Sundhedsloven - klage og erstatning

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 2. september 2024 udsendt høringsbrev vedrørende udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Danmarks Apotekerforening er ikke på høringslisten, men ønsker at afgive høringssvar, da apotekspersonalet er en del af de sundhedspersoner, der har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser. Apotekerne og deres ansatte arbejder for en stærk patientsikkerhedskultur i det danske sundhedsvæsen; særligt med fokus på medicinsikkerheden.

Lovforslaget indeholder:

  1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
  2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere.
  3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsopgørelsen.

Dette høringssvar vil udelukkende omhandle lovforslaget om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser og nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Danmark har haft en patientsikkerhedslov siden 2004, og muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser sanktionsfrit betyder, at vi i dag har opbygget en unik læringskultur, der går på tværs af landet, faggrupper og sektorer.

I lovforslaget står, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ordningen har været en succes. Der står endvidere, at ordningen har styrket patientsikkerheden ved at understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus på læring og åbenhed om fejl. Det er også Danmarks Apotekerforenings opfattelse af arbejdet med utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og patientsikkerhedsloven, men vi – tilsvarende mange andre aktører - havde ikke troet, at en sådan ordning og et sådant fokus havde en udløbsdato.

Som Styrelsen for Patientsikkerhed selv skriver i sin årsberetning 2023, udgivet for tre måneder siden, er hele formålet med UTH-ordningen, at vi skal lære af det, der går galt – eller potentielt kunne gå galt – så det ikke sker for den næste patient og sundhedsperson. 

Systematiske fejl opdages kun på nationalt niveau
I årsberetningen fra 2023 viser tallene, at det for alle rapporteringssteder gælder, at medicineringsfejl er den hyppigst rapporterede form for utilsigtede hændelser i 2022. Og selvom langt størsteparten af hændelserne medførte ingen eller kun mild patientskade, så er der fortsat et stort antal af alvorlige eller dødelige hændelser, som bør reduceres. På baggrund af rapporteringerne kan Styrelsen for Patientsikkerhed i dag få et overblik over hvilke lægemidler, der er særligt patientsikkerhedskritiske, og dermed skabe fokus på dem. Af eksempler kan gives:

På baggrund af rapporteringer udsendte Styrelsen for Patientsikkerhed en OBS-meddelelse vedrørende Tresiba® Flextouch® og doseringsfejl. Utilsigtede hændelser viste, at patienter var i tvivl om antal enheder, når styrken skiftede. Det blev især en udfordring, da den ene styrke gik i restordre.

  • På baggrund af den viden kunne Apotekerforeningen sammen med regionale risikomanagere udvikle et materiale målrettet apotekerne. Derigennem blev apotekerne gjort opmærksomme på udfordringen og kunne sikre, at patienter fik den nødvendige og rette rådgivning.
  • Rapporterede, utilsigtede hændelser i forbindelse med lægemidlerne Methotrexat og Pradaxa® har afstedkommet, at Apotekerforeningen i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed har udviklet advarselspostkort, som apotekerne kan give med, når de udleverer lægemidlerne. Postkortene er målrettet dem, som håndterer patienternes lægemidler.
  • Rapporteringer, særligt fra apotekerne om fejlordinationer af de blodfortyndende midler Fragmin® og Innohep®, gjorde Styrelsen for Patientsikkerhed opmærksom på, at lægerne i deres systemer ikke kunne skelne mellem de forskellige sprøjters styrke og mængde og dermed den faktiske dosis. Problemet blev løst, og antallet af rapporter om utilsigtede hændelser, der drejer sig om forvekslinger i ordinationen af forfyldte sprøjter med forskellige mængder, er siden faldet markant. 

Det var data samlet på nationalt niveau, der var med til at synliggøre, at der var systematiske fejl, der skulle løses, samt hvor i systemet, der skulle ageres. Det ses ikke, hvis vi sidder i vores enkelte enheder og registrerer, at der er sket en utilsigtet hændelse.

Hvis det bliver op til driftsherren selv at beslutte, hvordan der skal arbejdes med utilsigtede hændelser og læring, så bliver det uens. Det betyder, at der kommer ulighed i kvaliteten og patientsikkerheden på tværs af kommuner, regioner, enheder - om det så er apoteker, plejehjem, botilbud eller sygehusafdelinger. Yderligere betyder det også, at fejl, som opdages ét sted, men hvor årsag og læring ligger et andet sted, potentielt kan ske igen og igen.

Hvis vi også fremadrettet skal kunne måle på patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen og kunne igangsætte fornuftige, kvalitetsforbedrende aktiviteter, må vi have dataindsamling og adgang til data over tid.

Gå forrest
En ny sundhedsreform har til formål at skabe mere lighed og nærhed i sundhed, men spørgsmålet er nu, om ministeriet ser, at patientsikkerhed og medicinsikkerhed er vigtigt for et fortsat stærkt sundhedsvæsen.

Tilsynene viser gang på gang, at der er udfordringer med medicinhåndteringen. Der arbejdes med patientsikkerheden lokalt, og apotekssektorens høje kvalitetsstandard og kompetencer indenfor lægemidler og medicinhåndtering kan nyttiggøres til at kompetenceløfte personale, der håndterer borgeres medicin. Men hvis fokus skal bevares, og det lokale arbejde med patientsikkerhed skal fortsætte, så er der brug for, at politikere og de centrale myndigheder går forrest. I skal vise, at patientsikkerhedsarbejdet prioriteres og være med til at danne de bedste rammer for arbejdet med patientsikkerhed.

I lovforslaget står, at det er ministeriets opfattelse, at driftsherrer og arbejdsgivere fortsat bør prioritere og understøtte patientsikkerhedskulturen og udviklingen heraf. Her må det gentages, at det er Apotekerforeningens opfattelse, at politikere og centrale myndigheder skal vise vejen til de fælles mål – og vise, at vi, i sundhedsvæsnet, står sammen om hele tiden at forbedre patientsikkerheden - til gavn for både patienter og medarbejdere. Det kan til dels løftes af de lokale driftsherrer og arbejdsgivere, men det sender et ærgerligt signal fra øverste myndighed, når der ikke er en national opbakning til arbejdet.

Danmarks Apotekerforeningen er enig i, at arbejdet med utilsigtede hændelser skal kunne tilpasses lokalt for at give mening, men det er samtidig svært at forestille sig, at fjernelse af det nationale og centrale system er med til at skabe lighed på tværs af sundhedsvæsenet. Hvis ordningen ikke længere forankres nationalt, er det Apotekerforeningens frygt, at der kommer ulighed i patientsikkerhedsarbejdet – regionalt og kommunalt. Det harmonerer ikke med regeringens ønsker til en ny sundhedsreform.

Vigtigheden af det sanktionsfrie system
Et sanktionsfrit rapporteringssystem er med til at højne den psykologiske tryghed hos sundhedsvæsenets medarbejdere og taler ind i den lærende kultur. Fjernes det sanktionsfrie system, så bliver det sværere for medarbejdere og ledere at have en åben dialog om fejl og læring.

Lovforslaget lægger op til, at Styrelsen for Patientsikkerhed gennem tilsyn skal skabe læring i sundhedsvæsenet. Med det forslag får vi ikke skilt det lærende og det sanktionerende system ad, som ellers førhen har været styrelsens vigtige pointe.

Apotekerforeningen er medlem af Det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet (DRUM) samt Følgegruppen for Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, begge under Styrelsen for Patientsikkerhed. Som medlem heraf ser vi ikke, at det gennem tilsynserfaringer ud fra målepunktssæt er muligt at opnå samme type af læring, som der er blevet arbejdet med i DRUM, og som rapporteringer giver anledning til lokalt.

Forbedr systemet i stedet for at fjerne det
Rapporteringssystemet har længe været under beskydning, og serviceeftersyn og Rigsrevisionens revision viste også, at der var rigtig meget spildarbejde, og praktikerne har til tider haft svært ved at se værdien af rapporteringerne. Men løsningen er ikke ophør af pligten og nedlæggelse af databasen. Løsningen vil være at understøtte den læring, som allerede er rigtig godt i gang, ved at sikre, at behandlingen af de utilsigtede hændelser og læringen sker de rette steder. Med lovændringen i 2023 blev rapporteringspligten tilpasset, og der kom mere fokus på at bruge tid på at rapportere de hændelser, hvor der var læring at hente. Det var den rette vej at gå efter 20 års erfaring på sygehusene og 14 år i praksissektoren.

Danmarks Apotekerforening må derfor også opfordre til, at rapporteringssystemet ikke nedlægges, men opdateres, så vi i Danmark kan blive ved med at generere nyttige data til arbejdet med patientsikkerhed og medicinsikkerhed.

Der bør ses på, hvordan rapporteringssystemet og data gøres mindre komplekst og knap så administrationstungt. Der bør eksempelvis kigges på, hvorvidt alle data i en rapportering er relevant for læring, samt om det vil være muligt at benytte AI til databehandling og generering af mønstre og tendenser.

Lad rapporteringspligten fokusere på de hændelser, der er alvorlige, usædvanlige eller overraskende, og dermed også mest lærerige. Og så skal hændelserne retur til de sundhedspersoner, som kan arbejde med forbedringer i praksis. De skal ikke kun ende i oversigter, rapporter og statistikker.

Husk formålet: ”Det må ikke ske for den næste”
741 af de rapporterede utilsigtede hændelser i 2023 var alvorlige eller dødelige. Det svarer til to om dagen alle ugens dage i løbet af et år. I trafikken dræbes der omkring 150 om året, og vi hører om hver enkelt i medierne.

Bag hver enkelt alvorlig eller dødelig hændelse er der nære pårørende. Så hvis vi ikke lærer af vores fejl på tværs af landet, sektorer og faggrupper, er der mange, der direkte eller indirekte, rammes.

Vi skylder vores patienter og sundhedspersoner at bevare det nationale fokus på patientsikkerhed og læring på tværs – så det ikke sker for den næste patient og sundhedsperson.

Danmarks Apotekerforening deltager gerne i drøftelser om, hvordan sundhedsvæsenet kan fortsætte med at have fokus og værktøjer til at arbejde videre med en stærk og lærende patientsikkerhedskultur set fra apotekernes perspektiv.  

Med venlig hilsen
Birthe Søndergaard
Sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening