I 2015 besluttede et bredt flertal i Folketinget at modernisere apotekssektoren. Den stramme statslige styring af, hvor mange apoteker der skal være, og hvor de skal ligge, blev afløst af en friere ret for apotekerne til at etablere nye apoteker, hvor de vil. Nu var reglen, at hver enkelt apoteker må have op til otte apoteksenheder inden for en radius af 75 km fra moderapoteket.

Målet var at skabe øget tilgængelighed og mere konkurrence apotekerne imellem. Det skulle ske uden at gå på kompromis med patientsikkerhed og kvalitet, og uden at det måtte blive dyrere for borgerne.

Alt det er lykkedes. Det kan vi konstatere her godt 6 år efter, reformen trådte i kraft, hvor vi nu har 521 apoteker at vælge imellem fordelt over hele landet – en stigning på 209 apoteker svarende til hele 67 pct. Desuden tilbyder næsten alle apoteker e-handel, så det har aldrig været lettere at få sin medicin.

Omkring 40 af de nye apoteker er åbnet i mindre byer og landsbyer, som ikke tidligere har haft et apotek med direkte receptekspedition. Her er der altså tale om en stor forbedring af borgernes muligheder for at få deres receptmedicin med det samme.

Kamp om kunderne

Men også i byerne har man fået kortere vej til apoteket. Konkurrencen apotekerne imellem har bevirket, at der er større kamp om kunderne her. Over 60 pct. af alle de nye apoteker er åbnet tættere på en konkurrents apotek end på et af ejerens egne apoteker. 86 af de nye apoteker er åbnet under 1 km fra nærmeste andet apotek. Og 89 nye apoteker er placeret mellem 1 og 5 km fra nærmeste apotek. Tilvæksten af apoteker er da også størst i Region Hovedstaden, som er den mest befolkningstætte del af landet, og hvor flest borgere derfor har behov for medicin.

Desuden ligger apotekerne nu i højere grad de steder, hvor man færdes. Det kan lyde som en selvfølgelighed. Men i en årrække har apotekernes placering i mange byer været alt for rigid i forhold til byens udvikling, hvor dagligvarehandlen er rykket væk fra byens centrum. I dag har apotekeren mulighed for at etablere et nyt apotek i det lokale indkøbscenter eller supermarked, og det har mange gjort. Tilgængelighed handler også om, at det er bekvemt at gå på apoteket, når man alligevel køber ind eller har et ærinde i området. Der er også dukket nye apoteker op i sundhedshuse.

Samtidig er apotekernes åbningstider blevet øget, så de nu i højere grad matcher åbningstiderne for de øvrige butikker i området. Det er også et udtryk for konkurrencen. Og ikke overraskende er den tid, man skal vente på apoteket, faldet i takt med de flere apoteker og længere åbningstider.

Støt faldende medicinpriser

Apotekerne kan konkurrere med hinanden på beliggenhed, service, sortiment og tilbud om sundhedsydelser, hvor eksempelvis vaccination mod influenza og pneumokok samt medicinsamtaler er kommet til de senere år. Men prisen på receptpligtig medicin skal være den samme på alle apoteker i hele landet, så ikke det bliver dyrere at være syg på landet end i byerne, og så fru Hansen ikke skal løbe spidsrod mellem apotekerne efter tilbud på livsnødvendig medicin. Medicinpriserne styres af de centrale myndigheder og er ikke konkurrenceudsat i apoteksleddet.

Alligevel er priserne på apoteksforbeholdt medicin faldet med knap 20 pct. siden reformen i 2015. Og priserne falder fortsat i denne tid, hvor de øvrige forbrugerpriser er på vej op. Det skyldes, at medicinen er udsat for skarp konkurrence i producentleddet. Producenterne af især generiske lægemidler – såkaldt kopimedicin – konkurrerer om at tilbyde de laveste priser ved Lægemiddelstyrelsens 14-dages licitationer. Det skyldes, at apotekerne ikke bare udleverer det mærke, der står på recepten, men tilbyder borgerne det billigste produkt. Derfor har vi i Danmark nogle af Europas laveste priser på den konkurrenceudsatte medicin.

Er vi nået et mætningspunkt?

Så konkurrencen virker. I apotekernes tilfælde har det virket overraskende godt -både i forhold til at styrke tilgængelighed og service og til at give lave og faldende medicinpriser. Om udviklingen fortsætter, vil tiden vise. Spørgsmålet er, om vi har nået et mætningspunkt i forhold til antallet af apoteker. Og spørgsmålet er, om der er økonomi til at fortsætte væksten, når stadig flere apoteker skal finansieres for samme beløb – for apotekets medicinavance er også faldet i denne periode.

Den diskussion må vi tage en anden gang og i første omgang glæde os over de gode resultater til gavn for medicinbrugerne: Folketingets ønsker om flere apoteker, øget konkurrence, høj patientsikkerhed, god rådgivning, flere sundhedsydelser og lave priser er nået.

Læs analysen af apotekssektoren siden reformen i 2015 her.