Der er brug for politisk mod. Der spildes værdifuld tid i sundhedsvæsenet, når vi holder fast i, at lægerne skal skrive både medicinske handelsnavne og pakkestørrelse på alle recepter.
Flere aktører i sundhedssektoren har udtrykt støtte til, at der indføres generisk ordination i Danmark, herunder Apotekerforeningen og Lægeforeningen. Desværre vurderer Lægemiddelstyrelsen i deres analyse fra marts 2025, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at en sådan ændring vil medføre væsentlige forbedringer for patientsikkerheden eller økonomiske gevinster, der kan opveje omkostningerne ved omlægningen.
Generisk ordination kan styrke patientsikkerheden
Lægemiddelstyrelsens analyse undervurderer potentialet og overvurderer barriererne. En ambitiøs model for generisk ordination kan både styrke patientsikkerheden og frigive værdifuld tid for personale i almen praksis, på apoteker og i plejesektoren. For når lægen skriver lægemidlets generiske navn på recepten frem for skiftende handelsnavne for samme medicin, kan en del forvirring og risiko for fejl og misforståelser undgås. Det kan styrke medicinsikkerheden. Lægen kan samtidig undgå at bruge tid på at vælge et konkret handelsnavn, som alligevel substitueres til billigste variant på apoteket.
Især ved restordre, vil generisk ordination være en gevinst. I dag bruger både læger, apoteker og patienter betydelige ressourcer på at håndtere recepter, der ikke kan ekspederes – på grund af begrænset fleksibilitet i substitutionsreglerne ved restordrer på medicin. Det er til stor gene for alle parter, ikke mindst for patienterne, som skal fremskaffe en ny recept, selv i tilfælde, hvor apoteket ligger inde med en åbenlys løsning.
Det kan godt være, at formålet med analysen ikke har været at finde en model, der kan afhjælpe konsekvenser af restordre. Men restordre er et problem, og generisk ordination ville kunne afhjælpe konsekvenserne heraf – det forholder Lægemiddelstyrelsen sig ikke til. Det undrer vi os over og opfordrer til et bredere syn herpå. Vi er derfor uenige i rapportens konklusion om, at generisk ordination ikke vil effektivisere arbejdsgangene for sundhedsprofessionelle.
Ovenstående er en skjult omkostning i sundhedsvæsenet, som nemt vil kunne minimeres. Hvis apotekerne fik større frihed til at substituere på tværs af lægemiddelformer, styrker og pakningsstørrelser, ville mange af disse problemer kunne løses uden at involvere lægen.
Professor Anton Pottegård, Syddansk Universitet, har tidligere estimeret, at generisk ordination vil kunne hjælpe på 46 procent af disse restordreproblematikker.
Rapporten konkluderer, at der ikke er dokumentation for væsentlige forbedringer ved indførelse af generisk ordination. Men mangel på dokumentation er ikke det samme som fravær af effekt. Vi vurderer, at der er et stort potentiale for gevinster – både i forhold til håndtering af restordrer, øget patientsikkerhed og økonomiske besparelser. Det kræver dog politisk vilje, grundig planlægning og en mere ambitiøs tilgang at realisere disse fordele, og derfor bør området undersøges nærmere. Den model, som Lægemiddelstyrelsen foreslår, er efter vores vurdering alt for uambitiøs, og bidrager ikke til noget væsentligt nyt.
Test af generisk ordination
At implementeringen er dyr og kompleks, er heller ikke et holdbart argument. Det er en klassisk barriere for systemisk modernisering. IT-udfordringer bør ikke stå i vejen for faglige og samfundsøkonomisk fordelagtige løsninger. Potentialet for langsigtede gevinster vil formentlig i høj grad overstige de indledende investeringer.
Rapporten anfører, at brug af handelsnavne øger patientsikkerheden. Denne påstand er ikke evidensbaseret. Tværtimod kan ét generisk navn mindske forvirring blandt patienter, der i dag får identisk medicin udleveret under forskellige navne. F.eks. findes risikosituationslægemidlet methotrexat under en lang række forskellige handelsnavne, hvilket kan føre til forvirring – og i værste fald livstruende fejl.
Vi foreslår derfor et pilotprojekt, hvor generisk ordination afprøves under realistiske forhold. Det vil give os konkret viden om de kliniske, økonomiske og praktiske effekter og skabe et solidt grundlag for en bredere implementering. Pilotprojektet kunne for eksempel gennemføres i en enkelt region – som det tidligere blev foreslået i 2012 – og dermed give de nødvendige data og erfaringer.
Ved at gennemføre et sådant forskningsprojekt sikrer vi, at fremtidige beslutninger om generisk ordination baseres på fakta og tager højde for både økonomi og patientsikkerhed. Vi opfordrer Lægemiddelstyrelsen og relevante myndigheder til at hæve ambitionsniveauet og tage initiativ til denne afprøvning.
Vi kan kun bruge vores tid én gang i sundhedsvæsenet – lad os bruge den klogt og på noget vigtigere end handelsnavne og pakningsstørrelser.
Debatindlægget er trykt i Sundhedsmonitor 5. juni 2025 og er underskrevet af Jesper Gulev, (formand for Apotekerforeningen), Bolette Friderichsen (formand for Dansk Selskab for Almen medicin), Maria Krüger (næstformand for DSAM), Kristine Rasmussen Hone (Speciallæge i almen medicin, bestyrelsesmedlem i Læger uden sponsor), Jens Søndergaard (praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor ved Syddansk Universitet) og Morten Andersen (klinisk farmakolog og professor i lægemiddelovervågning ved Københavns Universitet),