Ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med deres apotek, og kun tre procent er utilfredse. Det fremgår af en undersøgelse, som det nordiske analyseinstitut M3 Research har foretaget for Danmarks Apotekerforening i oktober 2012.
Danskerne bakker også op om de grundlæggende elementer i den nuværende regulering af apotekerne. 80 procent af danskerne er således enige eller overvejende enige i, at det kun bør være en farmaceut, der må eje og drive apotek.
Samtidig er næsten 90 procent af danskerne enige eller overvejende enige i, at man bør bevare den udligningsordning, der gør, at apoteker i store byer bidrager til at sikre, at de små apoteker i tyndt befolkede områder kan opretholdes.
Analyse-nyt