Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 8. december 2023 sendt udkast til ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler i høring, som Danmarks Apotekerforening hermed skal kommentere. Der er tale om et revideret forslag af et lovudkast, som var i høring i sommeren 2023, og som Apotekerforeningen dengang kommenterede. Apotekerforeningens samlede kommentarer til det reviderede lovudkast følger nedenfor.

Indledningsvis bemærker Apotekerforeningen, at lovforslaget indeholder en række vigtige og positive ændringer, som foreningen kan støtte. Det gælder navnlig forslaget om afkobling af lægemiddelavancen og frihandelsavancen som sikrer, at avancen ved salg af frihandelsvarer ikke fortrænger lægemiddelavancen. Det gælder også forslaget om indførelse af mellemmodeller for vagttjeneste og forslaget om, at fratrædende apoteker forpligtes til at stille økonomiske oplysninger til rådighed i forbindelse med bevillingsophør.

Apotekerforeningen ønsker ligeledes at kvittere for, at man med forslaget følger op på Aftalen om Sundhedsreform fra maj 2022 og nogle af anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, som blev nedsat på den baggrund, og som har set på, hvilke yderligere opgaver apotekerne med fordel kan varetage. Det gælder forslaget om løbende og fleksibelt at kunne indføre nye sundhedsydelser på apotekerne og forslaget om, at også farmakonomer kan udføre medicinsamtaler.

Reform af afgifts-/tilskudssystem

Lovforslaget indeholder en reform af apotekernes afgifts-/tilskudssystem. I det reviderede lovforslag ”låses” udformningen af et nyt afgifts- og tilskudssystem imidlertid på en sådan måde, at der– i henhold til foreningens konsekvensberegninger1 – vil ske en meget stor og systematisk omfordeling mellem apotekerne, hvor de mindre apoteker ofte beliggende uden for de store byer i gennemsnit mister 225.000 kr., og hvor de store apoteker omvendt får en indtjening, der er mere end 400.000 kr. højere end i dag. De 10 hårdest ramte apoteker vil efter Apotekerforeningens beregninger miste mere end 450.000 kr. Der er ni tilskudsapoteker, der står til at miste i gennemsnit 310.000 kr. Dette sker uden nogen overgangsordning og uden anden begrundelse end, at der skal skabes mere klar hjemmel og større gennemsigtighed.

Så store ændringer er efter Apotekerforeningens vurdering uholdbare og vil underminere formålet med ændringen af apotekerloven, der er at gøre den økonomiske regulering mere holdbar.

Disse beregninger omfatter ikke effekten af den foreslåede forhøjelse af frihandelsafgiften til tilbageregulering af de hidtidige overskridelser af avancerammen og til forhøjelse af receptpakningstilskuddet med 25 øre. Forhøjelsen af frihandelsafgiften vil som udgangspunkt ramme alle apoteker, men vil naturligvis ramme apoteker med en relativ stor andel frihandelsomsætning hårdere - som det fx er tilfældet med onlineapotekerne.

Det er vores vurdering, at et ikke ubetydeligt antal apotekere udenfor de store byer vil blive tvunget til at opgive bevillingen, som følge af de markante negative konsekvenser af reformen. Ingen vil søge de ledige bevillinger netop henset til den markant forringede økonomiske situation. Dermed vil de foreslåede ændringer skabe stor usikkerhed om den gode apotekstilgængelighed udenfor de store byer. Denne konsekvens er næppe politisk tilsigtet, og er heller ikke nævnt i forslagets bemærkninger.

Apotekerforeningen må derfor insistere på en ”time out” for sammen med departementet og Lægemiddelstyrelsen at afdække disse stærkt problematiske konsekvenser. Apotekerforeningen anmoder derfor om, at fremsættelsen af lovforslaget udskydes ca. en måned, så der bliver mulighed for at gennemregne forskellige modeller for omlægning af afgifts- og avancesystemet og dermed for at imødegå de meget store omfordelingseffekter, som er konsekvensen af det foreliggende forslag. Alternativet til dette er, at lovforslaget deles op, således at de dele af lovforslaget, der vedrører den økonomiske regulering, og som efter forslaget er fastsat til at træde i kraft pr. 1. januar 2025, udskilles og fremsættes efter sommerferien, hvor der har været lejlighed til at fastsætte et mere hensigtsmæssig afgifts-tilskudssystem.

Forslag til yderligere tiltag

Hertil kommer, at lovudkastet slet ikke adresserer en række alvorlige strukturelle udfordringer, som det også er nødvendigt at finde løsninger på. Det handler i særlig grad om de betydelige rekrutteringsmæssige udfordringer, som apotekerne i lighed med det øvrige sundhedsvæsen oplever, og som betyder, at de meget præcise krav til fx åbningstider og bemanding på apoteker i stigende grad ikke kan indfries. Lovudkastet adresserer heller ikke de udfordringer, som de nuværende regler vedrørende udnævnelse af apotekere og bevillingsovertagelse indebærer, og som gør det stadigt vanskeligere at rekruttere og fastholde kvalificerede farmaceuter i sektoren.

Der er derfor behov for, at følgende tiltag indarbejdes i lovforslaget:

  • Ændring af udnævnelsesproceduren så eksisterende apotekere kun kan opnå bevilling, hvis der ikke er kvalificerede farmaceuter blandt ansøgerne
  • Ændring af regler for frasalg/overtagelse af frivillig oprettede enheder
  • Øget fleksibilitet i forhold til krav til bemanding på apotek, herunder dispensationsadgang vedrørende farmaceuttilstedeværelse og mulighed for under visse betingelser at bruge ikke-apoteksfaglærte medarbejdere til mere teknisk prægede opgaver på apotek

Disse tiltag beskrives nærmere i dette høringssvar (afsnit II).

Herudover skal Apotekerforeningen overordnet fremhæve følgende:

  • Med hensyn til vaccination på apotek er det hensigtsmæssigt – men ikke tilstrækkeligt – at apotekernes rolle i vaccinationsindsatsen udtrykkeligt lovfæstes. Danmarks Apotekerforening ser ingen grund til, at vaccination kræver delegation fra en læge, når der er tale om offentlige vaccinationsprogrammer. Apotekerne bør her – ligesom i en række andre lande – tillægges selvstændig vaccinationsret. I forlængelse heraf bør det sikres, at apoteket kan deltage i testvirksomhed ved anvendelse af medicinsk udstyr beregnet for sundhedsprofessionelles brug.
  • I relation til overvejelser om samarbejde mellem sygehusapoteker og sygehusafdelinger samt samarbejde mellem disse på tværs af regioner støtter Apotekerforeningen forslaget om, at udlevering af disse lægemidler også skal kunne ske tættere på patientens bopæl for eksempel på et privat apotek. Foreningen opfordrer til, at apotekets kompetencer indenfor udlevering og rådgivning om medicin nyttiggøres, når de nærmere regler for udlevering via privat apotek skal fastlægges.
  • Endelig foreslår Apotekerforeningen, at lovforslaget udover de i indledningen nævnte områder udvides med en række yderligere elementer, herunder:
    • Ændring i apotekernes betaling af sygesikringsrabat
    • Indførelse af adgang til at opkræve depositum for visse lægemidler
    • Adgang til fremstilling af magistrelle lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer
    • Ophævelse af krav om Lægemiddelstyrelsens forhåndsgodkendelse af etablering af pakkefunktion, herunder antallet af pakkemaskiner
    • En generel ajourføring/opdatering af titler i loven (”Sundhedsstyrelsen” ændres til Lægemiddelstyrelsen og ”apoteksassistentelever” ændres til ”farmakonomstuderende”).

Se hele høringssvaret her: Svar på høring over udkast til lovforslag om justeringer af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse m.v.

1 Der har ikke været mulighed for at afklare forudsætningerne for konsekvensberegningerne med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I de omtalte beregninger baseret på 2022-regnskabstal, er det forudsat, at hele det nuværende beløb, der anvendes til sektorafgift og pensionsbidrag, samt det kommende tilgængelighedstilskud opkræves som sektorafgift uden nogen bundgrænse for afgiftsbetaling. Samtidig afskaffes udligningsordningen, hvorved den AIP-relaterede avance, der har været forbundet med denne, omlægges til en forhøjelse af fastkroneavancen. De nuværende tilskudsapoteker forudsættes at beholde deres nuværende tilskud.