Europa sidder på tidsindstillet bombe, der kan ryste hele medicinområdet. Det er ikke kun, fordi vi i fremtiden skal holde styr på vores medicinbudgetter. Det skyldes også, at befolkningerne bliver stadig ældre, og flere og flere medborgere bliver afhængige af medicin på godt og ondt. Det er ikke ualmindeligt, at ældre mennesker tager op til ti forskellige slags medicin samtidig. Men ældre borgere har sværere ved at tage medicinen korrekt og er derfor oftere udsat for komplikationer og andre negative bivirkninger.

Europa har aldrig før haft så meget brug for sine medicineksperter – farmaceuterne. Og farmaceuter kan levere andre serviceydelser end blot at sikre den optimale brug af medicin, som det allerede sker i stadig flere lande i hele verden. I Europa er farmaceuterne de sundhedsfaglige personer, som borgerne oftest henvender sig til, hvilket giver et enormt potentiale for, at de kan indgå i et partnerskab med det lægefaglige område og hjælpe med at opdage kroniske sygdomme og holde dem under kontrol samt give patienterne råd om livsstil og sygdomsforebyggelse.

I Danmark har der i den seneste tid været meget debat om fremtidens apoteker. Nogle ønsker, at den gældende regulering på apoteksområdet i Danmark fjernes – der findes dog tilsvarende regulering i mange andre EU-lande, herunder Finland, Frankrig og Tyskland, og dette er godkendt ved EU-Domstolen. Argumentet for en deregulering lyder, at en mere markedsorienteret tilgang på området vil betyde lavere priser og større effektivitet. Men nogle af forudsætningerne for disse argumenter er misfortolkede. Der er ingen direkte sammenhæng mellem medicinpriser og regulering på apoteksområdet i Europa, og faktisk er de danske medicinpriser allerede blandt de laveste i Europa.

Disse konkurrenceeksperter har heller ikke en klar forståelse af, hvad effektivitet vil sige på sundhedsområdet. Der er ikke tale om effektivitet, hvis apotekerne og andre leverandører af sundhedsydelser lægger større vægt på prismæssig konkurrenceevne end på, at patienten får den bedst mulige behandling. Fokus på patienten er netop et område, hvor de danske apoteker allerede udmærker sig. Og mens det ikke har nogen afgørende betydning, hvor mange tv-apparater man køber, eller hvor mange ferier man tager på, så er det helt centralt for et sikkert og effektivt sundhedsvæsen, at medicin anvendes i et fornuftigt og passende omfang.

Når vi ser på, hvad der i virkeligheden betyder noget på dette område – at medicin ikke er en vare, som påvirkes af forbrugertrends, men komplicerede medikamenter, som kan gøre folk raske, men også kan volde skade – så kan konkurrenceeksperternes overordnede paradigmer ikke anvendes. Det er muligvis også et udtryk for denne opfattelse, når det store flertal af danskere stadig foretrækker at købe deres håndkøbsmedicin på apotekerne, hvor de kan få sundhedsfaglig vejledning, på trods af at de nu også kan købe deres håndkøbsmedicin andre steder – noget der ikke er muligt i de fleste andre europæiske lande. På sundhedsområdet er kvalitet vigtigere end alt andet, måske i højere grad end inden for noget andet område.

Hvad er det, vi har brug for fra vores apoteker i Europa? Når jeg ser på de forskellige systemer, der i dag findes i EU, får jeg en ide om, hvad der skal til. Eksempelvis er det vigtigt, at apotekerne har et højt sundhedsfagligt niveau. Uden dette kan vi ikke løse de store udfordringer, vi står over for på sundhedsområdet.

Der er bestemt ingen tvivl om, at I allerede har et højt sundhedsfagligt niveau i Danmark. I har nogle innovative, kvalitetsbevidste medarbejdere, hvis faglige niveau er fuldt ud på højde med andre i Europa.
Det er også meget nyttigt at have store omstillingsparate apoteker, der kan tilbyde en lang række serviceydelser – noget der bliver stadig vigtigere i takt med den voksende
tendens til rationalisering af sundhedsvæsenet og tilskyndelse til behandling hos egen læge. I Danmark har I allerede denne type apoteker, som mange EU-lande misunder jer, da deres små apoteker ikke giver samme faglige udviklingsmuligheder.

En afgørende faktor er, at apotekerne kan medvirke til at opfylde sundhedspolitiske mål, f.eks. rimelige, solidariske priser, og at de kan operere inden for de kommercielle begrænsninger, der er integreret i sundhedsvæsenets overordnede etiske principper. Også på dette område klarer de danske apoteker sig godt. Danmarks helt enestående system med substitution af medicin er et eksempel på dette. Uden de danske farmaceuters sundhedsfaglige engagement ville dette ikke kunne lade sig gøre.
Lad os heller ikke glemme vores venner konkurrenceeksperterne. Ingen kan være uenige i, at vi har brug for effektive og omstillingsparate apoteker, som også er praktiske, tilgængelige, stabile, velorganiserede og veldrevne, og som tilbyder varer til rimelige priser samt professionel vejledning. Dette er naturligvis alt sammen noget, som allerede karakteriserer de danske apoteker.

Hvilket minder mig om den gamle amerikanske talemåde: "If it ain’t broke, don’t fix it".

Nu er tiden kommet, hvor den danske stat bør begynde at investere i den misundelsesværdige ressource, den allerede har adgang til i form af sine apoteker. Det er nu, man skal overveje, om man ikke kunne udnytte denne ressource endnu bedre, set i lyset af de udfordringer, som det danske sundhedssystem og hele den udviklede verden står over for. Det er ikke nu, man skal begynde at destabilisere systemet, hvis man spørger mig.

Hvis vi skal tage nogle forholdsregler mod den øgede risiko for medicinrelaterede problemer og kroniske sygdomme, og hvis vi skal vedligeholde og udvikle den ressource, som danskerne har kunnet regne med i alle ender af landet og i alle døgnets timer, skal vi se det regulerede danske apoteksnetværk som en del af løsningen og ikke som en del af problemet.

Indlægget er bragt i Politiken den 27. december 2012