Vaccination på apoteket løfter folkesundheden
- Vaccination er en naturlig del af de opgaver, som kan løses på apoteket.
- Apotekspersonalet, der vaccinerer, er uddannet og certificeret til opgaven. Som reglerne er i dag, foretages vaccination på delegation af en læge.
- Apoteket kan tilbyde vaccination mod en række forskellige sygdomme, som fx influenza, pneumokok, COVID-19 og helvedesild, ligesom nogle apoteker tilbyder rejsevaccinationer.
- Apotekets deltagelse i sæsonvaccination har vist, at vaccinationsraten i risikogrupperne øges og nu er tættere på den officielle målsætning om, at 75 % af dem, der risikerer at blive alvorligt syge af influenza, bliver vaccineret.
- Apoteket er et trygt sted for borgerne, fordi de i forvejen kender det. Når regionerne sætter opgave i udbud hvert år, kan det gå ud over de trygge rammer, fordi borgerne skal forholde sig til noget nyt hvert år. Det taler for, at vaccinationsopgaven tilrettelægges på en måde, der skaber transparens og forudsigelighed for borgerne.
- Farmaceuter og farmakonomer ansat på apotek bør få mulighed for - efter bestået vaccinatøruddannelse - selvstændigt at vaccinere inden for de offentlige vaccinationsprogrammer. Det sker allerede i en række europæiske lande, som Danmark kan sammenlignes med.
- Det offentlige vaccinationsprogram bør udvides, og apotekerne deltager gerne i et udvidet program med tilbud om flere vaccinetyper.