Medicin kan være nødvendigt – men bør altid indtages med omtanke. Desværre tyder meget på, at den danske medicinkultur skranter. For når Danmark har Nordens største forbrug af det smertestillende stof tramadol, som er det hyppigst anvendte morfinstof, eller når forbruget af paracetamol til børn er fordoblet på 15 år, så er der grund til bekymring.

Danskerne har næppe flere smerter eller er mere syge end vores nordiske naboer. Men vores syn på smerte og medicin har ændret sig. En udvikling, der understøttes af en øget tilgængelighed af medicin.

I dag kan man i modsætning til i Sverige købe smertestillende medicin som paracetamol og ibuprofen i supermarkedet, og allerede fra næste år kommer andre typer håndkøbsmedicin til at stå frit fremme på hylderne som brød og mælk. Det har et politisk flertal besluttet trods kritik fra bl.a. Lægeforeningen, Giftlinjen, patientforeninger, Danmarks Apotekerforening og Forbrugerrådet.

Når tilgængeligheden øges, kan man ikke fortænke borgerne i at tro, at håndkøbsmedicin er harmløs. Understøttet af diverse hjemmesider er borgerne blevet deres egne rådgivere. Men det er langtfra uproblematisk. Undersøgelser viser, at hver femte håndkøbskunde efterspørger forkert medicin i forhold til symptomer, tager medicinen forkert eller oplever problemer med medicinen.

Det kan i værste fald få fatale konsekvenser. Kommer hjertepatienten til at vælge pakken med ibuprofen i stedet for paracetamol, er der en forøget risiko for hjertestop.

Et overforbrug af hovedpinepiller betyder desuden, at 100.000 danskere har kronisk hovedpine, fordi deres krop er blevet afhængig af medicinen. Dertil kommer, at 200 danskere dør af mavesår på grund af for meget smertestillende medicin.

Smertestillende medicin er i mange tilfælde nødvendigt. Men bliver smertestillende medicin brugt som redskab til at håndtere pres i arbejdslivet eller dulme psykologiske eller sociale udfordringer, står vi som samfund med et alvorligt problem.

De fleste ved, at klager et barn over ondt i maven, så handler det ofte om problemer, hvor piller ikke hjælper. Derfor er Børnerådets seneste rapport desværre heller ikke overraskende: Udsatte børn er mere syge og får oftere medicin end velstillede børn.

Den danske medicinkultur skranter. Medicin skal ikke bruges til at håndtere stress og trivselsproblemer. Der er brug for at få alvoren tilbage, når det gælder medicinbrug – ikke øget tilgængelighed og laissez faire. Medicin må aldrig blive svaret på sociale og samfundsmæssige udfordringer.