Det er ikke alle numser, der klør, der har børneorm. Og det er ikke alle, der har travlt, der ønsker aflastning.

Dette var nogle af temaerne i weekendens debat mellem apoteker og læger. En debat, der fulgte i forlængelse af et indslag i DR og den opfølgende artikel ' Drop lægebesøget og gå på apoteket i stedet: Apoteker vil aflaste sundhedsvæsenet' på dr.dk.

Apotekerne har ligesom mange andre organisationer givet input til indholdet af en sundhedsreform.

I weekenden blev ét forslag ud af ti - forslaget om at apotekernes behandlerfarmaceuter skal kunne opstarte behandling mod klamydia og børneorm - genstand for debat. En debat, der efter min opfattelse savner nogle nuancer.

Fremtidssikring af sundhedsvæsenet forudsætter, at vi tør tænke nyt og tænke tværfagligt. Borgernes sundhedsmæssige udfordringer skal løses dér, hvor det giver mening og passer ind i borgernes dagligdag. Og med den faglighed, der er nødvendig - ikke kun den der er tradition for.

Tilbyder i forvejen sundhedsydelser
Apotekerne tilbyder allerede i dag en række sundhedsydelser. Astmatikere og KOL-patienter kan få udvidet vejledning i brug af inhalationsmedicin, nye medicin-brugere og borgere med kronisk sygdom kan få en samtale om deres medicin, vi vaccinerer og vores behandlerfarmaceuter kan genordinere visse typer medicin.

Muligheden for opstart af behandling på apotek kan ses som en naturlig forlængelse af ordningen med genordination. Det skal selvfølgelig - som ved genordination - ske efter faste retningslinjer udarbejdet af sundhedsmyndighederne. Og afviger situationen fra retningslinjen, må apoteket ikke opstarte behandling.

Konkret foreslår vi, at apotekets behandlerfarmaceuter skal kunne opstarte medicinsk behandling mod børneorm, hvor symptomerne er let genkendelige og mod klamydia, da der eksisterer sikre og valide tests på området. I Storbritannien kan apotekerne opstarte behandling mod klamydia til unge efter test.

Og i flere andre lande spiller farmaceuter på apoteker efter forskellige retningslinjer en større rolle i forhold til opstart af behandling.

Behandlerfarmaceutens ansvar, virksomhedsområde og uddannelse er fastsat i autorisationsloven og i bekendtgørelser.

Ansvaret indbefatter blandt andet, at behandlerfarmaceuten selvstændigt tager ansvar for den faglige vurdering af genordination (og hermed kan miste sin autorisation), journalføringspligt og pligt til at informere den ordinerende læge. Opstart af behandling kan defineres som et nyt virksomhedsområde for behandlerfarmaceuten.

Hvad med armslængeprincippet?
Debatten har også handlet om armslængdeprincippet - hvem må ordinere, og hvem må sælge en behandling. Og det lyder da heller ikke godt, at man med den ene hånd kan træffe beslutning om en behandling, og med den anden hånd kan levere behandlingen. Det lyder som en overbehandlende pengemaskine.

Men både læger og apoteker træffer allerede i dag den slags beslutninger. Giver råd, der udløser udgifter for den enkelte og for samfundet. På apoteket rådgives om behandling med håndkøbsmedicin - og det sælges efterfølgende.

Jeg synes, at det er at gå for langt at antyde, at vi stiller de her forslag for at fremme salget af medicin.

Apotekerne tjener ikke på et øget medicinsalg.
Behandlerfarmaceuten vil naturligvis kunne stille de samme spørgsmål om børneorm, som vagtlægen stiller. Det skal fremgå af retningslinjerne for opgaven, at der kun må opstartes behandling, når der er konstateret levende orm.

At bede børnefamilien, der har konstateret orm om at klø videre over weekenden, fordi lægen har lukket, er ikke den bedste løsning.

Det handler ikke om at fratage nogen deres opgaver, men om at give flere muligheder og måske også om at differentiere, så selvhjulpne borgere med mindre problemer får nye muligheder, og andre får samme - eller bedre - tilbud end i dag.

Vi skal have tillid til hinanden. En farmaceut på et apotek med en femårig universitetsuddannelse i lægemidler og daglig patientkontakt må være i stand til at vurdere, hvornår det er i overensstemmelse med retningslinjerne at opstarte behandling af visse mindre lidelser, og hvornår patienten skal vejledes om at gå til egen læge.

Jeg synes, at det er at gå for langt at antyde, at vi stiller de her forslag for at fremme salget af medicin.