Lov om opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love i offentlig høring.


Lovforslaget omhandler flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver mv. 

Lovforslaget er en del af implementeringen af sundhedsreformen og implementerer væsentlige dele af omstillingen af sundhedsvæsenet, hvor flere opgaver fremover skal løses i det nære sundhedsvæsen.

Apotekerne er en del af det nære sundhedsvæsen

Det fremgår af bemærkningerne til §1 nr. 1, at der med det nære sundhedsvæsen forstås en samlet betegnelse for sundhedsydelser, der varetages uden for sygehusene af f.eks. kommuner og regioner og eventuelt i samarbejde med de almenmedicinske tilbud og øvrige privatpraktiserende sundhedsprofessionelle. 

Apotekerne er som privatpraktiserende sundhedsprofessionelle en del af det nære sundhedsvæsen. Med over 500 apoteker og mere end 4.000 farmaceuter og farmakonomer er apotekerne til stede i hele landet med kompetencer, der skal bringes i spil, når flere sundhedsopgaver skal løses lokalt. 

Danmarks Apotekerforening takker derfor for muligheden for at afgive høringssvar. Foreningen forholder sig i høringssvaret fortrinsvis til elementer, der vedrører levering af og rådgivning om medicin samt om forebyggelse.

Apotekerforeningen mener, at:

- apotekernes nuværende samarbejder med kommuner om at styrke medicinsikkerhed fremover også skal forankres hos regionerne.
- forebyggelse og samtaler om bedre brug af medicin skal udbredes og være et tilbud i kronikerpakker.
- kvalitetsstandarder skal indeholde krav om regelmæssig kompetenceopbygning i medicinhåndtering.
- personale i kommuner og regioner kan søge medicinfaglig rådgivning på apotek.
- apotekerne kan levere både patientspecifik medicin og medicin til medicinskabe på sundheds- og omsorgspladser. Dog bør mængden af medicin i medicinskabe holdes på et minimum.
- apotekerne kan udlevere vederlagsfri sygehusmedicin.
- det vil sikre hurtigst levering af medicin til borgeren, hvis apoteket får besked om placering af borger og sikring af, at alle recepter er klar.
- der skal oprettes praksisforum eller fagudvalg i tilknytning til sundhedsrådene med lokale sundhedsprofessionelle, herunder apotekerne.

Ovenstående uddybes nedenfor.

Apotekernes nuværende samarbejder med kommuner om at styrke medicinsikkerhed skal fremover også forankres hos regionerne

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 3 om §118 står, at det ikke alene er kommunerne, men fremadrettet også regionerne, der vil have ansvaret for at sikre de i afsnittet nævnte sundhedsydelser. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget under afsnit 3.1.2.1 står, at opgaveflytningerne vedrører følgende kommunale indsatser i det nære sundhedsvæsen: patientrettet forebyggelse, akutsygeplejen, dele af genoptræningsindsatserne efter udskrivning fra sygehus, samt hovedparten af målgruppen for de midlertidige pladser i kommunerne. 

Apotekerforeningen gør opmærksom på, at apotekerne i flere år har haft samarbejde med kommuner om levering af medicin og ydelser på midlertidige pladser, akutpladser og i forbindelse med patientrettet forebyggelse. Samarbejder handler om: 
- Bestilling og levering af medicin
- Undervisning fra apotekspersonale om medicinhåndtering og lægemiddelfaglige emner 
- Hjælp til etablering af kvalitetssikre medicinarbejdsgange
- Medicingennemgange i samarbejde med læger.

Apotekerne finder det hensigtsmæssigt fremadrettet at kunne indgå aftaler med regionerne om lignende samarbejder og fortsætte samarbejdet med kommunerne. Samarbejdet vil udover medicinsikkerhed for patienterne også bidrage til den ønskede faglige bæredygtighed i fremtidens sundhedsvæsen.

Forebyggelse og samtaler om bedre brug af medicin skal udbredes og være en del af kronikerpakker

Apotekerne er i kontakt med 95% af alle voksne danskere hvert år. Dermed ser apotekerne patienter, som kan være svære for kommuner eller regioner at nå. Det giver et stort potentiale for at varetage forebyggelsesopgaver, borgerne er glade for nærheden og tilgængeligheden til lokale apoteker. Samarbejde om patientrettet forebyggelse handler fx om:
- Kommunernes henvisning til apotekernes rådgivning om fx nikotinstop eller apotekernes henvisning til kommunens tilbud for borgere  
- Vaccinationer mod fx influenza, pneumokok, COVID-19, HPV og helvedesild
- Rejsevaccinationer.

Apotekerne tilbyder i dag også samtaler med patienter om brug af medicin for at understøtte patientens behandling, så uhensigtsmæssig brug og indlæggelser undgås (fodnote 1). 

For at understøtte, at flere patienter kommer godt i gang med at bruge den medicin, lægen har ordineret, og at mestre egen sygdom, foreslår Apotekerforeningen, at samtaleydelserne også tilbydes som en del af de fremtidige kronikerpakker.

 

 

Kvalitetsstandarder skal indeholde krav om regelmæssig kompetenceopbygning i medicinhåndtering

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 4 om §118 b står det beskrevet, at der skal udvikles kvalitetsstandarder. Der står, at kvalitetsstandarderne kan f.eks. vedrøre krav og anbefalinger til den omfattede målgruppe, indsatser og tilrettelæggelsen heraf, kompetencer og uddannelse, udstyr, kvalitetssikring og registrering/monitorering, samarbejde med andre aktører, herunder rådgivning m.v.

Mht. kompetencekrav foreslår Apotekerforeningen, at der i kvalitetsstandarderne indføres krav om, at alle relevante medarbejdere på sundheds- og omsorgspladser, plejehjem, bosteder og i hjemmeplejen regelmæssigt deltager i undervisning om sikker håndtering af medicin.

Personalet disse steder har et stort ansvar, når de skal håndtere patienternes medicin. Kompetencerne til at løfte opgaverne er imidlertid ikke altid til stede, og der kan opstå fejl og utilsigtede hændelser. Op mod 40 procent af alle indlæggelser af ældre på medicinske afdelinger er fx medicinrelaterede (2).  De seneste erfaringsopsamlinger fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn i 2024 på plejeområdet viser, at mange plejeenheder har problemer med at leve op til krav om medicinhåndtering. På bosteder er der også fortsat problemer med medicinhåndtering flere steder (3,4).   

Samarbejde mellem apoteker og kommuner om undervisning af plejepersonale og pædagogisk personale, indsatser om kvalitetssikring af medicineringsprocesser samt medicingennemgang har eksisteret i flere år - det har vist sig at øge kompetencerne, forbedre arbejdsgange omkring medicin og øge medicinsikkerheden for patienterne (5,6).  

Apotekerne skal fortsat have mulighed og rammer for at tilbyde disse ydelser til både kommunale og regionale institutioner og personale. Ligesom der findes fasttilknyttede læger på plejehjem og fremover på bosteder, kan der også indgås lokale aftaler med apoteker om fasttilknyttede farmaceuter og/eller farmakonomer.

Personale i kommuner og regioner kan også søge medicinfaglig rådgivning på apotek

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 4 om §118 b står, at regionerne skal yde rådgivning i forbindelse med udførelsen af opgaver, som der er udstedt kvalitetsstandarder om. Dette vil kunne være rådgivning fra læger i almenmedicinske tilbud såvel som lægefaglig rådgivning eller rådgivning fra andre faggrupper med særlige kompetencer fra sygehusene.

Apotekerforeningen gør opmærksom på, at personale i kommuner og regioner også kan søge medicinfaglig rådgivning og sparring på de lokale apoteker. Det foregår også i dag, hvor personale får rådgivning fra apoteket om fx praktisk brug af medicin. I apotekernes økonomiaftale med staten er der afsat mider til udvikling af en telefonisk rådgivningshotline, som sundheds- og plejepersonale kan ringe til for at få svar på spørgsmål om medicin. 

Apotekerne kan levere både patientspecifik medicin og medicin til medicinskabe på sundheds- og omsorgspladser

§ 118 d beskriver, at Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser. I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 6 om §118 d står: rammerne for medicinhåndtering på sundheds- og omsorgspladserne vil som udgangspunkt blive de samme som på de nuværende midlertidige pladser. 

I lovforslagets afsnit 3.1.1.5. Midlertidige pladser står: patienter, der behandles på midlertidige pladser, køber som udgangspunkt den nødvendige medicin på et apotek og modtager tilskud til medicinen efter sundhedslovens regler. Der er mulighed for, at bl.a. læger og sygeplejersker kan udlevere lægemidler til en patient fra et fælles medicinskab, indtil patienten f.eks. kan komme på apoteket og hente et receptpligtigt lægemiddel.

Apotekerforeningen lægger derfor til grund, at personer på sundheds- og omsorgspladser nævnt i forslagets § 118 d skal købe deres medicin fra et apotek, idet foreningen også lægger til grund, at der ikke er tale om ”tilknyttede behandlingsinstitutioner” jf. apotekerlovens § 55, hvorfor regionernes sygehusapoteker ikke kan levere lægemidler til disse pladser. Apotekerforeningen gør i den forbindelse opmærksom på, at de fleste apoteker og vagtapoteker tilbyder levering af medicin til patienter på institutioner, som ikke selv kan hente medicinen eller har pårørende, der kan.

Med hensyn til medicinskabe mener Apotekerforeningen, at mængden af medicin i medicinskabene skal holdes på et minimum, og at der kun rekvireres lægemidler til medicinskabe, som vil kunne have afgørende betydning for den enkelte patients opstart af behandling - både for at sikre korrekt opbevaring og for at undgå spild af lægemidler grundet udløb. Ved receptekspedition på apotek sikres det også, at lægemidlerne leveres med navn, dosering mv., hvilket vil være med til at sikre, at lægemidlerne udleveres til den rette patient i rette mængde.

Helt generelt bør det inden for apotekets normale åbningstid være førstevalg at bestille lægemidlerne til den konkrete patient via en recept. Lægemiddelmarkedet er plaget af restordrer, og af hensyn til forsyningssikkerheden, patientsikkerheden og medicinspild bør der fastsættes rammer for mængden af lægemidler, der kan rekvireres til et medicinskab for at sikre mod unødig lageropbygning. 

Med hensyn til kvalitetssikringen af medicinskabe opfordres der til at gøre brug af de lægemiddeluddannede farmakonomer og farmaceuter på apotekerne til at gennemføre tilsyn med medicinskabe, hvor der fx tjekkes udløb af medicin og korrekt opbevaring samt til at bistå instrukser på området.

Apotekerne kan udlevere vederlagsfri sygehusmedicin

I forlængelse af bemærkninger om levering af medicin til sundheds- og omsorgspladser, gør Apotekerforeningen opmærksom på, at apotekerne med ændringen af apotekerloven fra 2024 også kan udlevere vederlagsfri sygehusmedicin til patienterne, så de selv, pårørende eller personale på sundheds- og omsorgspladser ikke skal køre langt til et sygehus eller en medicinboks for at hente vederlagsfri medicin. 

Lokale samarbejder mellem sygehusapoteker og private apoteker om udlevering af vederlagsfri sygehusmedicin lokalt udvikles og udbredes i disse år. Det er et godt eksempel på, hvordan apotekerne kan bidrage til omstilling af aktivitet fra sygehusene til sundhedsvæsenet tæt på patienterne. 

Information til apoteket, så borgeren får sin medicin hurtigst muligt

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 6 om §118 d står, at regionen har ansvaret for, at kommunen får rettidig og relevant information om borgerens behov inden afslutning af opholdet. Herunder er regionen ansvarlig for at sikre, at oplysninger om borgerens forsatte behandling, herunder medicinske behandling, er til rådighed for kommunen.

Apotekerforeningen gør opmærksom på, at det vil være optimalt for borgerens medicinske behandling, hvis regionen giver apoteket besked om, hvor borgeren skal opholde sig efter udskrivelse, og at regionen sørger for recepter til medicin, der ikke er recept på. Apotekerne oplever i dag, at det typisk er manglende recepter og manglende viden om, hvor borgeren skal hen, der forsinker levering af medicin. Apotekerne har gode erfaringer med at bruge korrespondancemeddelelser som kommunikationskanal med kommunerne og i mere akutte situationer benyttes telefonisk kontakt.

Der skal oprettes praksisforum eller fagudvalg i tilknytning til sundhedsrådene med lokale sundhedsprofessionelle, herunder apotekerne

Lovforslaget gennemfører som nummer 16, jf. ny § 206 c, at Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter en national sundhedsplan, som sætter strategisk retning for udvikling af sundhedsvæsenet, samt at de nye sundhedsråd, jf. ny § 206 d, udarbejder nærsundhedsplaner, der konkret beskriver omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen. 

Sundhedsrådene består af regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter, og regionsrådene skal behandle nærsundhedsplanen efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. 

Apotekerforeningen ser behov for, at også sundhedsprofessionelle inddrages i arbejdet i sundhedsrådene herunder udarbejdelse af nærsundhedsplaner. Det bør ikke udelukkende være repræsentanter fra stat, regioner og kommuner, der indgår i samarbejdet for at skabe et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne. 

Apotekerforeningen opfordrer derfor til, at der oprettes praksisforum eller fagudvalg i tilknytning til sundhedsrådene med repræsentanter for de lokale sundhedsprofessionelle. Her kan aktørerne bidrage med erfaringer fra hverdagen og give input til sundhedsrådet om bl.a. indholdet i nærsundhedsplaner. 

Medicin er en del af de fleste behandlingsforløb, og apotekerne er dermed en central aktør for patienterne. Repræsentanter fra apotekernes kredsforeninger vil være relevante deltagere i praksisfora eller fagudvalg.  

En forpligtende inddragelse af sundhedsprofessionelle kan ses som en parallel til kravet om, at patienters og pårørendes viden og perspektiver skal inddrages gennem høring af patient- og pårørendeudvalg. 

...

Fodnoter

(1) Samtalerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1563 af 9. december 2024 om medicinsamtale på apotek og bekendtgørelse nr. 1562 af 9. december 2024 om compliance-samtale på apotek.

(2) Styrket indsats for den ældre medicinske patient – fagligt oplæg til en national handlingsplan. Sundhedsstyrelsen.

(3) Tilsyn på plejeområdet viser fortsat udfordringer med medicinhåndteringen | Styrelsen for Patientsikkerhed

(4) Tilsyn: God udvikling af patientsikkerheden på bosteder | Styrelsen for Patientsikkerhed

(5) Pharmaceutical care services available in Danish community pharmacies | International Journal of Clinical Pharmacy

(6)  Mange behandlingssteder har udfordringer med medicinhåndtering - Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

...