Af Anne Christina Kjerulff og Bolette Friederichsen, henholdsvis næstformand og formand i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) samt Jesper Gulev Larsen, formand for Danmarks Apotekerforening  

De seneste år er det blevet tiltagende sværere at skaffe en del af den medicin, som lægen har udskrevet. Flere og flere lægemidler er i restordre, og selv meget almindelig brugt medicin kan ikke altid finde vej til apotekernes hylder. 

Status er i øjeblikket, at der ifølge hjemmesiden www.restordre.dk mangler over 40 hyppigt anvendte præparater. Derudover mangler andre vigtige præparater til mere sjældne sygdomme. Det gælder eksempelvis den medicin, som øjenlægerne bruger, når de skal undersøge børns øjne for at undgå blindhed. 

Skaber frustrationer 
Manglen på medicin skaber dagligt store problemer og frustrationer for patienter, læger og apoteker. Og det er ekstra tidskrævende for alle parter. 

Er der leveringssvigt på et lægemiddel, så det ikke er at finde på det danske marked, må patienten tilbage til lægen, der midt i andre opgaver skal bruge tid på at finde alternative præparater. Præparater, der normalt ikke ville være førstevalg til patienten, da dosis, pakkestørrelse eller andet afviger fra førstevalget. Lægen og apoteket skal bruge tid på at informere om et ændret tabletantal, ny styrke, ny lægemiddelform, nye bivirkninger og aftale kontrol – alt sammen opgaver, der ikke er afsat tid til.

Men værst er det, at det kan gå ud over patientsikkerheden. Et eksempel fra foråret: Lægen har udskrevet 40 mg Furix (vanddrivende), som ikke kunne skaffes i denne styrke, men kun fandtes i 20 mg. Patienten skal derfor forstå og huske at tage 2 tabletter – indtil den dag, hvor 20 mg Furix også er i restordre, og patienten må kontakte lægen for at skifte tilbage til 40 mg. Hvis patienten fortsætter med at tage 2 tabletter, kan han få farlige bivirkninger, der kan ende med indlæggelse og en livstruende tilstand. I sidste ende kan patienten dø af det.

App og bedre information til lægen
Forsyningsproblemerne på medicin er globale og ikke nogle, vi her og nu kan løse med et snuptag. Men vi kan gøre meget for at afbøde de udfordringer, de skaber. Noget af det er allerede sat i værk. 

Det gælder eksempelvis appen ’apoteket’, som landets apoteker står bag. Her kan man som patient bl.a. se, hvilke apoteker i nærheden der har ens receptmedicin på lager – en funktionalitet, der er god at have i tilfælde af svigtende leverancer. Apotekerne har også fået adgang til at se hinandens lagre og dermed mulighed for at fortælle kunden, hvis et apotek i nærheden ligger inde med et lægemiddel, der p.t. er i restordre. 

Men listen over mulige tiltag, der vil lette arbejdet og styrke patientsikkerheden, er lang. For eksempel vil det være oplagt at gøre informationen om eventuel restordre synlige for lægen i ordinationsøjeblikket, så lægen ikke udskriver en recept på noget, der ikke kan skaffes. Helt praktisk kan det ske ved, at information om restordrer tilføjes lægens receptsystem, fx via det digitale Fælles Medicin Kort (FMK). Samtidig med, at systemet giver lægen en advarsel om restordre, bør systemet anvise mulige alternativer. Det vil spare både patient, læge og apotek for mange problemer. 

Generisk ordination og udvidet substitution
En anden løsningen er generisk ordination – altså at lægen i stedet for handelsnavnet i fremtiden blot skriver navnet på selve lægemiddelstoffet samt dosis, behandlingsvarighed og indikation. Det er så op til apotekerne at vælge den billigste passende pakning på sværs af pakningsstørrelser og eventuelt styrke. 

En arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet er netop kommet med en række anbefalinger om nye tiltag på apoteksområdet og har her foreslået at se nærmere på sådanne løsninger med at udvide ordningen for apotekets substitution. 

Arbejdsgruppen anbefaler også, at vi analyserer muligheden for at indføre en model for udvidet substitution ved forsyningssvigt, som man kender det fra UK. Her kan apotekerne i tilfælde af alvorlige forsyningssvigt udlevere lægemidlet i en anden pakningsstørrelse, lægemiddelform eller styrke. Apoteket har også mulighed for at udlevere et analogt lægemiddel med et andet aktivt indholdsstof, hvis virkning efter myndighedernes vurdering modsvarer det ordinerede lægemiddel. Det skal ske efter en tidsbegrænset protokol udarbejdet af myndighederne i det konkrete tilfælde (derfor navnet SSP, som står for ’Serious shortage protocol’). 

Det vil også være med til at afhjælpe det problem, hvor en patient må tilbage til lægen for at få ændret recepten – med de problemer til følge, som blev nævnt i starten.

Der skal findes holdbare løsninger
DSAM og Apotekerforeningen finder det afgørende, at de hyppige problemer med mangel på lægemidler og følgevirkningerne af det bliver minimeret hurtigst muligt af hensyn til patientsikkerheden, og at der vil blive sat varige og holdbare løsninger i gang, så patienterne igen kan få et sikkert og trygt forløb. 

Vi er i hvert fald klar til dialog med politikere og styrelser om en bred vifte af holdbare løsninger, der kan mindske problemerne til gavn for patienterne. Som beskrevet er der en række muligheder, der ligger lige for: Giv lægerne mulighed for at se restordrer i IT-systemet ved ordination, udvid apotekernes mulighed for substitution, når medicinen er svær at skaffe, og overlad det til apotekerne at finde den bedste, tilgængelige pakning efter lægens ordination.