicin, som lægerne udskriver til os.

Heldigvis er der en simpel løsning, som kan gøre problemet mindre: Vi kan indrette medicintilskudssystemet bedre. Tilskudssystemet bør tilgodese dem, som har mest brug for det, men det kræver en ændring.

I dag får man tilskud til sin medicin, når man har brugt mere end 950 kroner i løbet af en periode på et år. Først får man 50 procent, og tilskuddet stiger derefter gradvist, jo flere penge man bruger i løbet af året. Når ens tilskudsår er omme, begynder man forfra.

Det vil sige, at man igen skal bruge de knap 1000 kroner for at få tilskud. Når tilskudsåret slutter, oplever borgeren altså et brat tilskudsstop. Borgeren skal med ét selv betale et meget stort beløb, fordi tilskuddet eksempelvis var 50, 75 eller måske endda 85 procent ved seneste medicinkøb, men så pludselig er på 0 procent. Tilskudsstoppet sker, fordi retten til tilskud skal optjenes igen.

Tilskudsstoppet betyder i værste fald, at borgeren går hjem fra apoteket uden den lægeordinerede medicin, fordi privatøkonomien ikke rækker til den store regning.

I Apotekerforeningen foreslår vi derfor, at tilskuddet og egenbetalingen i stedet bliver fordelt jævnt henover året. Det skal ske ved, at tilskuddet fremover beregnes på baggrund af de seneste 12 måneders medicinkøb.

Tilskudsåret skal med andre ord gøres løbende frem for statisk, som det er i dag.

Det er et reelt problem, at folk ikke har råd til den medicin, som de har brug for.

Nogle vil sige, at de selv må holde styr på deres medicin og deres penge. Faktum er dog, at det ikke er alle, som magter at holde styr på, hvornår deres tilskudsår slutter, og ej heller det økonomiske overskud til at betale en overraskende stor medicinregning.

Det bør vi forholde os til.

Fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere har undladt at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd, viste en undersøgelse fra Trygfonden for et par år siden.

Det er virkelig trist. Trist for den enkelte, fordi behandlingen er nødvendig. Hvad enten det er astma, smerter eller kronisk sygdom som diabetes, som ikke bliver behandlet, så forringer det livet for den enkelte at gå med ubehandlet sygdomme eller lidelser. I værste fald skader det helbredet.

Netop derfor er problemet ikke kun den enkeltes anliggende, men et fælles anliggende.

Den enkeltes problemer er også triste for vores fælles pengepung, fordi disse mennesker ikke bliver raske og dermed risikerer at skulle mere til lægen, mere på hospitalet og mindre på arbejdsmarkedet.

Vi har et problem, men vi har også en forholdsvis simpel metode til at gøre problemet mindre. De, som vil have den største gavn af forslaget, er også dem, som har mest brug for tilskuddet. Lad os indrette systemet, så vi først og fremmest tilgodeser deres behov.

Vi har sendt vores forslag til Sundheds- og Ældreministeriet. Anledningen er, at ministeriet er i gang med et serviceeftersyn af tilskudssystemet, som forventes afsluttet først på foråret.