Debatindlæg af Jesper Gulev Larsen, bragt i Sundhedsmonitor 10. jan. 2022
I Danmark er der 1,7 millioner kronisk eller langvarigt syge, som har brug for behandling med medicin. 700.000 borgere bruger mere end fem forskellige lægemidler.
Kroniske sygdomme som diabetes og kol rammer stadig flere. De fleste med en kroniske sygdom lever heldigvis godt med deres sygdom, når den behandles. Alligevel presser flere syge og flere ældre sundhedsvæsenet.
For at fremtidssikre sundhedsvæsenet, og for at alle med en kronisk sygdom kan få den bedste behandling, har skiftende regeringer stillet en sundhedsreform eller sundhedsaftale i udsigt. Den lader vente på sig. Ligesom vi ikke har hørt meget til den task force målrettet kronisk sygdom og ulighed i sundhed, som regeringen lagde planer for sidste forår som led i en større life science-strategi.
På apotekerne støtter vi udviklings- og reformplaner for sundhedsvæsenet. Vi har ligesom mange andre aktører i sundhedsvæsenet spillet ind med vores forslag til, hvor vi kan bidrage. Lige nu er blikket for os og for stort set alle andre rettet mod covid-19. Vi vaccinerer som aldrig før på apotekerne. Mod corona, influenza og pneumokok.
Medicinsamtaler kan forhindre indlæggelser
Mens vi stikker, tester og venter, skal vi huske at bruge de tilbud, der allerede findes, så vi sammen kan lette presset på sundhedsvæsenet. Her er medicinsamtalen, som blev indført på alle apoteker efter apotekerreformen i 2015, et godt redskab til at styrke medicinsikkerheden og forhindre medicinrelaterede indlæggelser.
Bruger man medicin, måske mod flere forskellige sygdomme, kan det være svært at overskue og at tage medicinen som tilsigtet. Forkert medicin, forkert brug af medicin og andre medicineringsfejl betyder hvert år, at 200.000 oplever utilsigtede hændelser med medicin. 100.000 bliver indlagt. Og op mod 5.000 dør.
Bedre medicinsikkerhed og mere viden om egen medicin kan være med til at forhindre fejl og forkert brug af medicin – og det kan skabe bedre sundhed og færre indlæggelser.
To typer tilbud
Medicinsamtalen findes i to versioner: Den ene er målrettet nye medicinbrugere. De er defineret som borgere, som inden for de seneste seks måneder har fået ordineret medicin i forbindelse med diagnosticeringen af en kronisk sygdom.
Den anden med den lidt mere kryptiske betegnelse ’compliancesamtalen’ er til borgere, som har fået ordineret medicin i mindst 12 måneder for en kronisk sygdom, og som finder det svært at efterleve behandlingsplanen – altså at tage medicinen som tiltænkt af lægen.
For begge samtaler gælder det, at de hjælper medicinbrugerne til få gode medicinvaner, opnå viden om og forståelse for behandlingen, tage ejerskab for egen behandling og undgå fejl i medicineringen.
Flere danske og internationale undersøgelser har vist, at medicinsamtaler virker. Medicinbrugerne bliver bedre til at efterleve den anbefalede anvendelse af medicinen og bliver mere trygge ved medicinen, fordi de får mere viden om medicinen.
Antallet af medicinsamtaler stiger – men potentialet er større
I 2017 blev der gennemført omkring 9.300 medicinsamtaler. I første halvår 2021 er der gennemført 17.200 medicinsamtaler, og det ser ud til, at der i hele 2021 vil blive udført 34.000 medicinsamtaler.
Da man indførte compliancesamtalerne, var vurderingen, at over en halv million danskere er i målgruppen for en compliancesamtale. Der er fra januar til november gennemført 10.500 samtaler, og det forventes, at der på årsplan i 2021 vil være 11.500 samtaler.
Vores vision er, at flere i målgruppen skal have en samtale om deres medicin på apoteket. Det er et af vores bedste redskaber til at hjælpe flere med at tage deres medicin rigtigt og undgå medicinfejl.
Skaber mere lighed i sundhed
Der er stor ulighed i, hvem der bliver ramt af kroniske sygdomme. Diabetes forekommer for eksempel fem gange så ofte blandt ufaglærte som blandt personer med en lang uddannelse. Alle kan komme på apoteket og få en medicinsamtale, hvis man er i en af de to målgrupper. Der er adgang uden tidsbestilling, og med 524 apoteker fordelt i hele landet er der ikke langt til nærmeste apotek.
Det er ikke alle sygdomme, der bedst behandles med medicin. Men når vi bruger medicin, er der meget at vinde ved at bruge den rigtigt. Det kan vi på apotekerne bidrage til – både her og nu, og når vi skal drøfte udvikling af sundhedsvæsenet.