Sundhedsvæsenets perspektiv
- Hvilke aspekter, ved indførslen af generisk ordination, kan have betydning for hhv. patienter, sundhedspersonalet og sundhedsvæsnet? Herunder hvordan det daglige arbejde på apoteket i forhold til receptekspedition og information af kunderne vil blive påvirket.
- Hvordan vil generisk ordination efter jeres opfattelse påvirke kommunikationen internt i sundhedsvæsenet samt med patienterne?
Det brede ønske i sundhedsvæsenet om generisk ordination bunder i forestillingen om, at det letter arbejdsgange og giver mindre besvær ved fx forsyningssvigt. Det er derfor særdeles vigtigt, som nævnt indledningsvis, at hvis tiltaget skal gøre en forskel for de sundhedsprofessionelle og for sundhedsvæsenets spildtid, så skal generisk ordination ikke indføres som enkeltstående tiltag, da ordination af generisk navn frem for handelsnavn ikke udvider substitutionsmulighederne i forhold til den nuværende generiske substitution på apoteket.
Borgere, sundhedspersonale og øvrigt personale, der til dagligt håndterer borgeres medicin, er heldigvis langt mere bekendt med generiske navne i dag, end man var tilbage i 2006.
Apotekerforeningen støtter op om informationskampagner til borgere og vejledning til sundhedspersonalet. Herunder også undervisningsmateriale til brug for de sundhedsfaglige og lægefaglige uddannelser samt medicinhåndteringskurser. Implementeringen skal understøttes.
Apotekerne bruger i dag tid på at informere borgere om substitution, og hvordan borgerne på pakningerne og doseringsetiketterne kan se, om det er det samme lægemiddel.
Hvis der ses isoleret på indførsel af generiske navne på ordinationen, ser vi derfor ikke, at vejledningsopgaven er anderledes end i dag. Apoteket tager udgangspunkt i lægens ordination, der sker en automatisk substitution til det billigste lægemiddel i substitutionsgruppen, hvis borgeren ønsker det, og lægemidlet der udleveres, vil være det samme, uanset om der står handelsnavn eller generisk navn på recepten.
Hvis indførsel af generisk navn derimod kombineres med kvik-recepten, vil apoteket finde den rette pakningsstørrelse i dialog med borgeren. Her forudsættes det, at substitutionsgrupperne automatisk kan se på tværs af pakningsstørrelser, og apotekspersonalet dermed har et overblik over alle tilgængelige pakninger og priser, som en ordination må substitueres til.
Apotekerforeningen finder, at kommunikationen internt i sundhedsvæsenet lettes ved brug af generiske navne. Samme medicin kan have mange handelsnavne. Det øger risikoen for fejl og misforståelser. Når vi i sundhedsvæsenet bruger fælles betegnelser og har ”et fælles sprog”, så bliver kommunikationen mere sikker.
Økonomi
- Kan I se særlige omkostninger til eksempelvis information, efteruddannelse eller løbende administration for jeres organisation eller jeres medlemmer ved indførelse af generisk ordination i Danmark?
- Har I andre kommentarer til økonomiske aspekter ved indførsel af generisk ordination?
Apotekets sundhedsfaglige personale er i forvejen uddannet i lægemidlernes generiske navne og håndterer i forvejen generisk substitution lige som de generiske navne fremgår af apotekernes doseringsetiket, mens handelsnavnene først kommer til i apotekspraksis. Der vurderes derfor ikke at være behov for efteruddannelse af apotekspersonale eller øvrige særlige økonomiske omkostninger for apotekssektoren ved overgang til generisk ordination.
Ved evt. indførelse af kvik-recepten forudsættes it-systemunderstøttelse fra myndighedernes side, så systemet peger på alle de pakningsstørrelser, som ordinationen bag en Kvik-recept giver mulighed for at udlevere og substituere imellem.
Den snævre definition af generisk ordination, hvor det er alene er handelsnavnet, der skiftes ud med det generiske navn, vil ikke give apoteket udvidede substitutionsmuligheder. Derfor giver det ikke nævneværdige ressourcebesparelser, hverken i form af udvidet substitution til billigere pakninger, eller ved at aflaste lægerne nævneværdigt, da lægen fortsat skal udstede både en ordination og en egentlig recept og fortsat skal vælge form, styrke og pakningsstørrelse, og da apoteket ikke får udvidede substitutionsmuligheder til at kunne løse problemer med leveringssvigt.
Kvik-recepten vil derimod i langt højere grad kunne aflaste lægerne, der ikke behøver vælge pakningsstørrelse, og kan nøjes med at markere en ordination som Kvik-recept og ikke behøver at udstede en egentlig recept også. Derudover vil Kvik-recepten kunne give anledning til økonomiske besparelser. Det gælder både ved leveringssvigt, hvor apoteket kan substituere til en anden og større pakningsstørrelse, uden at lægen skal udstede en ny recept, og ved apotekets substitution i relevante tilfælde til en større pakningsstørrelse med en lavere tabletpris.
Kvik-recepten
- Hvordan ser I, at kvick-recepten og generisk ordination kan supplere hinanden?
- Vil der fortsat være behov for generisk ordination, hvis der indføres kvick-recepter?
Med udviklingen af Det Fælles Medicinkort (FMK) er der grundlag for at modernisere brugen af recepten, så apotekerne udleverer medicin på baggrund af aktuelle ordinationer i FMK. Det er mere sikkert og giver bedre muligheder for at substituere – så der ikke så ofte opstår situationer, hvor patienten skal tilbage til lægen efter en ny recept.
Mange fordele:
- bedre udnyttelse af tid og kompetencer hos læge og apotek
- bedre overensstemmelse med ordination og udlevering og dermed øget medicinsikkerhed
- mindre medicinspild
- bedre muligheder for at hjælpe patienten, hvis en bestemt pakningsstørrelse er i leveringssvigt eller er meget billigere (udvidede substitutionsmuligheder).
Kvik-recepten vil øge patientsikkerheden ved, at apoteket kan udlevere lægemidler på baggrund af lægens helt aktuelle (dynamisk opdaterede) ordinationer i FMK frem for på basis af gamle statiske recepter med 2 års gyldighed. Samtidig vil dette forslag overlade det til apoteket i dialog med patienten at finde den tilgængelige lægemiddelpakning, der bedst og billigst passer med lægens ordinerede lægemiddelstof, dosering og behandlingsvarighed på tværs af såvel handelsnavne som pakningsstørrelse og på længere sigt eventuelt styrke og lægemiddelform.
Indførelse af Kvik-recepten er således markant vigtigere at prioritere indført hurtigt end den snævre fortolkning af generisk ordination, der kun udskifter handelsnavnet med det generiske navn uden at udvide apotekets substitutionsmuligheder.
Overordnet stillingtagen
- Med udgangspunkt i de rammer der er sat i høringsbrevet, hvad er jeres holdning til om der skal indføres generisk ordination i Danmark?
- Har I andre kommentarer til generisk ordination?
Generisk ordination og Kvik-recepten
Som nævnt ovenfor støtter Danmarks Apotekerforening overordnet indførelsen af generisk ordination, hvor lægen benytter generiske navne ved ordination frem for konkrete handelsnavne. Det kan bidrage til mindre usikkerhed om lægemidlets navn, hvis alle i behandlingskæden ”taler samme sprog”. Men vi ser markant større fordele i også at indføre Kvik-recepten – eller på sigt helt at afskaffe recepten – frem for alene at ordinere på det generiske navn inden for de nuværende faste substitutionsgrupper.
Protokoller som supplement ved leveringssvigt
Danmarks Apotekerforening er optaget af, at ressourcerne i sundhedsvæsenet bruges bedst muligt og i forhold til medicinbrugerne at kunne sikre adgang til nødvendige lægemidler som ordineret af lægen på så effektiv og patientsikker måde som muligt. Vi ønsker derfor at finde løsninger, der kan optimere arbejdsdelingen mellem læger og apoteker, der kan mindske antallet af leveringssvigt, og som mest effektivt kan afbøde konsekvenserne for medicinbrugerne, lægerne og apotekerne af de leveringssvigt, der ikke kan undgås.
Leveringssvigt fører ofte til øgede omkostninger, besvær og utryghed for medicinbrugere, læger og apoteker, når forsyningen svigter for det ordinerede lægemiddel, og medicinbrugeren må sendes retur til lægen for at få ændret recepten for at sikre fortsat behandling.
Antallet af leveringssvigt har været stigende siden 2019. Der var en vis bedring i 2022, men siden da er problemerne igen vokset. Det er et stort problem, fordi patienterne efterlades med usikkerhed og risiko for behandlingssvigt, og både lægerne og apotekerne bruger meget tid på at løse problemet. Apoteker over hele Europa bruger i gennemsnit næsten 10 timer om ugen på at håndtere problemer med restordre. Det er tre gange så meget som for 10 år siden. Seneste undersøgelse fra den danske apotekssektor viser, at hver apoteksenhed i gennemsnit bruger 7,5 timer om ugen på at håndtere restordrer. For hele sektoren svarer det til, at der hvert år bruges mere end 100 årsværk.
I tilfælde af leveringssvigt af en vis varighed foreslår Danmarks Apotekerforening således, at den generelle løsning med Kvik-recepten, der muliggør apotekets substitution til større pakninger, suppleres med mulighed for protokolbaseret udlevering af alternative lægemiddelpakninger. Det kendes fra England, hvor man kalder det Serious Shortage Protocol (SSP).
Her kan apotekerne i tilfælde af alvorlige forsyningssvigt udlevere lægemidler i en anden pakningsstørrelse, lægemiddelform eller styrke – som myndighederne har beskrevet i en protokol. Apoteket kan også gives mulighed for at udlevere et analogt lægemiddel med et andet aktivt indholdsstof, hvis virkning, efter myndighedernes vurdering, modsvarer det ordinerede lægemiddel. Løsningen bygger på, at myndighederne ved konkrete forsyningsvanskeligheder udarbejder protokoller, der beskriver, hvad apotekerne kan udlevere og under hvilke omstændigheder.
Apotekerforeningen deltager naturligvis gerne i det videre arbejde om generisk ordination. Men som beskrevet ovenfor finder vi det nødvendigt, at der samtidig åbnes op for drøftelser om bredere substitutionsmuligheder, som vil gavne hele sundhedsvæsenet – og patienterne, med ændret arbejdsdeling mellem lægen og apoteket, fx med udgangspunkt i Kvik-recepten og i protokoller ved leveringssvigt.
Med venlig hilsen
Birthe Søndergaard
Sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening