Når vi i Danmark går til lægen og får en recept på medicin, så er recepten digital. Vi kan med det samme hente medicinen på et hvilket som helst apotek, vi ønsker, eller købe den online og få den bragt hjem. Prisen på medicinen kan skifte hver anden uge, men er den samme på alle apoteker, og vi bliver altid tilbudt det billigste præparat. 

Tilskud fra det offentlige bliver fratrukket prisen med det samme, og er man eksempelvis som kontanthjælpsmodtager berettiget til gratis receptmedicin, så står det i systemet. Det sørger it-systemerne for. Hertil kommer et stort fælleseuropæisk verifikationssystem, der sikrer, at medicinen ikke er forfalsket.

Ovenikøbet kan vi i appen ’apoteket’ se, hvilke apoteker i nærheden der har vores medicin på lager, så vi kan sikre os ikke at gå forgæves i tilfælde af, at præparatet er ramt af forsyningssvigt. I appen kan vi også med et enkelt swipe bede lægen forny recepten og bestille medicin hjem til apoteket. Eller vi kan vælge at købe receptmedicin online på nettet. Og app’en kan huske os på, hvornår vi skal tage hvilken medicin. 

Alt dette er noget, vi tager for givet. Vi lever i et af verdens mest digitaliserede lande, og de danske apoteker hører til de mest digitaliserede og automatiserede på verdensplan. 

Bygget oven på offentlige systemer
Det fik vi senest bekræftet ved den årlige verdenskongres for farmaceuter, der i år blev afholdt i september måned i København. Her mødtes apotekere og apotekspersonale fra mere end 100 lande for at udveksle erfaringer og forskningsresultater. Og her var det tydeligt, at vi i Danmark er endog meget langt fremme, når det gælder om at udnytte teknologi og automatisering i vores sektor.

Det er ikke mindst takket være vores CPR-numre, at vi har en høj kvalitet i vores store, offentlige systemer og registre, som hele sundhedssektoren er baseret på. 

Dertil kommer, at apotekerne selv har arbejdet intensivt med at digitalisere og automatisere: Størstedelen af de danske apoteker har fremtagningsrobotter, flere har døgnåbne udleveringsautomater, apotekernes lagre styres automatisk, og alle fysiske apoteker tilbyder e-handel med medicin. 

Desuden har apotekerne investeret i maskiner, der dosispakker medicin til de mange danskere, som tager flere slags medicin og har brug for hjælp til at holde styr på tabletter og indtagelsestidspunkt. Over 60.000 – typisk ældre – borgere får deres medicin i dosisruller på apoteket. Det øger ikke bare patienternes sikkerhed og compliance. Det sikrer også, at sygeplejersker og andet personale i plejesektoren kan bruge deres sparsomme tid på andre og vigtigere opgaver end at dispensere medicin.

Vi skal videre med flere digitale løsninger
Men hvorfor nu nævne alt det, som de fleste godt ved i forvejen? Det er fordi vi gerne vil endnu mere. Apotekerne ønsker at introducere nye digitale løsninger, så vi i endnu højere grad kan prioritere faglig rådgivning og rådgivningsydelser til de borgere, der har et udvidet behov. 

Vi ønsker også at få digitaliseret udleveringstilladelser, ernæringsblanketter, kommunale medicinbevillinger, udlevering af vederlagsfri sygehusmedicin, modernisering af recepten (kvik-recept), udvidet substitution ved forsyningsvanskeligheder, veterinærmedicinsk receptserver og meget mere. 

Vi har mange forslag, der – hvis de realiseres – vil give enorme gevinster for borgerne i form af øget forsyningssikkerhed og dermed øget medicinsikkerhed og tidsbesparelser. Men også gevinster i form af en mere smidig arbejdsdeling mellem læge og apotek. Det er forslag, som støttes af de øvrige relevante aktører i sundhedssektoren.

Afhængige af offentlige it-systemer
Men vi er afhængige af udviklingen i den myndighedskontrollerede offentlige it-infrastruktur, der håndterer medicinpriser, substitution, recepter og tilskudsbevillinger. Det er en afgørende forudsætning, at myndighederne prioriterer udviklingen af disse systemer, så de er gearede til at imødekomme sundhedsaktørernes og de sundhedspolitiske ønsker. 

Der er også brug for mere fremsynethed i de juridiske rammer. Juraen skal løbende tilpasses samfundets behov. Mange love og regler er blevet overhalet af den teknologiske udvikling, og der er brug for et større fokus på at tilpasse juraen til nutidens ønsker og teknologiske muligheder. 

Det går for langsomt
Resultatet er, at vi i dag ikke i tilstrækkelig grad kan udnytte de potentielle gevinster ved ny teknologi. Vi ved godt, at tilpasningen af systemerne på ingen måde er en let opgave, da vi taler om store og komplicerede sundheds- og it-systemer. Men kompleksiteten må ikke stå i vejen for udviklingen. 

Derfor skal opfordringen herfra til myndighederne lyde, at vi har brug for, at de prioriterer denne indsats højt. Skal vi fortsætte med at udnytte de mange digitale muligheder, der kan gøre vores sundhedssystem endnu bedre, så skal vi modernisere både regler og offentlig it-infrastruktur.