Vi søger lige nu en dygtig og engageret studerende til at bistå med løsning af sekretariatsopgaver for vores interne servicefunktion og HR-funktion.

Du skal sammen med en fuldtidsansat piccolo/piccoline bredt kunne favne opgaver, der kræver overblik og planlægning, it-kendskab (rutineret bruger af MS Office) og telefonbetjening. Endvidere skal du til tider løse en række mere manuelle opgaver i piccolo/piccoline-funktionen og i vores kantine og køkken. Hertil kommer et stort antal ad-hoc-opgaver, som kendetegner dagligdagen i et pulserende foreningssekretariat, hvor politisk interessevaretagelse er i højsædet.

Dine vigtigste arbejdsområder:
  • Støtte til piccolo/piccoline ved spidsbelastninger og ved særlige behov
  • Afløse i receptionen i ½ time i frokost-perioden - når den faste afløser er forhindret - samt ved sygdom og ferie
  • Håndtere og gennemføre spørgeskema-analyser, (ved brug af analyseværktøjet defgo)
  • Assistere HR-funktionen med kursusadministration, introduktionsprogrammer for nyansatte, interne spørgeskemaanalyser samt planlægningsmæssig og praktisk hjælp ved personalearrangementer
  • Assistere i vores køkken og kantine ved særlige behov
  • Ad hoc hjælp til vores Formands- og Direktionssekretariat med blandt andet samling af materiale til bestyrelsesmøder, ugentlige chefmøder og i forbindelse med vores årlige generalforsamling
  • Udarbejde præsentationer
  • Opdatere sider på vores intranet og medlemsnet
  • Planlægge og tilrettelægge sociale arrangementer såsom DHL-stafet og Vi Cykler til arbejde
Den ideelle kandidat:
  • Har gennemført en gymnasial uddannelse med et godt resultat, og er aktuelt studieaktiv på 1. eller 2. år af en videregående uddannelse
  • Har erfaring fra et job med lignende indhold fra for eksempel et sabbatår efter gymnasiet
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er en god teamplayer
  • Er ikke-ryger.
Vi tilbyder:

Gode vilkår i en politisk organisation i udvikling. Et spændende job i et professionelt arbejdsmiljø med et højt aktivitetsniveau, gode kolleger og godt humør. Du vil indgå i et tæt samarbejde med medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Vi tilbyder en god oplæring, så du hurtigt får erfaring med at løse de mange opgaver i sekretariatet.
Vi har en god kantineordning og en humoristisk tone. Din arbejdstid kan tilrettelægges fleksibelt under hensyn til undervisning, eksamener og ferier og udgør i gennemsnit mindst 15 timer om ugen. Tiltrædelse gerne snarest muligt.

Ansøgning:

Yderligere oplysninger om jobbet får du hos konsulent Kirsten Laursen i Intern Service på tlf. 3376 7621

Alle ansøgninger indsendes elektronisk ved brug af ansøgerlink sammen med karakterliste og eventuelle udtalelser: Studentermedarbejder til Administration og HR hos Danmarks Apotekerforening (elvium.com)

Ansøgningsfristen er: onsdag den 24. maj 2023

Samtaler forventes afholdt i ugerne: 22-24.

DANMARKS APOTEKERFORENING ER APOTEKERNES ARBEJDSGIVER- OG BRANCHEORGANISATION OG BESKÆFTIGER OMKRING 60 ENGAGEREDE MEDARBEJDERE. APOTEKSSEKTOREN HAR OMKRING 5.700 MEDARBEJDERE OG EN ÅRLIG OMSÆTNING PÅ GODT 13 MIA. KR. LÆS MERE OM DANMARKS APOTEKERFORENING OG SE NYHEDER, ANALYSER, FAKTA, POLITISKE HOLDNINGER OG DEBAT OM APOTEKERNE OG DANSKERNES LÆGEMIDDELFORBRUG PÅ www.apotekerforeningen.dk