Gå til indhold

Formanden

Mads Haaning blev valgt til formand for Danmarks Apotekerforening den 8. juni 2026. Han er til daglig apoteker på Sorø Apotek.

mads-haaning-til-web-1200x800.jpg

Apoteker Mads Haaning er formand for Danmarks Apotekerforening. Han blev valgt for en treårig periode efter en urafstemning i juni 2026. Mads har siddet i foreningens bestyrelse siden 2018 og har de sidste seks år været næstformand.

Han blev udnævnt til apoteker i 2016 og har i dag de to bevillinger Sorø Apotek og Glumsø Apotek.

Mads Haaning ser det som sin vigtige opgave at styrke apotekernes position og styrke relationen til de nye sundhedsråd:

Som dansker har man aldrig langt til nærmeste apotek. Det betyder let adgang til medicin og let adgang til rådgivning fra højt specialiserede lægemiddeleksperter. Men apotekerne har et stort uudnyttet potentiale. Vi kan bidrage meget mere til borgernes sundhed, hvis vi får mulighed for det,” siger han.

Således ønsker den nye formand at give apotekerne øgede beføjelser til at rådgive og hjælpe patienterne, fx hvis deres medicin er i restordre, og tilbyde flere sundhedsydelser, der øger medicinsikkerheden og styrker det forebyggende arbejde.

Desuden skal vi sikre, at apotekerne økonomisk kan løbe rundt – også i de mere tyndt befolkede egne af landet. Jeg vil være med til at sikre, at alle danskere fortsat har let adgang til medicin, og at vi bliver en del af samfundets kriseberedskab. Samtidig skal vi sikre, at alle danskere fortsat har råd til deres medicin,” påpeger han.

Om Mads Haaning

Karriere:

  • Uddannet Cand.pharm. 2000
  • 7 år i medicinalindustrien (MSD og AstraZeneca)
  • 2008 – 2011 driftskonsulent i Danmarks Apotekerforening
  • 2011 – 2013 souschef Frederiksberg Apotek
  • 2016 apoteker på Sorø Apotek (med filialerne Sorø Frederiksberg Apotek og Slagelse Jernbaneapotek) og fra 2017 også på Glumsø Apotek (med filialen Fuglebjerg Apotek)

Tillidsposter:

  • Medlem af bestyrelsen i Danmarks Apotekerforening siden 2018 – næstformand siden 2020
  • Formand for apotekerne i Sjællands kredsen