Økonomikonsulent søges til Danmarks Apotekerforening
Efter mange års ansættelse har en af vores medarbejdere i Team Økonomi valgt at gå på pension. Derfor søger vi en ny kollega, der vil være med til at løfte de mange spændende og forskelligartede opgaver i Team Økonomi.
Apotekerforeningen søger en dygtig og erfaren økonomikonsulent, som kan arbejde med alle daglige regnskabsopgaver og styrke vores økonomifunktion. Som økonomikonsulent bliver du en del af et mindre team med erfarne kollegaer, og du kan glæde dig til et afvekslende job med gode og hjælpsomme kolleger.
Vi forestiller os, at du kommer med erfaring fra en økonomistilling, herunder med erfaring i årsafslutning og samarbejde med revisor.
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – det kan fx være en regnskabsmæssig baggrund som revisor, controller, HD i regnskab eller tilsvarende. Det vigtigste er, at du har interesse og flair for tal, og at du brænder for at arbejde med regnskaber.
Stillingens vigtigste arbejdsområder er:
- udarbejdelse af årsrapporter, som er klargjort til ekstern revisor.
- månedlig momsafregning inkl. splitmomsberegning mv.
- årlig skatteopgørelse og selvangivelse for forening og selskaber.
- kursregulering af værdipapirer og bogføring.
- likviditetsbudget og -styring.
- anlægsaktiver og blivende værdi.
- afstemninger og kontroller, herunder afstemning af bank og andre balancekonti inkl. koncerninterne mellemværender og samhandel.
- bogføring i udvalgte regnskaber.
- daglig forberedelse af betalinger og koordinering af godkendelsesprocessen.
- administrator af adgange til Virk og SKAT, MitID Erhverv mv.
- lovpligtige indberetninger til myndigheder fx Erhvervsstyrelsen.
- optimering og udvikling af arbejdsgange og processer og øget fokus på digitalisering og nye teknologiske muligheder.
Den ideelle kandidat:
- har bred erfaring med at aflægge og kontrollere regnskab efter årsregnskabs-loven samt med revisionsprocessen.
- har minimum 10 års erfaring fra en lignende stilling.
- er erfaren bruger af Navision og Excel.
- er selvstændigt arbejdende, målrettet og initiativtagende, hvor du tilgår dine arbejdsopgaver med struktur og fokus på detaljen, hvilket er medvirkende til, at du både får dine opgaver løst og er i stand til at bidrage til forbedring og udvikling af arbejdsrutiner.
- er som person positiv, servicemindet og har gode samarbejdsevner, og du bidrager gerne til, at teamet kommer i mål.
- er ikke-ryger.
Vi tilbyder:
En fast stilling med attraktive personalegoder i en politisk team- og projektorganisation i udvikling. Et udfordrende og selvstændigt job med en bred opgaveportefølje i et professionelt arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og godt humør.Det er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid.
Ansøgning:
Yderligere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til chefkonsulent Karen Marie Hansen: 33 76 76 51 eller til økonomidirektør Brian Frisendahl på telefon: 33 76 76 58
Ansøgninger skal indsendes elektronisk, sammen med eksamensbevis og eventuelle udtalelser.
Ansøgningsfristen er: Tirsdag den 8. august 2023.
Vi vil gerne have dig som ny kollega med virkning fra den 1. oktober 2023.