Debatindlæg af Jesper Gulev Larsen,bragt i Altinget 11. november 2021
 

Lægemiddelstyrelsen bør gøre mere for at løse restordreproblemet. Det mener en række forskere og farmaceuter i en kronik bragt i Altinget den 26. oktober 2021. De efterlyser en koordineret indsats og større klarhed over definitionerne, når talen falder på restordrer.  
 
Restordrer på medicin fyldte meget på den politiske dagsorden og i medierne sommer og efterår 2019, og siden da har vi i Danmarks Apotekerforening også efterlyst forskellige tiltag fra myndighedernes side. Derfor glæder vi os også over, at Lægemiddelstyrelsen nu nedsætter et Nationalt Råd for Forsyningssikkerhed. Det giver en ramme for, at centrale aktører på området kan mødes og drøfte udfordringer og mulige løsninger.
 
Ikke alle restordrer udgør et problem
Problemet med forsyningssvigt på medicin er globalt og rammer alle lande. Det kan vi ikke løse her og nu. Til gengæld kan vi herhjemme gøre mere for at afhjælpe de problemer, en restordre kan give for patienterne. Det lyder ganske rigtigt voldsomt, at der på daglig basis er et sted mellem 1.000 og 1.200 specifikke pakninger i restordre. Men normalt er det kun en mindre del af disse restordrer, der udgør et egentligt problem for patienterne.
 
For langt de fleste lægemidler er tilgængelige i mange identiske varianter, og hver variant udgør et varenummer. Fx markedsføres det kolesterolsænkende lægemiddel simvastatin af syv forskellige producenter, og det fås i flere forskellige styrker og pakningsstørrelser. Hvis et eller flere varenumre af simvastatin er i restordre, er der næsten altid alternativer, hvor indholdsstoffet er helt det samme. Det går altså ikke ud over patienternes behandling.
 
Problemet opstår, hvis hele lægemiddelgruppen er i restordre. Det gælder i øjeblikket for omkring 30 lægemiddelgrupper, og det niveau har været nogenlunde konstant siden sommeren 2019. I det omfang, der er tale om behandlingskritiske lægemidler, et er det naturligvis et problem for de berørte patienter, der (hvis det overhovedet er muligt) skal have omlagt deres behandling. 
 
Ingen let løsning på kompliceret problem
Kronikørerne er kritiske over for, at aktørerne på området sætter forskellige tiltag i værk for at løse udfordringen. De efterlyser i stedet centralt koordinerede it-initiativer.
 
Det ville naturligvis være optimalt med én samlet kilde til information, men det er nu engang ikke virkeligheden. Det er sjældent muligt at løse en kompliceret problemstilling med et enkelt tiltag. Det risikerer i stedet at blive en kompliceret løsning, som er svær at bruge. Derfor må vi glæde os over de mange tiltag, der bliver gjort fra forskellig side, der hver især adresserer en del af problemstillingen.
 
Apotekerne er fx gået sammen om at lancere appen ’apoteket’, hvor man blandt andet kan se sine recepter, se lagerstatus på apotekerne, priser på forskellige pakninger af den ordinerede medicin og få overblik over sine vaccinationer. Inden længe kan vi på apotekerne også – direkte i vores systemer ved skranken – se, hvad lager-status er på de nærliggende apoteker. Det giver os mulighed for at henvise til et andet apotek, hvis en kunde efterspørger et lægemiddel, som vi ikke selv har på lager eller ikke kan skaffe fra grossisterne. 
 
Tillad SSP og giv læger indsigt

Men vi vil gerne gøre mere for at bidrage til løsningen af problemet. Vi har flere gange – i lighed med lægernes forening - opfordret til, at læger får mulighed for i deres system at se en evt. restordre på et lægemiddel, før de igangsætter en behandling. Det vil give lægen mulighed for at ordinere et lægemiddel, der rent faktisk kan fås, og patienten slipper for at skulle tilbage til lægen for at få en ny recept. 
 
Og så har vi foreslået Sundhedsministeriet, at vi i Danmark lader os inspirere af den engelske ordning ’Serious Shortage Protocols’, som giver apoteket udvidede muligheder for at udlevere alternativer til et lægemiddel i restordre. Så vidt jeg har forstået, er Sundhedsministeren ikke afvisende over for denne model. Han afventer blot erfaringer med ordningen fra England, hvor den blev indført i februar 2019 og er blevet anvendt flittigt siden da. Der burde derfor være erfaringer at trække på i dag.
 
Disse tiltag vil – sammen med andre initiativer – bidrage til at minimere konsekvensen af restordrer. Til fordel for alle involverede parter og ikke mindst patienterne.