Ny lov vil styrke apotekernes rolle i sundhedssektoren

Af Jesper Gulev Larsen, formand for Danmarks Apotekerforening

Vi er på vej til at få en ny apotekerlov. Den er lige nu til behandling i Folketingets Sundhedsudvalg og skal endelig vedtages 23. maj. Med den får apotekerne en ny økonomimodel, der sikrer, at fokus er på kerneydelsen - nemlig at udlevere og rådgive om medicin. 

Formålet med lovændringen er også at give borgerne lettere adgang til sygehusmedicin, medicinsamtaler, vaccination og andre sundhedsydelser. Det kan føre til, at den øvrige sundhedssektor oplever at blive aflastet på en række områder.

Flere opgaver og fortsat let adgang
Ændringerne i apotekerloven er udtryk for et politisk ønske om mere sundhed for pengene og et ønske om, at kræfterne bruges rigtigt i sundhedssektoren. 

Samtlige sundhedsordførere kunne ved førstebehandlingen af lovforslaget 2. april tilslutte sig det synspunkt, at apotekerne som en del af det nære sundhedsvæsen skal have mulighed for at tage endnu mere over på flere af de opgaver, der sikrer danskernes sundhed.

Samtidig var alle enige om, at borgerne skal have let adgang til et apotek – også selv om man bor i de mere tyndt befolkede dele af landet. 

Flere sundhedsydelser
I apotekssektoren er vi tilfredse med, at apotekslovgivningen ændres. Det er vigtigt, at reglerne understøtter de politiske målsætninger for apotekernes indsats. Vi har længe arbejdet for at få de rette rammer og vilkår, så vi kan bidrage endnu mere til danskernes sundhed. 

Revisionen af apotekerloven vil betyde, at vi på apotekerne i højere grad får mulighed for at tilbyde sundhedsydelser såsom medicinsamtaler – og vi får bedre muligheder for at udvikle nye sundhedsydelser de steder, hvor der viser sig behov for det. 

Det bliver også administrativt lettere for apotekerne at være en del af de nationale vaccinationsprogrammer, hvor vi i 2023 bidrog med over en mio. vaccinationer i vinterens vaccinationsprogram mod covid-19 og influenza. 

Vaccination blev fra Folketingets talerstol under førstebehandlingen beskrevet som ”en naturlig udvidelse af apotekernes virksomhed som en del af det borgernære sundhedsvæsen”. 

Man kunne næsten tro, at lovforslaget dermed placerer denne opgave hos apotekerne. Sådan er det ikke helt. Opgaven sendes i udbud, og så må vi bare håbe på, at tidspunktet for udbuddet fremrykkes i forhold til tidligere år, hvor vi få uger før start fik opgaven med at planlægge og organisere den store opgave.

Desuden kan patienter, der er i sygehusbehandling, men ikke indlagt, hente deres vederlagsfri sygehusmedicin på apoteket. Det forudsætter vel og mærke aftaler mellem regioner og apoteker. Aftaler, som vi håber vil kunne indgås på baggrund af en forsøgsordning. 

Dermed slipper man som eksempelvis cancerpatient for at køre den lange vej til hospitalet, men kan nøjes med at smutte forbi det lokale apotek for at få sin livsnødvendige medicin. 

Økonomimodel sikrer fokus på kerneydelsen
Samtidig bliver apotekernes økonomi skruet sådan sammen, at indtjeningen kommer til at ligge på kerneydelsen – det vil sige salg af og rådgivning om medicin. Det har i mange år været helt uholdbart, at salg af cremer og andre frihandelsvarer har fortrængt avancen på medicin. 

Udviklingen skyldes, at dette salg har været den eneste måde at dække de stigende driftsudgifter, som følger af, at apotekerne har etableret næsten 70 pct. flere apoteksenheder siden 2015. Og det er godt, at denne kobling nu bliver afmonteret. 

Alt i alt betyder det, at apotekerne nu får en mere sund økonomimodel med incitamenter, der understøtter et stærkt fokus på den sundhedsfaglige kerneopgave, og som understøtter fysisk tilgængelighed i hele landet. 

Og så får vi mulighed for lidt fleksibilitet i forhold til åbningstider og vagtforpligtelser, hvis ellers myndighederne er enige i behovet. For det er vigtigt at bruge ressourcerne dér, hvor der er behov for dem – også i apotekssektoren. 

Risiko for skæv omfordeling
Men der er også en række udfordringer i lovforslaget. Det omhandler nemlig også en afgiftsreform, som ”tager fra de små – og giver til de store” apoteker. 

Det vil være rigtigt ærgerligt, hvis de ellers gode intentioner, der ligger i den nye lov, vil ende med, at apoteker må lukke. Og det er jævnfør ordførerdebatten i Folketinget heller ikke et politisk ønske. Her bliver sektoren netop rost for at have øget antallet af apoteker markant siden 2015-moderniseringen.

Vi kan også se, at den nye lov vil sende en stor regning til de to online-apoteker, som politikerne ved sidste lovrevision i 2015 var meget opmærksomme på at oprette som selvstændige bevillinger. Heller ikke her tror vi, at det er intentionen at skabe dårligere vilkår for online-apotekerne. Det er mere en utilsigtet sideeffekt. 

Jeg håber, at Folketingets Sundhedsudvalg vil drøfte disse udfordringer. Og jeg håber, at udvalget lytter til vores forslag om, at de markante omfordelingseffekter indfases over en femårig periode. Det vil give mulighed for nødvendige tilpasninger i driften. 

Så det er både med glæde og lidt bekymring, at jeg og alle mine kolleger ser frem til den nye lov, som efter planen skal vedtages den 23. maj.