Studentermedarbejder til kommunikation

Vil du træne dine skrivemuskler, lære at navigere i en politisk organisation og kommunikere til mange målgrupper med udgangspunkt i et stærkt brand? Så er du måske vores nye kollega i Kommunikation i Danmarks Apotekerforening.

Vi mangler et ekstra sæt hænder, der skal være med til at lave indhold og strategi for vores sociale medier, skrive artikler til apotekernes fagblad Farmaci og forskellige andre kommunikationsopgaver.

Du bliver en del af et velfungerende område, hvor du får otte søde og kloge kollegaer, og bliver en del af et hus på omkring 50 medarbejdere med forskellige fagligheder. Vi går op i at samarbejde på kryds og tværs, udfordre hinanden fagligt, og vi lægger vægt på, at det er sjovt at gå på arbejde. 

Dine arbejdsopgaver:

  • Skrive artikler til fagbladet Farmaci
  • Skrive artikler og pressemeddelelser til andre medier, fx Helse og lokalaviser
  • Producere indhold til sociale medier
  • Ad hoc-kommunikationsopgaver

Vi forventer, at du kan nikke genkendende til flere af disse punkter: 

  • I gang med en relevant uddannelse, fx kommunikation, retorik eller journalistik. Gerne på sidste del af bachelordelen eller første del af kandidaten
  • Det er et must, at du er god til at skrive journalistisk – og har forståelse for at tilpasse dine tekster til forskellige målgrupper og platforme
  • Hvis du har flair for at fange folk på sociale medier med både ord, billeder og video er det et plus men ikke et krav
  • Er ikke ryger

Vi tilbyder: 

  • Et fleksibelt studiejob på ca. 15 t. om ugen
  • Et udfordrende og selvstændigt job i en politisk organisation
  • Et sundt arbejdsmiljø med søde kolleger

Vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder m.m.

Arbejdspladsen er beliggende i Dehns Palæ, Bredgade 54, 1260 København K.

Ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

 

  • Din kommende kollega, redaktør og teamleder Trine Ganer på 31 44 76 48 eller tga@apotekerforeningen.dk eller
  • Kommunikationsdirektør Lene Lund Hansen på 20 55 49 48 eller llh@apotekerforeningen.dk

 

Alle ansøgninger indsendes elektronisk, sammen med karakterudskrift/eksamensbeviser og eventuelle udtalelser ved brug af dette link:

Ansøg via Elvium

Ansøgningsfristen er: Hurtigst muligt.

Samtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse snarest muligt.

 

DANMARKS APOTEKERFORENING ER APOTEKERNES ARBEJDSGIVER- OG BRANCHEORGANISATION OG BESKÆFTIGER OMKRING 60 ENGAGEREDE MEDARBEJDERE. APOTEKSSEKTOREN HAR OMKRING 5.500 MEDARBEJDERE OG EN ÅRLIG OMSÆTNING PÅ GODT 13 MIA. KR.

LÆS MERE OM DANMARKS APOTEKERFORENING OG SE NYHEDER, ANALYSER, FAKTA, POLITISKE HOLDNINGER OG DEBAT OM APOTEKERNE OG DANSKERNES LÆGEMIDDELFORBRUG PÅ www.apotekerforeningen.dk