Hver eneste dag dør op mod 15 danskere på grund af forkert brug af medicin. Op mod 100.000 danskere indlægges hvert år på hospitalet som følge af medicineringsfejl, der kunne være forhindret.

En meget stor del af disse er ældre medborgere. Denne gruppe er særligt sårbar, da de ældre har et større behandlingsbehov, og de i høj grad er afhængige af andres hjælp til at sikre, at de får den rigtige behandling. Men ældre borgere svigtes i manglen på en sammenhængende indsats, der kan sikre en korrekt medicinsk behandling.

De ældre lider ofte af flere kroniske sygdomme, og de tager flere forskellige slags medicin. To tredjedele af alle ældre bruger seks eller flere lægemidler om dagen. Men tit er det slet ikke den rigtige medicin. Mange ældre behandles medicinsk for sygdomme eller symptomer, der ikke længere er aktuelle.

Et eksempel: En kvindelig plejehjemsbeboer på 96 år led af forhøjet blodtryk, nyresygdom, overvægt og kunne i øvrigt ikke sove om natten.

En medicingennemgang foretaget af en apoteksfarmaceut viste, at kvinden tog angst og depressionsdæmpende medicin, som var blevet ordineret fire år tidligere og ikke længere var relevant. Medicinens bivirkninger var træthed og vægtstigning. Kvinden var derudover i behandling for mavesår og kvalme uden længere at have behov for det.

Mange bruger deres medicin forkert, fordi der mangler støtte og opfølgning, og fordi det er forvirrende for mange, at medicinen hele tiden skifter navn. Derfor har vi foreslået, at producenterne af kopimedicin skal kalde medicinen det, som det aktive stof hedder, og ikke for eksempel Cozaar, Lostankal og Ancozan, som ét og samme middel hedder nu. Det vil lette livet for dem, der tager flere piller hver dag - og det vil også lette livet for læger og apoteker.

Forvirring og manglende viden gør det svært og uoverkommeligt for de ældre at overskue deres egen medicin og tage vare på egen sygdom. Samtidig svigter kommunikationen og ansvaret for behandlingen i gråzonerne mellem praktiserende læge, sygehusafdelinger og plejepersonale. Beslutninger om medicin kommunikeres og koordineres ikke med de øvrige sundhedspersoner og plejepersonale, som den ældre er i kontakt med.

Virkeligheden er, at det danske sundheds- og omsorgssystem ikke formår at sikre, at der systematisk tages stilling til og følges op på de ældres medicinering, så de (og deres pårørende) kan være trygge ved, at de til enhver tid får den korrekte medicinske behandling, der svarer til deres behandlingsbehov.

Det burde være en selvfølge, at alle borgere, der bruger meget medicin, regelmæssigt får et samlet eftersyn af deres medicinanvendelse. Erfaringerne viser, at en årlig gennemgang af medicinen, gennemført af farmaceuter og læger i fællesskab, i praksis betyder en kraftig reduktion af problemer med den medicinske behandling.

Vi foreslår derfor, at alle borgere over 65 år, der bruger fem eller flere lægemidler, skal have fast tilbud om en årlig medicingennemgang.

Apotekspersonalet har viden og erfaringer, der med fordel kan bringes i anvendelse, hvis unødvendige indlæggelser og genindlæggelser skal minimeres. De praktiserende læger bør også inddrages for at have sikkerhed for, at den viden og erfaring, der opsamles, bevares og anvendes i praksis. Specialister i medicinske sygdomme kan inddrages efter behov. Flere kommuner benytter i dag apoteksfarmaceuter til at gennemgå deres svageste ældres medicin. Det har givet rigtig gode resultater lokalt. Det afgørende er, at der aftales en fast praksis for, at lægen systematisk følger op på anbefalingerne fra medicingennemgangen.

Undersøgelser viser, at det offentlige opnår en væsentlig besparelse i sundhedsudgifterne, fordi en medicingennemgang ofte udløser mindsket eller ændret medicinering, færre lægekontakter og indlæggelser. Hertil kommer de menneskelige gevinster i form af forbedret sundhed og højere livskvalitet. Samtidig er der stort behov for en indsats, der skal styrke kvaliteten og sikkerheden i medicineringen for den store gruppe af ældre, der er afhængige af plejepersonale til at styre deres medicin. Det kommunale plejepersonale fungerer ofte som lægernes forlængede arm med delegeret ansvar.

Det er plejepersonalet, der i praksis skal observere medicinens virkninger og bivirkninger og sikre, at rette pille kommer i rette mund. Men plejepersonalet mangler ofte de nødvendige kompetencer til at håndtere medicin.

Langt de fleste rapporterede utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet i dag omhandler medicin, der blandt andet håndteres i plejesektoren.

Derfor skal kompetencerne hos plejerpersonalet forbedres, og fokus på medicin skal skærpes. Vi foreslår derfor, at alle plejehjem og hjemmeplejeenheder skal modtage undervisning om medicin, medicinanvendelse og bivirkninger minimum hvert tredje år.
I øjeblikket undergår mange dele af det danske sundhedsvæsen et politisk eftersyn. Sundhedsindsatsen hos både læger, regioner, kommuner og apoteker sættes under lup. De økonomiske rammer er presset til det yderste, og der efterlyses metoder til at levere mere sundhed for de samme (eller færre) penge hos alle parter.

Efter vores opfattelse er det først og fremmest tiltrængt, at der kigges på sammenhængen i indsatsen mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Kompetencerne er i vid udtrækning til stede, men der er et stort potentiale for at udnytte ressourcerne langt bedre gennem nytænkning og smidige samarbejder på tværs af faggrupperne i sundhedsvæsenet.

Indlægget er bragt i Kristeligt Dagblad den 26. oktober 2012.