Håndkøbsmedicin, det er sådan noget, man efterhånden kan købe snart sagt alle vegne. Hver en kiosk eller supermarked med respekt for sig selv har et udvalg af forskellige håndkøbslægemidler, som man kan gå direkte ind fra gaden og købe, som det passer én. Fuldstændig på linje med havregryn, bananer og fredagsslik. Men håndkøbsmedicin er ikke havregryn. Det er medicin – med virkning og bivirkninger.
Det kan virke som et banalt budskab, men ikke desto mindre et budskab, jeg kan konstatere et behov for at få slået fast med syvtommersøm. Som eksempel kunne TV 2 forleden på flere af mediets platforme fortælle, at salget af næsespray mod forkølelse på fem år er vokset fra 2,5 til 3,3 mio. flasker. Langt den største del af stigningen er foregået i detailhandlen.
Det er ikke alle flaskerne med næsespray, der bliver brugt efter hensigten. To yngre mænd stod frem med erfaringer fra hhv. 12 og 26 års uafbrudt brug af den lille flaske; langt mere end anbefalingerne på 10 dage. Overskrider man de anbefalinger, begynder næsesprayen af virke modsat hensigten og stoppe næsen til, og så er det nemt at forestille sig den onde cirkel, de to mænd er havnet i – blandt mange, mange andre.
TV 2 har lagt et opslag med historien på deres Facebook-side. Det har i skrivende stund fået over 20.000 kommentarer – nok til at gøre en hvilken som helst social medieansvarlig misundelig. Mange af dem beskriver samme afhængighed som de to fra fjernsynsskærmen.
Forklaringen på den store interesse kan nok bl.a. findes i den afstemning, man kan finde på samme medies hjemmeside, hvor godt 40.000 brugere har været inde at stemme om deres forbrug af næsespray. Resultatet er, at mere end halvdelen af dem, der overhovedet har brugt en næsespray, har brugt den mere end det anbefalede. Det er mange tusind næser, som er i risiko for at tage skade på grund af forkert brug af håndkøbsmedicin.
Det er et rigtig ærgerligt eksempel på det skred, der er sket i danskernes holdning til håndkøbslægemidler, siden det blev tilladt at sælge den slags i detailhandlen i 2001. Kun halvdelen af danskerne anser ifølge en undersøgelse, som vi i Danmarks Apotekerforening har fået lavet, næsespray for at være et lægemiddel.
Hvem kan fortænke dem i det, når man kan købe det sammen med en pose lakridser, to colaer, en pakke hovedpinepiller og en æske nikotintyggegummi af den unge gymnasieelev, der står bag disken i kiosken på hjørnet?
Undersøgelser viser, at hver femte håndkøbskunde efterspørger forkert medicin i forhold til deres symptomer eller tager medicinen forkert. Hvis man vælger den forkerte pose slik, er konsekvenserne til at overskue, men når det handler om medicin, så kan det forkerte valg have mere alvorlige konsekvenser.
Derfor hører medicin til på et apotek, hvor de ansatte har siddet på skolebænken i årevis for at lære alt, der er værd at vide om lægemidler. De kan og må som de eneste give råd og vejledning til kunder, der er på jagt efter medicin – og de fraråder gerne et køb af håndkøbsmedicin, hvis de med deres faglighed skønner, at det ikke er den rette behandling. Det råd kan og må du ikke få i en detailbutik.
Og nej. Jeg siger ikke det her for, at mine kollegaer eller jeg selv skal sælge mere håndkøbsmedicin. Apotekernes indtjening er reguleret af en aftale med staten, der fungerer sådan, at vi som sektor har en grænse for, hvor meget vi kan tjene på lægemidler, heriblandt håndkøbsmedicin.
Omsætter vi for mere, ryger det tilbage til statskassen. Den grænse når vi som regel over, så skulle vi ende med at sælge flere lægemidler, betyder det ikke flere penge på apotekssektorens bundlinje.
Jeg siger det her for at minde om, at medicin er medicin, og man skal have det i den mængde, der sikrer den bedste behandling – hverken mere eller mindre. Og det gælder også næsespray.