Apotekerne ser frem til en tiltrængt modernisering af reguleringen af apotekerne. Vi har længe efterlyst bedre muligheder for at åbne flere apoteker og bedre muligheder for at leve op til de forventninger, borgerne med rette har til et moderne apotek. Vi har også efterlyst en mere ambitiøs indsats mod de medicinproblemer, som har enorme omkostninger for både sundhedssektoren og de ramte borgere.

Derfor har jeg svært ved at genkende det billede, som informationschef Henrik Engberg fra Matas forsøger at tegne af apotekerne som uambitiøse og ligeglade og udelukkende med fokus på egen vinding. Og jeg har svært ved at se en gevinst for andre end Matas-aktionærerne ved den liberalisering af apotekerne, Henrik Engberg taler for.

Svensk liberalisering gik galt

Når politikerne tager stilling til apotekernes fremtid, bør udgangspunktet være, hvordan vi hjælper medicinbrugerne bedst. Det gør vi ikke med Matas-modellen, hvor alle må drive apotek, hvis bare man ansætter uddannet personale. Det lyder tillokkende, at vi ifølge Matas får en masse flere apoteker, der kan gøre en masse for danskernes sundhed, patientsikkerhed og meget mere. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også, viser den viden, der findes på området.

Sverige har liberaliseret apoteksreguleringen. Resultatet er forringelser på en række områder. Der er kommet flere apoteker i byområderne, men ingen nye apoteker i yderområderne. I stedet begynder de at lukke. Patienter går oftere forgæves efter deres lægemidler. Udgifterne til medicinudlevering er steget og forbrugertilfredsheden faldet. De svenske apoteksansatte peger på, at liberaliseringen har betydet øget fokus på mersalg af andre varer på bekostning af rådgivning og patientsikkerhed.

Det er ikke svært at forestille sig det samme ske herhjemme, hvis man ser nærmere på Matas bevæggrunde.

Matas interesserer sig ikke for medicin

Da Matas begyndte at interessere sig for at drive apotek i Danmark, forklarede topchef Terje List: ”Selve avancen på apotekervarer er meget lav, så for os ligger incitamentet i, at vi kan tilbyde kunderne flere produkter og et håb om, at de vil frekventere vores butikker hyppigere, end de gør i dag”. Sådan SKAL en dygtig forretningsmand tænke. Flere kunder i butikken er lig med mersalg og flere kroner i kassen.

Matas skrev også i forbindelse med børsnoteringen, at ”den aldrende danske befolkning udgør endnu en vækstfaktor”, fordi flere og flere tyr til "selvmedicinering og anvendelse af håndkøbsmedicin i stedet for receptpligtig medicin." Matas ser med andre ord en god forretning i et voksende medicinsalg.

Det er her, kernen i det politiske valg om apotekets fremtid befinder sig.

Skal apoteket fortsat være en del af sundhedssektoren, hvis vigtigste funktion er at sikre kvaliteten i lægemiddelbehandlingen? Skal apoteket bidrage til at løse de store udfordringer med medicinsikkerhed? Eller skal apoteket være en butik ejet af detailhandelskæder med fokus på mersalg, hvor der kun stilles krav til de ansattes uddannelse?

Faglighed og sikkerhed skal styrkes, ikke svækkes

Det lyder måske besnærende, at vi får "markant flere apoteker i alle regioner", men det hjælper ikke for eksempel de nordjyske medicinbrugere, at der kommer mange flere apoteker i Aalborg, mens apotekerne uden for de store byer lukker.

Matas skriver, at Danmark ligger på "taberpladsen", fordi vi har mange indbyggere pr. apotek. Vi skal naturligvis ikke have for få apoteker. Men der er en selvstændig pointe i, at vi heller ikke skal have for mange små apoteker, der ikke har patienternes medicin på lager. Danmark har færre men større apoteker end de lande, vi sammenligner os med. Det giver apotekerne en større faglig muskelmasse, som både kan levere den høje grad af sikkerhed, som er nødvendig på apoteket, og samtidig spille en rolle på plejehjem, botilbud og andre steder i sundhedssektoren.

Den rolle bør en modernisering af reguleringen styrke. Der er brug for flere apoteker, der på fagligt højt niveau er i stand til at løse de voksende medicinproblemer, som ikke mindst de udsatte har i Danmark. Der er brug for flere apoteker, som hele befolkningen kan føle sig tryg og i gode hænder hos.

Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 1. maj 2014