Gå til indhold

Haves: Restordre på medicin - Ønskes: Mere smidige regler

Mere fleksible regler for substitution på apoteket og flere generelle dispensationer for at hente præparater hjem fra udlandet vil gøre livet lettere for borgerne, skriver Jesper Gulev Larsen i Sundhedsmonitor.

Forbruget af hormoner mod gener i overgangsalderen stiger støt (1) herhjemme. Faktisk er det steget med over 80 procent på seks år - alene fra 2024 til 2025 var stigningen på 36 procent. Men i takt med den kraftige efterspørgsel oplever mange kvinder nu, at de må gå forgæves på apoteket, fordi en række af hormonpræparaterne i form af plastre og spray på det seneste har været i restordre.

Det har været et problem i flere år, at producenterne i perioder ikke har kunnet sikre tilstrækkelige forsyninger til det danske marked. Og det er ikke bare et logistisk problem. Det er også et sundhedsproblem.

Uholdbart for brugerne

Situationen er uholdbar for mange af de over 250.000 kvinder, der tager hormoner efter samråd med deres læge. Et studie (2) viser, at et midlertidigt stop i hormonbehandlingen ikke alene kan forværre livskvaliteten for kvinden. Det kan også give en række helbredsmæssige problemer og øge risikoen for visse sygdomme.

Derfor er mange da også – forståeligt nok – nervøse for, om det præparat, de bruger, kan skaffes på landets apoteker. Kan det ikke det, vælger nogle kvinder at undvære behandlingen i en periode, indtil præparatet igen er på apotekernes lagre, mens andre kontakter lægen for at få en recept på et andet produkt eller en udenlandsk pakning med samme produkt. Og andre igen vælger øjensynligt at sende en papirrecept til et tysk apotek (3) og få præparatet ad den vej.

Men det er på ingen måde rimeligt, at borgerne skal lave sådanne krumspring.

Udvidet mulighed for substitution

Derfor peger vi i apotekssektoren på, at de nuværende udleveringsregler står i vejen for en mere smidig håndtering af restordreproblemerne på apotekerne og dermed bedre muligheder for at hjælpe borgeren.

For det første bør apoteket have udvidet muligheden for at substituere til tilgængelige pakninger – enten mere generelt i form af generisk ordination eller via særlige protokoller for udvidet substitution ved restordrer, som man kender det fra eksempelvis Storbritannien. 

Derved ville apoteket eksempelvis kunne have udleveret to pakker med 25 mikrogram hormonplastre, da en pakke med 50 mikrogram ikke kunne skaffes. (Det er blot et tænkt eksempel, da plastre med 50 mikrogram igen kan skaffes, mens plastre med 25 mikrogram nu er i restordre). Men ved at overlade en mulig løsning på problemet til en drøftelse mellem apoteket og kunden vil man spare mange frustrationer og ekstra ture til lægen for at få nye recepter, udleveringstilladelser og tilskudsansøgninger.

Flere generelle tilladelser til IRS

For det andet bør myndighederne hurtigere, og uden behov for ansøgning, give flere generelle tilladelser til hjemtagning, ordination og udlevering af lægemidler fra et andet land, hvis et præparat er i restordre – det kaldes ikke registrerede specialiteter (IRS). Med en sådan generel udleveringstilladelse vil apoteket i mange tilfælde kunne skaffe lægemidlet inden for et døgn, uden at borgeren skal tilbage til lægen og vente på ansøgning om og godkendelse af en individuel udleveringstilladelse.

Skal IRS være et effektivt middel til at afhjælpe manglen på medicin, skal reglerne også gøres mere smidige, så man i en overgangsperiode tillader apotekerne at sælge resten af lageret af de udenlandske pakninger, når det registrerede lægemiddel er tilbage på markedet igen. Hvis man ikke tillader parallelt salg, risikerer apoteker og grossister at brænde inde med et lager af pakninger, de ikke må sælge. Derfor er vi tilbageholdende med at købe mere ind, end vi er sikre på at afsætte.

Samtidig bør apoteket i modsætning til i dag også kunne substituere og give tilskud til de udenlandske pakninger helt på lige fod med de pakninger, der er i restordre.

Ændringer ville løse generelt problem

De aktuelle eksempler her handler om hormonpræparater. Men det kunne i princippet være alle andre præparater, som markedet løber tør for, og hvor apoteket ikke har mulighed for at substituere en-til-en til et tilsvarende præparat.

De løsninger, jeg her foreslår, gælder alle former for medicin. Og faktisk er der et forsøg i pipeline med såkaldt protokoludlevering (4), hvor apoteket ved længerevarende restordreproblemer har mulighed for at finde et andet præparat efter konkret aftale med myndighederne. Men det er ikke kommet i gang endnu.

Så indtil vi får tilpasset reglerne til den nuværende situation med et forventet stigende antal restordrer på medicin, er borgerne som udgangspunkt overladt til sig selv. Man kan selvfølgelig altid tjekke i appen ’apoteket’ og se, om et apotek skulle have en pakning eller to liggende på lageret af den medicin, man mangler. Men det løser ikke problemet, når først markedet er støvsuget for eksempelvis hormonplastre.

  1. https://www.apotekerforeningen.dk/presse/danmarks-apotekerforenings-nyhedsbrev/nyhedsbrevsartikler/2026/flere-bruger-hormoner-mod-gener-i-overgangsalderen/
  2. https://www.dagensmedicin.dk/nyheder/forskning/stop-i-hormonbehandling-kan-vare-en-ulempe/
  3. https://www.dr.dk/nyheder/indland/tysk-apoteker-kan-maerke-naar-danske-kvinder-mangler-hormoner
  4. https://www.ism.dk/nyheder/2025/januar/ny-aftale-styrker-apotekernes-rolle-i-det-naere-sundhedsvaesen