Kommentar trykt i Berlingske 1. december 2020. Af Jesper Gulev Larsen, formand for Danmarks Apotekerforening.

Det er barske påstande, overlæge Rikke Hein-Rasmussen og hende kolleger fremkommer med i Berlingske den 28. november. Landets apotekere beskyldes for at ’snyde patienterne’ og være ’ligeglade med patienterne’. Og hele apotekssektoren beskyldes for manglende etik. Det er helt urimelige beskyldninger baseret på misforståelser og på en manglende indsigt i lægemiddelforsyningen i primærsektoren. 

Apotekerne kæmper hver dag sammen med grossisterne for at få forsyninger frem. Vi gør alt, hvad der er muligt -  i et ekstremt komplekst marked -  med knap 12.000 forskellige varer, som lægerne kan ordinere. Kompleksiteten bliver større af, at priserne på lægemidler skifter hver 14. dag, så apotekerne i princippet skal skifte deres varelagre ud hver anden uge for at kunne tilbyde den billigste variant indenfor en lægemiddelgruppe. 

På trods af det kan patienten i 98 % af tilfældene få medicinen med det samme, og har apoteket lige solgt den sidste pakning, kan det skaffes til dagen efter.

Værre er det ved egentlige leverancesvigt. For selvom leverandører skal sikre medicin til at dække en uges forbrug for at komme ind på det danske marked, lever de i mange tilfælde ikke op til dette. Vi oplever omkring 1.200 varer i leverancesvigt allerede på den første dag i hver prisperiode – uden at det har nogen egentlig konsekvens for de pågældende firmaer. 

Det er virkeligheden i primærsektoren. Vi kan ikke som regionernes Amgros forhandle langvarige kontrakter og give dagbøder til de firmaer, der ikke lever op til deres forpligtelser. 

Hvis et kritisk lægemiddel er i et egentligt forsyningssvigt fra leverandørens side og ikke kan skaffes, vil apoteket hjælpe med at tage kontakt til lægen, som må finde et tilsvarende præparat med samme virkning. Hvis det ikke lykkes at få fat i lægen, må borgerne selv gøre det med henblik på behandlingsskift. Og desværre er omfanget af denne type forsyningssvigt steget i de senere år – det gælder i hele Europa.

Det er oplagt besværligt for alle. Derfor har vi foreslået myndighederne, at apoteket får udvidede substitutionsmuligheder efter udenlandsk forbillede, så patienten kan få et tilsvarende præparat med samme virkning, når det ordinerede præparat ikke kan skaffes. Er der tale om en ny ordination, vil det være en stor fordel, at lægen i ordinationsøjeblikket kan få opdaterede oplysninger i FMK (Fælles Medicinkort) om eventuelle forsyningssvigt. Så kan lægen fra starten ordinere et præparat, der er tilgængeligt, og patienten slipper for problemer og frustrationer. Dette har vi foreslået sundhedsmyndighederne, men indtil videre forgæves.

Vi har også adresseret det problem, som der ganske rigtigt peges på i kronikken: Der mangler overblik over, hvilke apoteker der ligger inde med det pågældende præparat. For det er klart, at grossisterne og alle apoteker ikke løber tør præcis samtidig. Et præparat i forsyningssvigt er i en kort periode at finde på nogle apoteker, men ikke andre. 

Derfor foreslog Apotekerforeningen i efteråret 2019 Sundhedsministeriet at gå sammen om at lave et system, så apotekerne får det nødvendige overblik over lægemidlernes tilgængelighed og kan hjælpe patienten med at finde et apotek, der ligger inde med lægemidlet. Men det var ministeriet ikke interesseret i. Derfor har apotekerne nu selv udviklet et system i form af en app, som rulles ud i starten af det nye år. Her kan borgeren selv se hjemmefra, hvilket apotek i nærheden der ligger inde med det præparat, som recepten lyder på. 

Vi ser frem til at præsentere vores app meget snart. Den løser ikke problemet med egentlige forsyningssvigt, men den giver et overblik og kan hjælpe i den konkrete situation. 

I kronikken indgår der også en række påstande om svindel med de såkaldte tryghedskasser til døende, og det udløser en kaskade af beskyldninger om manglende apotekeretik. Det er jeg mildt sagt oprørt over at høre. Sagen er for mig totalt ukendt, og jeg nægter at tro, at et apotek ville svindle med noget sådant. En tryghedskasse har et forudbestemt indhold og har til formål at undgå medicinspild. Der må være tale om en UTH (utilsigtet hændelse, der skal anmeldes til myndighederne) eller misforståelse, som vi gerne dykker ned i, når vi modtager dokumentationen. For den forventer vi selvfølgelig at få på baggrund af sådanne voldsomme, offentligt udokumenterede beskyldninger.

Jeg vil også meget gerne invitere Rikke Hein-Rasmussen og hendes kollegaer på besøg på et apotek en dag, så jeg kan forklare, hvordan lægemiddelforsyning i primærsektoren fungerer. Vi kan også tale om, hvordan de komplicerede regler for ordination af tryghedskasser kan smidiggøres. Det tænker jeg er en bedre dialogform end den offentlige mudderkastning, som jeg synes, kronikken er udtryk for.