Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon har vundet prisen som Danmarks Sundeste Virksomhed. Prisen belønner innovativt og professionelt arbejde med sundhed på de danske arbejdspladser, og formanden for Pharmakons bestyrelse, administrerende direktør i Danmarks Apotekerforening Anders Kretzschmar, er glad for anerkendelsen.
”Pharmakon har lagt en stor indsats i medarbejdernes trivsel, og prisen er synligt bevis på, at det er en investering, som betaler sig, både for den enkelte medarbejder og for virksomheden som helhed,” siger han.
Danmarks Sundeste Virksomhed er et samarbejde mellem Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, SundhedsDoktor og Nordea Liv & Pension.
Kontaktinformation
Peter Starup, journalist, Danmarks Apotekerforening
Mobil: 2677 2599
Mail: pst@apotekerforeningen.dk