Hvordan sikrer samfundet, at der er lige adgang til sundhed, uanset om man bor i byen eller på landet?

Det er en af de helt store udfordringer, som politikerne arbejder med i deres forhandlinger om fremtidens sundhedsvæsen.

Og jeg kan sagtens forstå deres hovedbrud.

Bare se på de tal, som Altinget omtalte i artiklen 'Sygdomsbyrden bliver ulige fordelt i Løkkes sundhedsfællesskaber', som blev bragt 20. marts.

Eksempelvis er andelen af borgere med lungesygdomme som for eksempel KOL dobbelt så stor i de to kommende sundhedsfællesskaber i Thisted og i Nykøbing Falster, som andelen er i de største byer.

Tendensen er nogenlunde den samme for patienter med diabetes.

Udfordring skal håndteres lokalt
Det er en udfordring, som regeringen lægger op til skal håndteres mere lokalt end i dag.

Og som nok ikke ligefrem bliver mindre af, at der i de samme områder er en høj grad af lægemangel.

Det er jo ikke en udfordring, som man kan løse med et snuptag. Men en del af løsningen er at tænke apoteker ind i sundhedsfællesskaberne.

I modsætning til lægerne bliver vi flere – ikke færre - i yderområderne.

Apoteker hjælper kronikere
På apotekerne har vi nogle af de sundhedsfaglige redskaber, der skal til for at hjælpe kronikere med KOL og diabetes i det daglige.

Vi kan hjælpe KOL-patienter med at få inhalationsteknikken helt på plads. Det er nemlig ikke så let, som det måske ser ud til.

Vi kan hjælpe folk med at kvitte cigaretterne, som kun gør ondt værre, når man er kronisk syg.

Og man kan som kroniker få en grundig samtale med en af vores farmaceuter om sin medicin. Det gjorde tusindvis af borgere sidste år, og vi taler gerne med flere.

Sundhedsvæsenet udgøres af andet end hospitaler og praktiserende læger. Vi er en bred vifte af sundhedsprofessioner, der står på spring for at hjælpe borgerne – også på Thy og Lolland.

Apotekerne knopskyder, har tit længe åbent og ingen tidsbestilling. Brug os.