Medicinproblemer er noget af det, som oftest spænder ben for den bedst mulige behandling. Derfor bør bedre og mere sikker medicinering være blandt de første indsatser, når vi vil flytte sundhedsvæsenet tættere på borgerne, sådan som ministeren beskrev det i Jyllands-Posten forleden.
Ministeren har helt ret i, at det gavner patienten, hvis for eksempel kontroller og behandling af kronikere kan flyttes tættere på borgeren. Men det kræver gennemgribende organisatoriske ændringer, hvis det skal lykkes. Vi skal komme ud over kun at tænke i de traditionelle sundhedsaktører. Benyt lejligheden til at tænke alle ressourcer ind.
Apotekerne er tilgængelige lokalt og besidder en særlig lægemiddelfaglig viden, som kan bruges til at opkvalificere praksispersonale og det kommunale plejepersonale samt understøtte de praktiserende læger, hvis de skal overtage årskontroller og behandling af specifikke kronikergrupper. Vi kan også understøtte borgerne i, hvordan de selv kan være opmærksomme på et optimalt udbytte af deres behandling i form af en medicinsamtale.
Vi har tidligere spillet ud med tolv forslag, som konkret viser, hvor apotekernes ressourcer kan bruges bedre i det nære sundhedsvæsen. De viser også, at det kræver en politisk indsats at nå i mål.
Apotekerne kan klæde borgerne bedre på til at håndtere deres medicin. Vi kan skabe bedre viden blandt sundhedsprofessionelle om at nå i mål med at bruge medicin bedre og mere sikkert. Og vi kan sammen med borgeren og den udskrivende læge skabe det nødvendige overblik over den enkelte patients medicin.
Disse og en række andre forslag har vi spillet ind til politikerne på Christiansborg i arbejdet med at skabe et bedre sundhedsvæsen tæt på borgerne. Hvis ambitionerne skal indfries, kræver det politisk vilje til at bruge den viden og ekspertise, som findes i det nære sundhedsvæsen.