Danmarks Apotekerforening søger en farmaceut, der kan indgå i vores innovationsteam med sundhedsfaglig indsigt og blik for udvikling af apotekets ydelser og forretning.
 
Du bliver en del af vores indsats for at gøre apoteket til en attraktiv samarbejdspartner for regioner og kommuner samt andre partnere i forbindelse med nye og kendte sundhedsydelser. 

Du bliver forankret i foreningens innovationsområde, men vores projekter gennemføres oftest i samarbejde med foreningens øvrige faglige områder.

 

Stillingens vigtigste arbejdsområder er:

  • Ideudvikle, drive og facilitere værdiskabende innovationsprocesser
  • Medlems- og interessentinvolvering til afdækning og udvikling af nye behov
  • Bidrage til analyser og aktiviteter, der kan bidrage til nye samarbejdsmuligheder med kommuner, regioner forsikringsselskaber og pensionskasser mv. 

    Den ideelle kandidat:
  • Er uddannet farmaceut og har været på apotek. Du må også gerne have erfaring fra industrien, konsulentbranchen eller den offentlige sektor. 
  • Forventer vi har minimum fem års erhvervserfaring. 
  • Er nytænkende, kreativ, initiativrig, analytisk, struktureret og har fokus på resultater 
  • Er en god formidler både skriftligt og mundtligt 
  • Er en holdspiller som proaktivt, struktureret og selvstændigt tager ansvar for at eksekvere opgaver og leverancer.
  • Har et åbent sind og godt humør
  • Er ikke ryger 

Vi tilbyder:
Gode vilkår i en politisk interesseorganisation i udvikling. Et spændende job i et professionelt arbejdsmiljø med et højt aktivitetsniveau, gode kolleger og godt humør.

Ansøgning:

Yderligere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til administrerende direktør Anders Kretzschmar på telefon 20 75 78 00.

Ansøgninger skal indsendes elektronisk, sammen med eksamensbevis og eventuelle udtalelser ved brug af dette link:

https://app.elvium.com/da/positions/15287/c/applications/new

Ansøgningsfristen er:


Mandag den 3. januar 2022. 

Samtaler forventes afholdt i ugerne 1, 2 og 3.

DANMARKS APOTEKERFORENING ER APOTEKERNES ARBEJDSGIVER- OG BRANCHEORGANISATION OG BESKÆFTIGER OMKRING 60 ENGAGEREDE MEDARBEJDERE. APOTEKSSEKTOREN HAR OMKRING 5.500 MEDARBEJDERE OG EN ÅRLIG OMSÆTNING PÅ OMKRING 12 MIA. KR.

LÆS MERE OM DANMARKS APOTEKERFORENING OG SE NYHEDER, ANALYSER, FAKTA, POLITISKE HOLDNINGER OG DEBAT OM APOTEKERNE OG DANSKERNES LÆGEMIDDELFORBRUG PÅ www.apotekerforeningen.dk