De seneste år er omfanget af forsyningsvanskeligheder steget. Det kan have flere årsager, men det er vanskeligt at få et klart billede af, hvad udviklingen skyldes.
Apotekerne kan afhjælpe en del af manglen på medicin
Det mener apotekerne om medicinmangel
Trods stigende forsyningsvanskeligheder går kun ganske få danskere forgæves efter medicin på apoteket. Apotekerne kan nemlig - næsten altid - bestille medicinen hjem til næste dag eller tilbyde et andet lægemiddel med samme virkning.
Egentlige forsyningsvanskeligheder, hvor et lægemiddel ikke er tilgængeligt på det danske marked, og der ikke er et alternativ til rådighed, kan dog forekomme.
Apotekerforeningen mener – i tråd med Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA – at det påhviler de nationale myndigheder at informere offentligheden om en aktuel mangel på lægemidler og anvise, hvilke alternative lægemidler der kan tages i brug.
Apotekerne mener, at det påhviler de nationale myndigheder at informere om mangel på lægemidler og anvise, hvilke alternative lægemidler, der kan tages i brug.
Apotekerne mener, at lægerne bør adviseres om en mangelsituation, allerede når de skriver recepten. Det vil spare borgerne for at gå forgæves på apoteket, hvis lægen kun ordinerer medicin, som er til rådighed..
Derudover bør der indføres en model som de engelske Serious Shortage Protocols (SSPs). Modellen indebærer, at myndighederne fastlægger protokoller for, hvilke lægemidler apotekerne må udlevere i en mangelsituation.
Apotekerne tager i øvrigt selv skridt for at afbøde effekten af medicinmangel. Fx ved at bidrage med overblik over, hvilke apoteker der har lægemidler i forsyningssvigt på lager og ved ikke pr. automatik at returnere medicin til grossisterne, alene fordi udløbsdatoen nærmer sig.
Baggrund
Apotekernes såkaldte servicegrad, der opgør om apotekerne udleverer det efterspurgte eller et tilsvarende lægemiddel, ligger i gennemsnit på 98 procent. Den høje servicegrad er udtryk for, at apotekerne gør hvad de kan for at løse eventuelle mangelsituationer. Enten ved at tilbyde borgerne et tilsvarende lægemiddel eller - så vidt muligt - informere borgerne om, hvornår lægemidlet igen kan skaffes, og om nødvendigt henvise borgeren til lægen for at få en ny recept på et andet lægemiddel.