Den udvikling, som står klarest efter et år med den nye apotekerlov, er, at konkurrencen mellem apotekerne er øget betydeligt. Tidligere var reglerne meget stramme. Apotekerne havde reelt ikke mulighed for at konkurrere direkte med hinanden. Det har den nye lov åbnet op for, og sektoren har i den grad taget imod muligheden. Der er kommet 84 nye apoteker. Det er en stigning på mere end 25 procent, og omkring halvdelen af de nye apoteker ligger tættere på konkurrenten end på eget apotek.

Derfor er rygterne om konkurrencens snarlige død på apoteksområdet også stærkt overdrevne. Farmakonomforeningen og Pharmadanmark mener, at konkurrencen er truet, fordi den nye apotekerlov indeholder en teoretisk mulighed for, at etablerede apotekere får alle nye bevillinger til at drive apotek. Det mest relevante må dog være at se på, hvad de nye regler konkret har betydet for konkurrencen i stedet for spekulationer om, hvad reglerne eventuelt kan komme til at betyde.

Den direkte konkurrence betyder, at borgerne kan måle apotekerne direkte op mod hinanden. Hvis det ene apotek ikke lever op til forventningerne, kan man gå til det andet apotek. Ud over det faktum, at mange apotekere allerede ligger i direkte konkurrence med hinanden, kan udviklingen også aflæses i åbningstiderne, som er udvidet markant det seneste år og i den store interesse for apotekets nye ydelse, Medicinsamtale til nye kronikere.

Vi har altså en lov, der – præcis som politikerne ønskede – har skærpet konkurrencen til glæde for borgerne. Alligevel råber Pharmadanmark og Farmakonomforeningen vagt i gevær. Baggrunden er de ni tildelinger af bevillinger til at drive apotek, som er givet det seneste år.

Ni bevillinger er i sig selv ikke et brugbart grundlag at vurdere udviklingen ud fra. Tallene viser oven i købet, at seks af bevillingerne er givet til nye apotekere, mens tre er givet til allerede etablerede apotekere. Vi plejer at være skarpe til tal i apotekssektoren, men i dette tilfælde glipper det for Farmakonomforeningen og Pharmadanmark. Tallene kan ikke tages til udtryk for en bekymrende tendens. Rent matematisk er det korrekt, at landets apoteker er samlet på færre hænder i dag end for et år siden, men det er en fejlslutning, når Farmakonomforeningen pr. automatik ser det som et slag mod konkurrencen.

Selvfølgelig er det et problem, hvis meget få mennesker sidder på hele apotekssektoren, men vi er gået fra 220 til 216 apotekere. Det er ikke et bekymrende fald, slet ikke set i lyset af, at der i samme periode er skruet markant op for konkurrencen til gavn for både borgerne og samfundet. Og så må vi ikke glemme, at nye apotekere både ledelsesmæssigt og sundhedsfagligt skal leve op til de store krav, det stiller at drive et apotek. Derfor skal vi holde fast i, at den bedst kvalificerede skal have stillingen. Hensynet til medicinbrugerne skal altid komme i første række.
 
Selvfølgelig skal vi holde øje med området, men vi skal ikke ændre de regler, som allerede har betydet en stor forbedring for borgerne, på baggrund af teoretiske spekulationer. Vi skal holde fast i det gode grundlag, apotekssektoren har fået, så vi kan blive ved med at udvikle apotekerne til gavn for borgerne og sundhedssektoren.