Sundhedsstrukturkommissionen offentliggjorde forleden deres anbefalinger og modeller. Det er et spændende og omfattende arbejde om den helt nødvendige omstilling af vores sundhedsvæsen. Som lægemiddeleksperter har vi i sagens natur fokus på, hvordan kommissionen vil styrke samarbejdet om medicin og forbedre medicin-sikkerheden for borgerne. Det emne finder vi kun lidt om i de omfattende rapporter. 
 
Apotekerne er fint beskrevet som en privat sundhedsaktør i det primære sundhedsvæsen, der leverer medicin, sundhedsfremmende rådgivning og forebyggende tilbud. Så langt, så godt. 
 
Potentiale for bedre samarbejde om medicin 
Apotekerne leverer ydelser ind i systemet direkte til borgerne, og vi leverer også i stigende omfang ydelser til kommunerne og enkelte regioner. Regionerne afregner med apotekerne for borgernes medicintilskud. Det gør vi i dag, og det kan vi gøre fremover uafhængigt af, hvilken forvaltningsmodel politikerne vælger. 
 
Hvis regionerne overtager hele sundhedskæden – ud i borgernes eget hjem - skal samarbejde mellem regioner og apoteker om at levere medicin styrkes og flyde mere sammen. Det ser vi allerede lidt af i dag, hvor apotekerne i Region H på forsøgsbasis udleverer vederlagsfri sygehusmedicin lokalt. Det skal vi udbrede til hele landet og afsøge forskellige modeller for at effektivisere. 
 
Og lige meget, hvem der organiserer de nuværende kommunale sundhedsopgaver, er der behov for at styrke samarbejdet om medicin lokalt. Medicin er en del af de fleste borgeres behandling. 700.000 borgere bruger mere end fem slags medicin. Op mod 40 procent af alle indlæggelser af ældre på medicinske afdelinger er medicinrelaterede, og medicinsikkerhed i sektorovergange er en udfordring.  
 
Så der er nok at tage fat på, og der er stort potentiale for bedre samarbejde. Om og hvordan det skal ske i de nuværende sundhedsklynger, eller i de omtalte nærudvalg, glæder vi os til at være med til at udfylde. Det er bl.a. her, at grundlaget for de efterlyste sammenhængende patientforløb kan skabes.  
 
Vi ser også et stort potentiale i et tættere samarbejde mellem apoteker og plejehjem/botilbud – måske med en ordning med plejehjems/botilbudsfarmaceuter svarende til plejehjems/botilbudslæger. 
 
Der mangler en anbefaling 
Apotekerne er de lokale lægemiddeleksperter – ligesom tandlæger og -plejere, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer og fodterapeuter er eksperter på hver deres område. Det anerkender kommissionen. Langt inde i teksterne findes gode og relevante overvejelser om behovet for, at der for alle faggrupper og funktioner overvejes, hvilke roller og opgaver de kan udfylde og løse. Målet er, at faggruppernes kompetencer benyttes mest hensigtsmæssigt. 
 
Det fremgår direkte, at der kan frigøres ressourcer kommunalt ved at lade apotekerne have en større rolle inden for ressourcekrævende opgaver som medicinhåndtering. Der kan også frigøres ressourcer ved at rykke flere vaccinationer ud til apoteker og ved, at apotekerne spiller en større rolle ved pakning og dosering af medicin. Der er selvfølgelig også noget at hente i forhold til forebyggelse. 
 
Vi foreslår at løfte det op til en syvende anbefaling: Bedre brug af alle faggrupper og funktioner samt effektiv opgavefordeling. Bedre brug af alle kompetencer er en for-dsætning for den helt nødvendige omstilling af sundhedsvæsenet.    
 
Et mere digitalt sundhedsvæsen – også på medicinområdet
Vi ser også store muligheder i og støtter ambitionen om omstilling mod et mere digitalt sundhedsvæsen.

I apotekssektoren arbejder vi konstant med udvikling af digitale løsninger. Vi tager del i udvikling af FMK, de fleste apoteker har i dag fremtagningsrobotter, og vi har lanceret appen ’apoteket’, der understøtter borgerens medicinoverblik og compliance. Desuden har vi tilbudt e-handel med receptmedicin siden 2004.

Men vi oplever desværre, at tværgående forslag, som allerede har bred opbakning, tager meget lang tid at få konkretiseret og endnu længere tid at få implementeret. 

Det gælder eksempelvis forslag om et alternativt receptformat, hvor apotekets udlevering er baseret direkte på lægens ordination i stedet for recepten. Det er velbeskrevet af Sundhedsdatastyrelsen og har bred opbakning fra læger og apoteker. Og det gælder forslagene om digitalisering af udleveringstilladelser, ernæringsblanketter og en abonnementsordning i medicintilskudssystemet. 

Vi oplever – helt som kommissionen beskriver – at der ofte mangler strukturer for og incitamenter til udbredelse af nye digitale løsninger. Det håber vi, at Sundheds-strukturkommissionens anbefalinger kan være med til rette op på. 

Lad os få en 7. anbefaling om bedre brug af alle faggrupper og effektiv opgavefordeling. Og lad os i den forbindelse også sætte fokus på medicinområdet, så vi også her får effektive og sammenhængende patientforløb både fysisk og digitalt.