Debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor 28. okt. 2021
Regeringen taler om en gradvis omstilling, så flere borgere kan få behandling, rehabilitering, forebyggelsestilbud og pleje i nærmiljøet i stedet for at skulle på et af de specialiserede sygehuse. Det er nødvendigt i en fremtid, hvor vi bliver flere ældre og flere, som lever længere med kroniske sygdomme.
De strukturelle løsninger, der er på bordet, er etablering af nye forpligtende og formaliserede sundhedsklynger og nye nærhospitaler. Det er et godt udgangspunkt for samarbejde og for mere nærhed. Især hvis klynger og nærhospitaler åbner sig og bliver udgangspunkt for et samarbejde om alle aspekter af borgernes behandling.
Medicin er en del af livet for de fleste, der oplever sygdom og for rigtig mange ældre. 1,7 millioner bruger medicin mod en kronisk eller langvarig sygdom. 700.000 bruger mere end fem forskellige lægemidler. I primærsektoren er borgernes medicinske behandling samlet på apoteket. Her er vi er eksperter i medicin, og den ekspertise kan vi sætte endnu mere i spil.
Tænk medicin ind i sundhedsklynger og nærhospitaler
Så når der skal fyldes indhold i de nye strukturer er vores budskab: Tænk medicin ind og tænk bredt, så alle ressourcer bruges.
I ti af de nuværende sundhedshuse rundt omkring i Danmark er der et apotek. Her samarbejder apotekerne med læger, fysioterapeuter, andre sundhedsprofessionelle og kommunerne. Erfaringen er, at når flere sundhedsopgaver bliver samlet under samme tag, bliver det lettere at være patient. Hvis det nære sundhedstilbud i fremtiden hedder et nærhospital, vil det også være oplagt at gøre plads til et apotek.
Vi opfordrer også til, at der etableres regionalt baserede tværsektorielle udvalg eller udvalg i de 21 sundhedsklynger, der har fokus på medicinsikkerhed. Her skal sygehuse, kommuner, almen praksis og apoteker sammen sikre, at overgangen fra den specialiserede behandling til det nære sundhedsvæsen fungerer – at alle ved, hvilken medicin der nu skal tages, og hvem der skal levere den.
Det er i sektorovergange, der sker flest medicinfejl – eksempelvis når en ældre medborger udskrives til eget hjem. Vi forhindrer fejlene ved at sikre, at al relevant information kommer med videre. I fremtidens sundhedsvæsen kan opfølgende målinger og mindre justeringer af medicin også foregå på apoteket i samarbejde med de behandlende læger.
Siden apotekerreformen i 2015 tillod mere fri etablering af apoteker, er der åbnet 209 nye apoteksenheder, så der nu er 521 apoteker fordelt over hele landet. Åbningstiderne på apoteket er udvidet, så der flere steder er adgang til apoteket helt frem til klokken 20.00. Den nærhed og tilgængelighed skal vi udnytte i fremtidens sundhedsvæsen.
Flere sundhedstilbud tæt på
Apotekerne tilbyder allerede i dag en bred vifte af sundhedsydelser. Vi har fokus på ydelser, der styrker medicinsikkerheden og forebygger sygdom eller indlæggelse. Vi dosispakker medicin, astmatikere og KOL-patienter kan få udvidet vejledning i brug af inhalationsmedicin, nye medicinbrugere og kronikere kan få en samtale om deres medicin, apoteket kan genordinere visse typer medicin, og mange borgere bliver hvert år vaccineret på apoteket. Alt dette sker i lokalområdet.
Apoteket kan med sin lokale forankring være udgangspunkt for endnu flere nære sundhedstilbud. Vi skal bl.a. undersøge muligheden for, at apotekets behandlerfarmaceuter kan opstarte medicinsk behandling. Det kan være relevant, når valide test giver entydige svar på, at en behandling er nødvendig.
Her er klamydia et godt eksempel. Klamydia er i vækst blandt unge, og her kan udlevering af test og hurtigt opstart af behandling være med til at begrænse smitte. Børneorm er et andet eksempel på, at let adgang til og hurtig opstart af behandling er hensigtsmæssig.
Lad os prøve det af i områder, hvor der er behov for mere nærhed til sundhed, og hvor det er vanskeligt at få en fast læge.
Digitale løsninger med videokonsultation hos lægen og onlinehandel med medicin kan være et godt supplement. Apotekernes e-handel er i vækst, men vi skaber ikke nærhed til sundhed, hvis vi alene overlader borgerne til digitale løsninger. Sundhedshuse og nærhospitaler – og apoteker i endnu mindre byer – skaber tryghed og mindre ulighed i sundhed.
Forebyggelse skal foregå lokalt
Forebyggelse er et andet eksempel på, at apoteket kan være med til at skabe øget nærhed til sundhed. Der findes allerede samarbejde mellem apoteker og kommuner om rygestop. Den type samarbejder skal vi fremme. Vi kan også lægge lokaler til kommunale forebyggelsestilbud og hjælpe med at opspore borgere, der har behov for vejledning og støtte.
Dermed kan apoteket fungere som en fremskudt enhed og give nærhed til kommunale sundhedstilbud. Kommunerne uddanner og støtter eksempelvis pårørende, og enkelte steder i landet følger apotekerne op og afholder undervisningsforløb for grupper af pårørende til medicinbrugere.
Apotekets lokale forankring og medarbejdere med viden om medicin og sundhed er et godt udgangspunkt for flere nære sundhedstilbud.