Ulighed i sundhed handler ikke kun om, hvem der har ret til et vaccinationstilbud. Tilgængelighed er afgørende for, om de overhovedet får den, skriver direktør i Lungeforeningen Ann Leistiko og formand for Danmarks Apotekerforening Jesper Gulev Larsen i et debatindlæg i Sundhedsmonitor.
Vi kender det alle sammen. Kradsen og ondt i halsen, leddene værker, man hoster og får måske endda feber. Det er ikke sjovt, når man bliver tvunget under dynen i dagevis.
Men for mennesker med kronisk lungesygdom kan en infektion være langt mere end nogle dages feber og hoste. Den kan betyde forværring, tab af funktionsevne, antibiotikabehandling, akut indlæggelse og ikke sjældent et sygdomsforløb, som det tager måneder at komme sig over. I værste fald kan det betyde indlæggelse og dødsfald.
Derfor er vaccination mod blandt andet influenza, covid-19, pneumokokker og RSV ikke et supplement. Det er en central del af forebyggelsen.
I Danmark tilbydes personer med kronisk sygdom, herunder kroniske lungesygdomme, fortsat vaccination mod influenza og covid-19 som del af sæsonvaccinationsprogrammet. Sundhedsstyrelsen har også videreført denne risikogruppe i indstillingen for 2026. Det er godt.
Men det er ikke nok, at vi formelt tilbyder vaccination, hvis adgangen i praksis er for besværlig, for uoverskuelig eller for langt væk fra det liv, som kronisk syge skal få til at hænge sammen.
For ulighed i sundhed handler ikke kun om, hvem der har ret til et tilbud. Tilgængelighed er afgørende for, om de overhovedet får vaccinen.
Sund fornuft at bringe vaccination tættere på patienterne
Hvis man lever med en lungesygdom, har man ofte tæt kontakt med sundhedsvæsenet i forvejen. Mange kommer i almen praksis. Mange går på apoteket for at hente deres medicin. Netop derfor giver det mening at bringe vaccinationsindsatsen tættere på patienternes hverdag. Jo mere enkelt og nært tilbuddet er, desto større er chancen for, at de får vaccinen. Det er sund fornuft for patienten, og det er god ressourceanvendelse for sundhedsvæsenet.
Apoteker vaccinerer allerede i dag mod betaling for blandt andet influenza, covid-19 og pneumokok, og mange steder kan det ske uden tidsbestilling. Samtidig er egen læge en naturlig og tryg indgang for patienter i risikogrupper, og egen læge bruges allerede som vaccinationskanal i andre programmer, blandt andet RSV-vaccination til gravide.
Når vi ved, at nærhed virker i andre dele af sundhedsvæsenet, bør det også gælde vaccination. Den lungesyge borger skal ikke møde et system, hvor forebyggelse er noget, man først får adgang til, hvis man er digitalt stærk, mobil, opsøgende og heldig nok til at bo tæt på det rigtige tilbud. Forebyggelse skal være til at nå. Også økonomisk.
Unødigt komplekst mennesker med kronisk sygdom
I dag er der forskel på, hvordan de relevante vacciner er organiseret og finansieret. Mens influenza- og covid-19-vaccination tilbydes gratis til risikogrupper i sæsonprogrammet, betales pneumokokvaccination som udgangspunkt af borgeren, om end visse risikogrupper kan få klausuleret tilskud. For visse vacciner betinges tilskuddet af, at man er over en vis alder – ikke hvor alvorlig grad af lungesygdom, man har.
Det skaber et unødigt komplekst landskab for mennesker, der i forvejen lever med en kronisk sygdom. For patienten er spørgsmålet enkelt: Hvilke vacciner har jeg brug for, og hvor kan jeg få dem? Derfor har Danmark brug for et mere sammenhængende vaccinationsprogram for voksne risikogrupper, hvor anbefalinger, finansiering og adgang hænger bedre sammen, og vi mener, at tiden er inde til en mere ambitiøs tilgang.
For det første skal de vigtigste vacciner til mennesker med lungesygdom være gratis for de relevante målgrupper.
For det andet skal vaccination kunne tilbydes tæt på borgerens hverdag – hos egen læge og på apoteket – så adgangen bliver enkel, tryg og reel.
For det tredje skal der kommunikeres langt tydeligere til voksne i risikogrupper om, hvorfor vaccination er vigtig, og hvilke konsekvenser en alvorlig infektion kan have, når man lever med en lungesygdom.
Og for det fjerde bør vi arbejde for et mere sammenhængende nationalt vaccinationsprogram for voksne risikogrupper.
Det vil mindske ulighed i sundhed, og det vil forebygge infektioner og indlæggelser. Det er sund fornuft.
Vacciner virker nemlig bedst, når de ikke bare findes, men når de er til at få – uanset adresse og økonomisk formåen.