1. januar trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Målet er, at alle – med den rigtige hjælp – skal udvikle sig hen imod muligheden for at komme i arbejde. Det gælder også de mest udsatte, hvor vejen tilbage til arbejdsmarkedet kan synes lang. Senest har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenteret, at de svageste ledige bliver skubbet stadigt længere væk fra arbejdsmarkedet, selv om ledigheden falder.

De fleste er nok enige om, at det ikke er godt nok. Ånden i reformen omfatter da også de mest udsatte ledige. Men hvis ånden skal blive til virkelighed, så kræver det nytænkning i indsatsen.

Ofte medvirker problemer med helbred eller medicin til, at kontanthjælpsmodtagere ikke er jobparate. Borgere på overførselsindkomst er langt mere syge end andre. Samtidig bruger de ca. tre gange så meget medicin som folk i arbejde. Hver tredje ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager får medicin mod depressioner. Flere end hver tiende tager anti-psykotisk medicin. Hver sjette får medicinsk behandling mod angst.

Derfor er det ikke overraskende, at jobcentrene jævnligt oplever, at medicinproblemer medvirker til, at udsatte borgere ”hænger fast i systemet”. Men jobcentrene råder ikke altid over tilbud, der kan løse problemerne. Derfor foreslår vi, at borgere med medicinproblemer får mulighed for at indgå i et forløb i samarbejde med kommunens socialrådgivere og det lokale apotek.

Vi skal sikre, at medicinen ikke er en forhindring for at nærme sig arbejdsmarkedet. Det kan vi kun, hvis kommunerne tager opgaven alvorligt, og det er der god grund til. Sidste år fik knap 600 danskere landet over gennemført en medicingennemgang. Der var fejl i 96 procent af tilfældene. Intet taler for, at det tal er lavere blandt samfundets mest udsatte – tværtimod.

Der er brug for et fast samarbejde mellem kommunerne og apotekerne. Apotekerne råder over lægemiddelfagligt personale, der er uddannet i at sikre bedre brug af medicin. De ressourcer kan udnyttes bedre, især overfor de mest udsatte. I Esbjerg Kommune har et sådant forløb været afprøvet med positive resultater. Det giver borgerne mere mod på hverdagen, når medicin-problemerne bliver afhjulpet og borgerne får det bedre. Det er et vigtigt skridt i retning mod et job.

Det er positivt, at Folketinget med kontanthjælpsreformen erkender behovet for en tværfaglig og helhedsorienteret indsats for at tage hånd om de komplekse problemer, som mange kontanthjælpsmodtagere står med.  Effekten af de gode intentioner står og falder med, at ord følges op af reelle tiltag i kommunerne. Dette er et af de forslag, der kan hjælpe nogle borgere videre.

Indlægget er bragt i Politiken den 13. januar 2014