Der er stor ulighed i fordelingen af danskernes sygdomme og medicinforbrug. Borgere i de velstillede kommuner nord for København - Gentofte, Hørsholm, Rudersdal, Allerød m.fl. - er således i langt mindre grad i behandling med medicin mod de store folkesygdomme end borgere i Jylland, i yderområder og på den københavnske vestegn. Kommunerne med mange borgere i medicinering mod folkesygdommene har i gennemsnit et lavere uddannelsesniveau, lavere indkomster og højere kommunale udgiftsbehov end kommunerne med et lavt medicinforbrug.
8 ud af de 10 kommuner, hvor færrest personer behandles med medicin mod de fem folkesygdomme, ligger i Region Hovedstaden. Allerød, Lejre, Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner har således det laveste antal personer i behandling med medicin mod folkesygdomme, når der tages hensyn til køns- og aldersfordelingen i kommunerne. De fem omfattede folkesygdomme er type 2-diabetes, astma/KOL, hjerte- og karsygdomme, knogleskørhed og psykiske lidelser.
8 ud af de 10 kommuner, hvor flest personer behandles med medicin mod de fem folkesygdomme ligger i Jylland, mens de resterende to ligger i Region Hovedstaden. Ishøj, Fredericia, Randers, Tønder og Horsens kommuner har det højeste antal personer i behandling med medicin mod de fem folkesygdomme, når der tages hensyn til køns- og aldersfordelingen i kommunerne.
De 10 kommuner, der er mindst ramt af folkesygdomme, har langt færre indbyggere uden en erhvervsuddannelse end de 10 kommuner, der er mest ramt af folkesygdomme. Andelen med en videregående uddannelse er dobbelt så høj i kommuner, der er mindst ramt af folkesygdomme, og indkomsten i disse kommuner ligger betydelig over kommuner, der er mest ramt af folkesygdomme. De 10 kommuner med flest i behandling mod folkesygdomme, har også et større kommunalt udgiftsbehov end gennemsnittet i Danmark, mens de kommuner, der har færrest i behandling med medicin mod folkesygdomme, har et kommunalt udgiftsbehov, der ligger under gennemsnittet